Indstillinger
kan pludselig ikke tale rent, har nogen prøvet det?
jeg har her på det sidste oplevet flere gange, at jeg pludselig føler at jeg ikke kan tale ordenligt rent og dette skræmmer livet af mig.
Har nogen af jer prøvet det ?
F. eks idag fik jeg uventet en god ven på besøg, vi sidder hyggeligt og snakker men ligepludselig får jeg svært ved at udtale ordene rigtigt dette tricker så min angst jeg blir svimmel og får uvirkelighedsfornemmelser. Jeg blir SÅ bange og tror straks det er en hjerneblødning. Kan også få svært ved at styre min arm ( nok pga nakkeskede)
Jeg har i sommers fået scannet hjernen alt ok men jeg synes det er blevet værer.
Jeg lider i forvejen af angst, har en skade i min trigeminusnerve i kæben og en prolaps i nakken.
Jeg har så svært ved at skelne mellem det fysiske og psykiske. Jeg har lige taget
en alopam og ligger nu og venter på effekten.
Vil blive så glad hvis nogen kan fortælle at det også bare er angst.
vh m
Har nogen af jer prøvet det ?
F. eks idag fik jeg uventet en god ven på besøg, vi sidder hyggeligt og snakker men ligepludselig får jeg svært ved at udtale ordene rigtigt dette tricker så min angst jeg blir svimmel og får uvirkelighedsfornemmelser. Jeg blir SÅ bange og tror straks det er en hjerneblødning. Kan også få svært ved at styre min arm ( nok pga nakkeskede)
Jeg har i sommers fået scannet hjernen alt ok men jeg synes det er blevet værer.
Jeg lider i forvejen af angst, har en skade i min trigeminusnerve i kæben og en prolaps i nakken.
Jeg har så svært ved at skelne mellem det fysiske og psykiske. Jeg har lige taget
en alopam og ligger nu og venter på effekten.
Vil blive så glad hvis nogen kan fortælle at det også bare er angst.
vh m
Kommentarer
Ja, jeg har prøvet noget lignende som barn og ung. Men om det var af samme årsager, kan jeg jo ikke vide.
Jeg tror bestemt, at der er en sammenhæng mellem din angst og uvirkelighedsfornemmelser og det 'anfald' du oplevede. Svimmelhed er et typisk angstsymptom. At leve i en uvirkelig tilstand, skaber i høj grad angst. Derfor handler det om at du får kontakt til din egen virkelighed med tilbagevirkende kraft. Får kontakt til dine egne følelser. De skaber virkelighed og jordforbindelse og det er nødvendigt for ikke at føle angst.
Medicin må ikke stå alene - det skal følges op af terapi. Især afhængighedsskabende medicin som Alopam. Går du i terapi?
Hilsen Helene
tak for dit svar (-; jeg havde skrevet en lang smøre som nu blev væk )-:
men kort : ja har prøvet masser af terapi ved både psykologer og psykiatere, mindfulness og været på angstkursus samt prøvet en mængde forskelligt medicin hvilket jeg ikke kan tåle ( får slemt allergisk udslæt og mavesår)
Har alopam til nødstilfælde tager max 1/2 om ugen. lægens råd er max 1 om ugen, men jeg er ekstra forsigtig. De tager faktisk heller ikke alle symptomerne
Men altså intet har hjulpet, heller ik vitaminer, fiskeolie akupunktur, emdr hypnose osv osv
Det lyder skidt, at du ikke har fået en behandling, du har haft gavn af.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige... kun at jeg er sikker på, at det ikke er en blodprop, der giver de anfald, hvor du ikke kan tale. Det hænger givetvis sammen med de øvrige symtpomer. For det er jo symptomer det hele.
Personligt tror jeg, at medicin måske midlertidigt kan bedøve men ikke kurerer noget. Mindfullness og lignende kan være godt og kan måske give et udbytte, der kan føre én videre, men det helbreder heller ingen ting.
Symptomer som du har, kræver givetvis langvarige forløb med en dygtig terapuet, du har tillid til og som vel at mærke bruger metoder, du har udbytte af. Det er nok også nødvendigt, at det både er psyko- og kropsterapi.
Det handler om at komme ind til årsagerne og få bearbejdet dem helt til bunds. Men det ved du måske godt altsammen, når du har prøvet så meget.
KH Helene
Lige pludselig kunne jeg ikke udtale ordene, glemte endelserne eller hele ordet, og fik en mærkelig uvirkelig fornemmelse i hovedet.
Det er selvfølgelig ikke sikkert, det er det samme du fejler, men det kan lyde lidt i den retning.
mvh.
Steen
Kunne dette være problemet i dit tilfælde ?
har fået taget ekg op til flere gange der er ingen ting helt normalt efter hvad de siger men min angst for mig til at stille spørgsmålstegn ved det da det kun bliver være og være. har det faktisk af helvede til det er i mine tanker hele tiden ved alt jeg lavet!!! det er så slemt jeg tror jeg er syg uden at vide det og skal snart dø, dø fra min søn familie alt. bliver helt ked af at skrive dette her for det er virkelig sådan jeg har det.
Jeg er en overvægtig pige der lige er fyldt 30 år, har forsøgt tabe mig siden jeg fik min søn for 13 år siden har taget 50 kg på siden da. er blevet bevilligt sådan en fedme operation skulle havde været opereret den 2 november sidste gå men turer ikke da je´g er bange for det går galt under indgrebet, men har fortrudt det sådan så har fået en ny chance igen. ved ikke om min angat hænger sa´mmen med min overvægt??? men det er så voldsomt jeg iike sover om natten rigtig først ved 4 5 tiden og så op og få sønne i skole og så sove igen, i går var jeg oppe ved en veninde til kl to om natten vi har hygget og da jeg kom hjem kunne jeg overhovde ikke finde ro min krop rystede og rystede når jeg forsøgt at sove kunne jeg sket ikke ligge ned hovdet og tankerne kørte afsted højpuls og hjernebanken. da kl var ti om formidaggen faldt jeg i søvn blev vægget kl tre igen begyldte at gøre rent og ryde op men rystede stadig på en måde jeg aldrig havde prøvet før sådan indvendig. høj puls blev faktisk dårlig det var ikke angsten der var over der?? nogen der har prøvet det samme ??? samtidig har jeg haft meget mave syrer i halsen og nedefter tyndmave så alm og tynd igen nerviøs mave rummelen og utilpasv i maven det har stået på en månede nu ca lidt mere.
tror jeg faktisk der ligt depremeret og måske strees symptomerne passer i hvortfald meget???? nogen der kender det samme????
når jeg kontakter lægen eller lægevagten bliver jeg ikke taget alvorligt for de siger det bare er angst uden at undersøge mig det gør mig meget sur og bange... føler mig til grin men der kan sku ikke passe man skal have det sådan her...
det brev har faktisk beroligt mig meget , så tak for det
jeg har fortiden lige præcis de samme problemer som du beskriver..
førler af og til jeg går rundt i min egen lille verden og ikke kan styre det.
jeg kan pluselig få følelsen af jeg ikke kan tale rigtigt og sige hele sætninger eller føler at jeg ikke kan huske ting mere.. Er bange for at falde om hele tiden og tror der noget med mit hjerte eller at jeg for en hjerneblødning.
Har aldrig prøvet det så slemt som det er lige pt, føler ikke jeg kan få mion hverdag til at hænge sammen mere. Det kommer for det meste når jeg har været en tur i byen med mine veninder, så tager det mig næsten en hel uge at komme mig nu hvor jeg bare ligger og tror jeg skal dø, men inderst inde ved jeg jo godt der intet er galt.. det er godt nok bare utroligt hva ens krop kan gøre ved en da..!!
Jeg er i behandling , for Sertarlin Hexal men synes slet ikke de hjælper mig ret godt.. så her efter en tur i byen i weekeden fik jeg det værre.. jeg fik det som du skriver.. utrolige mavesmerter og skiftene afføring kvalme og lidt opkast.. jeg tvivler ikke på det hele hænger sammen , jeg lever så også et meget stresset liv med meget arbejde der kræver meget af mig som leder. så det hele er bare en ond cirkel.. Men jeg er også sikker på som du siger at det ikke hjælper en bare at gå der hjemme. men det godt nok nogen hårder dage for tiden
Jeg har prøvet, at jeg ikke kunne huske ord, fordi mit hoved simpelthen har været sådan på overarbejde som symptom på depression og angst.
Jeg er igang med at uddanne mig til talepædagog og tænker derfor ekstra meget over din problematik. Jeg er kun halvvejs på studiet, så jeg har ikke så meget til at støtte mig andet end lidt logik fra faget. Men jeg tænker på, at når du har haft påvirkning af trigenimus-nerven, så har det helt klart været relevant at blive undersøgt. Men i og med, at du er undersøgt, så er spørgsmålet om ikke det er udelukket? Hvad siger din læge til det, mener han, at det kan være psykisk?
Jeg er meget interesseret i at høre, om dit problem bliver bedre, når du har taget alopam eller har drukket?
Vil til slut lige komme med en løftet pegefinger. Selv om du ikke tager alopam hver dag, så kan det stadig give bivirkninger, hvis du tager det over længere tid. Én af bivirkningerne kan være angst, og det er jo meget bizart. Der findes noget medicin, der hedder Seroquel, der virker nogenlunde på samme måde, men som ikke har bivirkninger eller er vanedannende i samme grad som Alopam. Det er også det foretrukne middel i den offentlige psykiatri (i hvert fald her i Århus).
Kærlig hilsen Oktober
Hilsen
Monne