Kaliumtal
Jeg er nysgerrig. Jeg har ledt alle vegne og det eneste man finder er, at det er farligt at have for lavt og for højt kaliumtal. Og så de normale tal, dem finder man også.
Hvor lavt skal det være før det bliver virkelig farligt og kan give hjertestop. Det ville jeg gerne vide.
Jeg håber der er en, der kender lidt til det, så min nysgerrighed kan blive tilfredsstillet .
Hvor lavt skal det være før det bliver virkelig farligt og kan give hjertestop. Det ville jeg gerne vide.
Jeg håber der er en, der kender lidt til det, så min nysgerrighed kan blive tilfredsstillet .
Kommentarer
Jeg tror, at det er individuelt, hvor lavt det skal være, før man får problemer af det. Jeg får problemer, så snart tallet er under normalen, dvs. allerede ved et kaliumtal på 3,4 kan jeg mærke det i form af tørst og træthed.
Da mit kaliumtal blev målt til 3,1 for nogle år siden, blev jeg meget dårlig. Jeg var konfus og fortumlet, træt og tørstig og havde begyndende problemer med at styre vandladning og afføring.
Men læge mente ikke, at et kaliumtal på 3,1 var et problem, der skulle gøres noget ved, selv om det var unormalt lavt. I stedet undersøgte hun mig for demens. Jeg klarede dog testen, selv om jeg var konfus og fortumlet, for spørgsmålene var utroligt nemme.
Men det førte så til, at lægen sagde, at hun ikke kunne hjælpe mig, for hun vidste ikke, hvad jeg fejlede. Jeg skyndte mig at købe kaliumtilskud i en helsekostbutik, og efter at jeg havde taget kalium i nogle uger, blev jeg mig selv igen. Siden har jeg skiftet læge, og jeg får uden problemer den nye læge til at udskrive kaliumtilskud til mig fra apoteket.
Men hvor lavt skal det være, før man får hjertestop? Jeg kan heller ikke finde noget om det. Jeg havde en bekendt, hvis nu afdøde mand havde et uhyggeligt lavt kaliumtal. Det viste sig som lammelser i benene, og han kom i en fart på sygehuset. Desværre kan jeg ikke huske, hvor lavt det var. Hvor lavt var dit kaliumtal, da du havde problemer og kom på sygehuset?
Jeg tror, at der vil komme knap så farlige symptomer på kaliummangel, før der kommer hjertestop. Og disse mindre farlige symptomer vil betyde, at problemet bliver opdaget i tide.
Jeg har for resten i dag fundet ud af, at der kan være en forbindelse mellem kalium og B12. Hvis man får kaliumtilskud, som jeg gør, kan man komme i underskud med B12. Jeg tror, at jeg vil bede lægen om at måle B12 snarest.
Jeg håber, at der kommer andre svar på dit spørgsmål.
Mange hilsner
Kameliadamen
Mit kaliumtal var 2,5 da jeg kom på sygehuset, natrium 113, arteriepunktur pH 7,61, pCO2 2,5.
Men jeg aner ikke, hvad det vil sige.
Jeg kunne ikke mere gå alene, men måtte støttes. Jeg havde heller ikke ilt nok i blodet og hev voldsomt efter luft, uden at vide det. De troede i første omgang jeg hyperventilerede. Det hjalp, da jeg fik ilt.
Som du næsten kan tænke var jeg helt "rundt på gulvet". Jeg fik også hjerteovervågning. Alt kastede jeg op, selv vand.
Jeg glemmer det aldrig. Og jeg mener ikke læger er omhyggelige nok med at undersøge blodet, når man får medicin.
Jo, forresten i den tid jeg gik til specialist, da skal jeg love for der blev holdt øje.
Mange hilsener