Jeg undre mig!
Mit spørgsmål lyder på at jeg er lidt i tvivl om at stoffer faktisk er så usundt som i nu så pænt skriver her på jeres side? Mine oplevelser med div. forskellige "drugs" har faktisk mere eller mindre gavnet mig, dermed ment at jeg har fået en stører fårståelse for livet og dets realiteter. Jeg ved godt at stoffer osv. kan fører til arbejdsløshed, fattigdom og mange nedture! Men hvem siger at livet skal handle om arbejde, hvor mange penge man har og gå op i hvor dårligt man selv, og mange andre har det??? Hvorfor ikke bare nyde det som livet har givet os, som bla. er stoffer? Tro det eller lad ver men stoffer har faktisk gjort noget godt for os, og hvis i ikke tror på det, så endten prøv det, ellers så lev i en skal af uvidenhed, og tro på at livet er noget vi har fået for at tjene penge og altid kigge på hvor meget grønnere naboens græs det er! Den pågælende læge der nu sidder og læser mit spørgsmål/indlæg sidder nok og ryster på hovedet og tænker "sikke en dum narkoman"! Men hvem siger at det ikke er lægen der er narkoman inden for den måde han eller hun vælger at leve sit liv? Det hele handler jo bare om hvordan man vælger at basere sit liv. Nogen vælger (ifl. min overbevisning) den kedelige vej, som netop bare er at leve for at dø! Vi lever jo alle for at dø på et eller andet tidspunkt, så hvorfor ikke bare droppe alle de spekulationer omkring hvor dårligt det hele er, og så bare leve lidt, det skader sgu ikke?!?!? Hvis man har en kristen overbevisning, ved man jo også godt at gud ikke skabte os for bare at være efter hinanden! Og om hvem der er bedst til det ene og det andet. Konklution. Jeg er ifl. jer nok en dybt forstyret ung mand, som har brug for noget meget seriøs læge behandling. Men den mening vil jeg lade være op til jer, for jeg ved der er mange andre mennesker på denne jordklode som vil gi' mig meget ret i det jeg lige har skrevet her. Så hvem er det der faktisk har brug for hjælp? Er det lægen eller er det narkomanen? Mvh. mig
Kommentarer
Uanset om det handler om narkotika eller noget andet, så er afhænghed altid noget skidt. Når du er afhængig af noget, så er du ikke længere et frit menneske, så styrer din afhængighed dig og du mister det frie valg.
Okay, så kan du sige, at det ikke er noget problem, hvis bare du får lov at dyrke din afhængighed. Det er det så bare alligevel, for når man er tvunget til at få dækket sit behov for det, man er afhængig af, så kan det komme til at fylde hele livet.
Det siges om ethvert misbrug, at det starter med at hjælpe én og det ender med at tage magten over én. Og så står du med et dobbelt problem og har fuldstændigt mistet kontrol over dig selv, fordi det er stofferne, der kontrollerer dit liv og styrer dine handlinger.
Sidst men ikke mindst så er jeg sikker på, at stort set alt misbrug starter med, at man søger at dulme nogle følelser, der er smertefulde og som man ikke kan håndtere. Altså en slags symptombehandling. Og hvis ikke man har disse følelser i forvejen, så får man dem efterhånden, som misbruget kommer til at fylde mere og mere i éns liv.
At misbrug er godt for én og egentligt et sundshedstegn, som du får det til at lyde, den køber jeg ikke. For stoffer som narkotika, alkohol etc. er ikke sundt for kroppen - og heller ikke for sindet for den sags skyld. Stofferne skaber en anden bevidsthedstilstand og jeg tror ikke på, at vi har et godt liv, når vi har brug for at forandre bevidsthedstilstanden. Så er der typisk noget i sig selv, man flygter fra, som man ikke tør konfrontere. Jeg mener, at man får et bedre liv ved at få ryddet op i de ting, man har med sig, så man kan blive i stand til at leve i verden uden at skulle bedøve sig.
Man kan også opnå en ændret bevidsthedstilstand med f.eks. meditation og hypnose og det har ialtfald ikke de samme bivirkninger som euforiserende stoffer.
Alle følgevirkningerne, der ofte følger med et stofmisbrug, såsom social nedtur, dårligere helbred, kriminalitet o.s.v. vil jeg ikke komme ind på, for det er jo alment kendt.
Tilgengæld vil jeg give dig helt ret i, at det ikke er lykken for alle at arbejde og at det ikke er meningen med livet. Men man behøver ikke at flygte ind i en rus for at erkende det. I stedet handler det, for mig at se om, hvorfor man ikke er i stand til at indgå i samfundet og få behandling for de problemer man har. For der er ALDRIG et eneste problem, der har løst sig ved at bruge stoffer. I stedet står man så med et problem mere oveni det oprindelige. Så jeg mener altså, at et misbrug - uanset art - er en flugt fra sig selv.
Hilsen Helene
Jeg vil give jer begge ret til et hvis punkt..
Jeg bruger selv stoffer med jævne mellemrum - dermed ikke sagt jeg er afhængig eller har et problem. Jeg kan sagtens lade det ligge, men jeg har bare haft så mange gode opleveler med stofferne som jeg aldrig ville have været foruden. Og på det punkt vil jeg give trådstarteren 100% ret - folk som ikke oplever disse ting går glip af noget stort. Jeg har ændret mit livssyn på baggrund af disse oplevelser og erfaringer jeg har fået, og er tilmed blevet mere voksen som person..
Det jeg bruger stofferne til er at få forstærket sanserne bl.a. til store musikbegivenheder. Stofferne gør altså oplevelsen 10x mere intens end ellers, og så længe man kan holde det på sådant et plan kan jeg absolut ikke se nogen problemer i det.
Der er selvfølgelig forskel på hvilke stoffer man bruger - nogen er mere skadelige og mere afhængigheds-dannende end andre. Jeg selv bruger MDMA (rå ecstasy), hvilket faktisk er bevist til overhovedet ikke være skadeligt (hvilket man førhen har troet) hvis det tages med omhu og med gode mellemrum.
Dog vil der altid være nogen mennesker som ikke kan styre sig og ender med et misbrug. Det er rigtigt nok at livet ikke kun handler om penge og materialisme, men stoffer kan også drive folk så langt ud at livet ikke er værd at leve længere. Det hele handler om psyke. Hvis du har en dårlig psyke og måske et svagt bagland, så kan stoffer bestemt også være skadelige og livsnedbrydende.
Dermed sagt at I begge har fat i noget af det rigtige. Jeg mener ikke stoffer er noget djævlen har skabt, for det har bidraget til mange fede og intense oplevelser for mit vedkommende, men ligeledes har stofferne bedraget til nedture og depressioner for mange andre.