Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Smerte i øre, øverste tænder og overkæbe i den ene side!

Hej alle lidelsesfæller

Hver gang jeg har været ude i kulden og kommer tilbage i varmen, har jeg ovennævnte problemer. Øregangen gør ondt, tænderne i overmunden gør vanvittigt ondt og overkæben er øm. Men det er kun i den ene side.

Og mærkeligt er det nu skiftet fra højre til venstre side. Til gengæld er det nu blevet meget mere smertefuldt.

Jeg gik til lægen og spurgte, om det var bihulebetændelse, men det udelukkede lægen, da jeg ikke havde hovedpine, når jeg lænede mig fremover, og da jeg ikke har været forkølet.

Hun sagde, at jeg havde meget voks i det ene øre, men hun mente ikke, at det var derfor.

Kan nogen gøre mig klogere på, hvad der er galt?

Kommentarer

  • Når du har ondt i øret og meget voks er det en god ide at få tid hos en ørelæge . du kan få ipren på apoteket til at tage smerten. hvis du stadig har smerte kan det måske hjælpe at kontakte tandlægen. held og lykke
  • Tak for svaret. Det vil jeg gå videre med!
  • Hej.
    Jeg er ret sikker på det bare er fordi den tid vi lever i. Det kan være du er lidt forkølet på grund af blæsten og kulden og så er det helt normalt at ens tænder især gør ondt, og du skriver det er når man kommer indenfor, det gør ondt, det er der en stor chance for at det er når du går fra kulden til varmen.
    Sørg for at have nok tøj på når du går udenfor, selvom det er forår nu siger alle at det stadigvæk er en god idé og bruge hue, handsker og halstørklæde.

    Mvh
    ......
  • Hej Christian.
    Du er bare følsom over kulde og varme. Sæt en lille tot vat i dit øre når du går ud. Så undgår du dette problem.
  • Hej Christian

    Jeg lider af et lignende problem - jeg rammes af nærmest uudholdelige smerter i øre, kæbe, baghoved samt skydende smerter fra nakken ned i ryggen, når mine ører udsættes for bare tilnærmelsesvis kold vind i mere end 5 minutter.


    Jeg sørger altid for at mine ører slet ikke kommer i kontakt med vinden, oftest helgarderet med både hue og hætte snøret sammen med halstørklæde i vinterhalvåret, og nogle ordentlige hørebøffer i sommerperioden - det ser mindre tumpet ud :)

    Det er meget besværligt og meget underligt, at ørerne kan være så sarte for vinden. Men ja, gad vide om der er noget andet man kan gøre for at afhjælpe problemet?

    Sarah
Log in eller Registrér for at kommentere.