Hvor går grænsen? Spiseforstyrrelse eller ej

Helle8

I forbindelse med det tidligere emne om spiseforstyrrelse har jeg lige været inde at se på hjemmesiden. For næsten 18 år siden fik jeg foretaget en Alcat test som viste problemer med ca. 40 ud af 100. Siden kan jeg næsten kun føje ting til munuslisten. Det kunne minde lidt om ortoreksi, jeg er bare ikke så fokuseret på det, jeg har glutenallergi og laktoseintolerance, derfor er madpakken med i baglommen når jeg er inviteret ud. Hvem ville ikke pille en fødevare ud, når man reagerer på den? Nu kunne jeg godt tænke mig Imupro 300 testen for at få et nyt billede af hvad jeg kan spise og hvad jeg må undgå, men jeg skal selv betale - også blodprøven, lægen mener det er psykisk, da alle mine reaktioner gør at jeg oftest ikke har nogen energi. De fleste sygdomme er psykosomatiske så den vej rundt er der vel en snert. Jeg kender godt til depressioner, det gør det ikke bedre når jeg rammer mod en mur. Nu vil jeg gerne høre andres meninger, erfaringer og kommentarer alt er velkommen. Tak Helle8

Liselotte123

Jeg kan tydeligt genkende dine frustrationer. For 16 år siden blev jeg pludseligt ramt af forskellige allergiske reaktioner - astma og stoppet næse, periodevis rødmen i ansigtet eller hovedpine. De almindelige priktest og blodprøver viste ingen tegn på allergi, men heldigvis interesserede den speciallæge som jeg besøgte sig også for fødevareintolerance. Hun satte mig på en diæt uden tilsætningsstoffer og efter 3 uger på denne diæt blev jeg blindtestet med forskellige tilsætningsstoffer mm. Jeg havde kraftig reaktion på tilsætningsstoffet benzoesyre og på det naturlige stof salicylsyre i kosten.
Jeg startede på en diæt med fødevarer med lavt indhold af salicylsyre og jeg fik bugt med hovedparten af symptomerne.
Men intolerance overfor salicylsyre er ikke alment accepteret i Danmark, så indimellem tvivlede jeg også selv, følte at jeg var en hypokonder med denne særkost og begyndte at spise af de "forbudte fødevarer". Det viste sig dog altid at give symptomer (hovedpine, bihulebetændelse eller ledsmerter) så jeg kom hurtigt tilbage til diæten.

Men det sociale liv bliver hurtigt påvirket når man skal afstå fra mange fødevarer. Jeg kan ikke spise i vores kantine, men må medbringe min ret kedelige madpakke.

Når venner eller familie besøges er jeg ofte nødt til at få lavet en speciel portion af maden uden krydderier eller andre af de ting jeg ikke tåler.

Ferier kræver ferielejlighed med eget køkken, da det kan være meget svært at finde bare én ret på en restaurantsmenu som jeg kan spise uden problemer. Jeg er dog ved at vænne mig til at bede om specialsammensatte retter.

Jeg har nu også fået histamin intolerance så antallet af fødevarer er blevet yderligere indsnævret. Til gengæld er denne intolerance lidt mere udbredt, så jeg føler mig trods alt ikke så alene mere.

Der er dog brug for mere oplysning om intolerance, dels er der mange der går med en udiagnosticeret intolerance, dvs de får medicin for de enkelte symptomer, hvor den rette diæt kunne fjerne symptomerne istedet.

Samtidig ville et større kendskab til fødevareintolerance forhåbentligt gøre det mere accepteret at være et "madpakke-menneske".

Liselotte123