Hvad er jeres holdning til unge og kommunikation? Bruger man for meget tid på Facebook m.m? Er det blevet en selvfølge at alle unge skal have en mobil?
Jeg er 26 år gammel, og "dengang jeg var barn" havde man ikke mobiltelefoner, messenger, facebook og Skype.
Ville man have fat i nogen ringede man fra fastnettelefonen til deres fastnettelefon.
Det er dejligt nemt at der nu er mobiltelefoner.
Desværre betyder det, at rigtig mange er afhængige af konstant at være i kontakt med andre.
Det er blevet et fix; og jeg er bange for, at mange ser det som et personligt nederlag hvis de ikke har kontakt med andre løbende gennem dagen.
Mange har mobiltelefonen liggende i lommen eller ved siden af sig KONSTANT - også når de er sammen med andre. Kommer der en sms ind læser man den straks og svarer hurtigst muligt. Også selvom man sidder og snakker eller ser film med en anden.
Ligeledes tager de fleste telefonen når den ringer - uanset hvad de så ellers laver. Om de står i kø i Netto, sidder og spiser med familien, ser en film med en ven, sover osv. Telefonen er for mange altid vigtigst, og den sættes kun på lydløs når det er absolut påkrævet.
Det betyder, at man bliver mere overfladisk i samværet med dem man rent faktisk er sammen med, og man giver ikke sig selv rum til bare at være sig selv alene uden risiko for afbrydelse.
Man kan jo tydeligt se det; fx. hvis man er i biografen. Mobiltelefonerne bliver tjekket løbende - selvom de er sat på lydløs skal folk liiiiiiige tjekke om der er kommet en sms.
Har telefonen været slukket tændes den lige så snart det kan lade sig gøre - når flyet er landet, teaterforestilling slut osv. - og jeg tror at mange bliver skuffede hvis der ikke er kommet nogen sms'er.
Har man glemt telefonen derhjemme føler man sig helt sat uden for verden og føler sig næsten nødsaget til at komme hjem hurtigst muligt for at tjekke den. Hvad nu hvis der er nogen der har skrevet??????
Man skal jo endelig ikke lade folk vente på et svar. Ærligt talt; hvor tit er det lige at en sms er VIGTIG? Hvor tit er det lige, at et telefonopkald ikke kan vente til senere? Hvorfor er det så vigtigt HELE TIDEN at være tilgængelig?
På Facebook "gælder det om" at have "venner", at fortælle hvilke sjove ting man oplever og få kommentarer på det fra andre. Hele det cirkus tror jeg gør at rigtig mange føler sig ensomme. Hvis der ikke er nogen der kommenterer eller trykker "synes om" til ens statusopdateringer "betyder det" at folk er ligeglade med en eller man ikke betyder særlig meget.
Og det passer jo ikke...
Min frygt er, at mobiltelefoner og facebook øger dårligt selvværd hos mange fordi de føler sig tilsidesatte, ubetydelige og uelskede når de ser på andre der får flere sms'er og kommentarer.
Det er jo fuldstændigt ude i hampen, men jeg tror altså at det er sådan.
Der er kommet enormt stort fokus på de overfladiske relationer og langt mindre fokus på de nære. Og det er rigtig skidt, for det er de nære relationer der betyder noget for vores selvværd og velbefindende.
Jeg tror, at mange helt fejlagtigt tror, at de personer der har mange facebook-venner og får mange kommentarer og "synes om"'er på deres facebookopdateringer har et vildt fedt socialt liv. MEN det er LANGT fra sikkert at de rent faktisk har mere end et enkelt par rigtige venner; altså sådan nogle venner de kan sidde sammen med i sofaen og TALE med.
I kunne lave et spørgeskema og få folk i jeres og andre klasser til at udfylde det... Altså sådan et med spørgsmål og valgmuligheder til svar...
Ved ikke oom mobiler og facebook påvirker børn i negativ retning. Jeg tror det handler om at give sine børn så meget selvfærd så de ikke bekymrer sig så meget om de får færre sms end andre. Eller om andre har flere face book venner end dem. Hvad så med mærketøj. Det må også være skadeligt for de unge.
Mine børn har aldrig gået i mærketøj, jeg og mine piger nyder at komme i genbrugs butikker. De har aldrig manglet venner i skolen, selvom de aldrig har gået i de sidste skrig. De er ligeglade med hvad de andre mener om deres tøj, bare de selv kan lide det.
Det handler om selvværd.
Kommentarer
Jeg er 26 år gammel, og "dengang jeg var barn" havde man ikke mobiltelefoner, messenger, facebook og Skype.
Ville man have fat i nogen ringede man fra fastnettelefonen til deres fastnettelefon.
Det er dejligt nemt at der nu er mobiltelefoner.
Desværre betyder det, at rigtig mange er afhængige af konstant at være i kontakt med andre.
Det er blevet et fix; og jeg er bange for, at mange ser det som et personligt nederlag hvis de ikke har kontakt med andre løbende gennem dagen.
Mange har mobiltelefonen liggende i lommen eller ved siden af sig KONSTANT - også når de er sammen med andre. Kommer der en sms ind læser man den straks og svarer hurtigst muligt. Også selvom man sidder og snakker eller ser film med en anden.
Ligeledes tager de fleste telefonen når den ringer - uanset hvad de så ellers laver. Om de står i kø i Netto, sidder og spiser med familien, ser en film med en ven, sover osv. Telefonen er for mange altid vigtigst, og den sættes kun på lydløs når det er absolut påkrævet.
Det betyder, at man bliver mere overfladisk i samværet med dem man rent faktisk er sammen med, og man giver ikke sig selv rum til bare at være sig selv alene uden risiko for afbrydelse.
Man kan jo tydeligt se det; fx. hvis man er i biografen. Mobiltelefonerne bliver tjekket løbende - selvom de er sat på lydløs skal folk liiiiiiige tjekke om der er kommet en sms.
Har telefonen været slukket tændes den lige så snart det kan lade sig gøre - når flyet er landet, teaterforestilling slut osv. - og jeg tror at mange bliver skuffede hvis der ikke er kommet nogen sms'er.
Har man glemt telefonen derhjemme føler man sig helt sat uden for verden og føler sig næsten nødsaget til at komme hjem hurtigst muligt for at tjekke den. Hvad nu hvis der er nogen der har skrevet??????
Man skal jo endelig ikke lade folk vente på et svar. Ærligt talt; hvor tit er det lige at en sms er VIGTIG? Hvor tit er det lige, at et telefonopkald ikke kan vente til senere? Hvorfor er det så vigtigt HELE TIDEN at være tilgængelig?
På Facebook "gælder det om" at have "venner", at fortælle hvilke sjove ting man oplever og få kommentarer på det fra andre. Hele det cirkus tror jeg gør at rigtig mange føler sig ensomme. Hvis der ikke er nogen der kommenterer eller trykker "synes om" til ens statusopdateringer "betyder det" at folk er ligeglade med en eller man ikke betyder særlig meget.
Og det passer jo ikke...
Min frygt er, at mobiltelefoner og facebook øger dårligt selvværd hos mange fordi de føler sig tilsidesatte, ubetydelige og uelskede når de ser på andre der får flere sms'er og kommentarer.
Det er jo fuldstændigt ude i hampen, men jeg tror altså at det er sådan.
Der er kommet enormt stort fokus på de overfladiske relationer og langt mindre fokus på de nære. Og det er rigtig skidt, for det er de nære relationer der betyder noget for vores selvværd og velbefindende.
Jeg tror, at mange helt fejlagtigt tror, at de personer der har mange facebook-venner og får mange kommentarer og "synes om"'er på deres facebookopdateringer har et vildt fedt socialt liv. MEN det er LANGT fra sikkert at de rent faktisk har mere end et enkelt par rigtige venner; altså sådan nogle venner de kan sidde sammen med i sofaen og TALE med.
I kunne lave et spørgeskema og få folk i jeres og andre klasser til at udfylde det... Altså sådan et med spørgsmål og valgmuligheder til svar...
Ved ikke oom mobiler og facebook påvirker børn i negativ retning. Jeg tror det handler om at give sine børn så meget selvfærd så de ikke bekymrer sig så meget om de får færre sms end andre. Eller om andre har flere face book venner end dem. Hvad så med mærketøj. Det må også være skadeligt for de unge.
Mine børn har aldrig gået i mærketøj, jeg og mine piger nyder at komme i genbrugs butikker. De har aldrig manglet venner i skolen, selvom de aldrig har gået i de sidste skrig. De er ligeglade med hvad de andre mener om deres tøj, bare de selv kan lide det.
Det handler om selvværd.
Lisbeth