Indstillinger
Enlig mor med Diskus. hvordan det ???
Jeg er 44 år gammel, har 2 hjemmeboende børn en hund + kat og en diskus i nakken ( siden dec.2010) fået henvisning af en NEUROLOG til MR scanning. . Mine smerter er vanvittige, kunne rive hovedet af en bulldog, børnene forstår ikke at man ikke er som man plejer, de blir utrygge og det forstår man jo godt- det er ikke til at se når ryggen "stejker", man havde nok, generalt, mødt større forståelse hvis man havde GIBS på sine arme. Det er virkelig frustrerende at man simpelthen ikke kan tillade sig at være sengeliggende, at få den hvile og aflastning som ens tilstand kræver fordi hvem skal vaske tøjet, handle, lave mad, lufte vovsen osv. ? Mht. medicin så må jeg "nøjes" med IBUPROFEN 600 mg, panodil, DOLOL retard fordi med stærkere midler kan jeg ikke fungere som mor ( det kan man i øvrigt heller ikk med smerter konstant ) . Selve forløbet , med eller uden operation er en lang affære og er man alene ( uden forældre ) så føler man sig ret magtesløs og jeg har svært ved at se hvordan det skal gå for vores lille familie i fremtiden. Det føles som om jeg svigter mine børn. Indlægget handler måske ikke så meget om medicin men i den grad om sundhed & psyke.
Kommentarer
I arbejdslivet tænker samfundet slet ikke på børn skal passes. Joe, de kan komme i vuggestue og børnehave, når der er åbent. Men ellers !!!!!
Bliver man syg, som du, hvad gør man så. Jeg forstår dig så inderlig godt. Jeg husker da mine børn var små. Jeg fik et "hekseskud". Hvor gjorde det ondt. Jeg kunne enten ligge eller gå, hvis jeg holdt ryggen på en bestemt måde.
På WC, jeg græd af smerte. Min daværende mand, gik på arbejde og ellers grinede han af min "stilling", som jeg var tvunget til at gå i, hvis ikke jeg skulle skrige af smerte.
Min læge, ha, han var da ligeglad, fuldstændig. Efter 4 dage tog smerterne lidt af, men i tre måneder måtte jeg gå på en underlig måde.
Du har min medfølelse, men den er jo ikke meget værd. Hvor får man hjælp.
Du burde kunne få lidt hjemmehjælp til det mest nødvendige, du kan da forhøre dig.
Jeg er selv alenemor til datter på 9
Jeg fik en prolaps i nakken ml c5/c6 ved en arbejdsskade i 2008. Så efterfølgende tiden an prøvede fys og piller. Intet hjalp )-: jeg blev 9 måneder efter opereret i munchen via min sundhedsforsikring. Da de fik åbnet mig så de at disken var lækket og det har givet mig varrige nerveskader og muskeltab i begge arme. Jeg fik skåret prolapsen væk men ingen protese i hvilket jeg fortryder idag
Status nu 21/2 år efter = konstante smerter i nakke venstre skulder, jag i venstre side i panden, samsynsproblemmer og svimmelhed. Blev mr scannet igen i efteråret og har nu 2 udposninger samme sted igen ))-: de vil ikke opererer mig igen i dk pga for stor risiko for mere arvæv.
Men mine skader i blevet kroniske nu fordi jeg gik for længe med det før operationen, venter nu på om jeg skal ha førtidspension og har nu også fået en angstlidelse pga smerter, arbejdskadesag og kamp med jobcenteret.
Mit råd er at du ikke lader dem holde dig hen forlænge, medmindre det blur bedre.
stol på det du mærker, man kan få de mærkeligste symptomer fra nakken.
God bedring
kh maria