13 måneder og ændret personlighed
Hej,
Min datter på 13 måneder har over den sidste måned ændret personlighed.
Før var hun altid bare glad. Græd aldrig og hvis hun slog sig, så var det op på hesten igen. Hun kunne bruge lang tid på at underholde sig selv.
Nu er hun blevet mere pylret. Bliver ked af det bare hendes legsager ikke makker ret, så vil hun på skød, og så vil hun ned igen. Det er ligesom om hun ikke rigtig kan finde sig til pas. Hun bliver ked af det hvis hun bliver placeret på gulvet alene, eller hvis jeg går ud af stuen.
Hun spiser fint. Hun er gået fra at sove 2 x 2 timer til at sove 1 x 2 timer i løbet af dagen. Om natten sover hun, men hun er begyndt at klynke meget i søvne.
For 4 dage siden startede hun i en lille vuggestue. Det har hun taget rigtig godt, og bliver ikke ked af det når vi afleverer hende.
Selvfølgelig kommer der en reaktion på det, og det forventer jeg også.
Men hvordan kan det være, at hun har ændret sig så meget?
Johanne

Kommentarer
Dertil har hun lige oplevet en ny del af verden og som du skriver, så kommer der jo en reaktion på det. Nu troede hun lige, at hun havde lært verden at kende og var blevet tryg ved den og så viser det sig, at verden slet ikke ser ud, som hun troede. Pludseligt er den helt anderledes og hun skal lære at forholde sig til en masse nyt. Det skaber naturligvis utryghed, som hun reagerer på.
Der sker også udviklingsspring og lige inden en ny fase starter (f.eks. lige inden de lærer at kravle, gå etc.), kan der være en periode med stor frustration, indtil de har lært det nye. Og indenfor en overskuelig fremtid begynder hun også at skulle afprøve grænser.
Men du har ret i, at børn naturligvis forandrer personlighed efterhånden - også i en alder af 13 måneder. Fordi de ting, de oplever og udsættes for, præger dem og netop skaber deres personlighed. Det hun oplever nu (og altid) og den måde hun kan håndtere det på, er med til at skabe den person, hun bliver.
Hilsen Helene