Indstillinger
Væksthormon/Højde
Jeg er en pige på 15 år som er 163cm. Min mor er lidt lavere end mig min far er 20cm højere. Jeg fik min første mestr. for 1½ år siden. Kan jeg blive højere end det jeg er? Har været op til min læge og snakke med ham og blive undersøgt. Men han forstod ikke at jeg ville blive højere. Grunden til det, er fordi jeg kun har vokset 2cm siden sommerferien...?? Min mor siger det er fordi hun ikke er så høj så bliver jeg hellere ikke. Lægen siger det samme + man vokser hellere ikke særlig meget efter mestruationen.
Men er der nogle af jer derude som mener noget andet? Eller har råd til hvordan man kan blive højere? Jeg gider seriøst ikke være 163 resten af livet... det er for lidt. Ved godt der er nogle der er lavere, men jeg ville være mere tilfreds hvis jeg vidste at jeg skulle blive højere end det jeg er. Er lidt bange for at jeg slet ikke vokser mere siden jeg kun har vokset 2cm på 7måneder. Og tør ikke tage sådan noget som væksthormon(har hørt det hjælper) men ved ikke hvor jeg får det hene?
Men er der nogle af jer derude som mener noget andet? Eller har råd til hvordan man kan blive højere? Jeg gider seriøst ikke være 163 resten af livet... det er for lidt. Ved godt der er nogle der er lavere, men jeg ville være mere tilfreds hvis jeg vidste at jeg skulle blive højere end det jeg er. Er lidt bange for at jeg slet ikke vokser mere siden jeg kun har vokset 2cm på 7måneder. Og tør ikke tage sådan noget som væksthormon(har hørt det hjælper) men ved ikke hvor jeg får det hene?
Kommentarer
Ja, men hvad nu hvis det er sådan, det er? En gennemsnitshøjde er vel stadig omkring 168, hvilket jeg f.eks. er, og jeg oplever meget sjældent at skulle "se op" til andre kvinder.
Mener du virkelig at du vil lade sølle 5 cm styre dit liv? Nej, du er ikke så høj, men du er heller ikke ekstremt lille.
Jeg tror desværre det handler om noget helt andet, nemlig dit selvværd, og det vil jeg foreslå dig at fokusere på. Hvis du er sød og rar kammerat for dine venner og befinder dig godt med dem, så betyder det intet, at du ikke er så høj.
Prøv at arbejde på at se verden i øjnene som den du er, og ikke som den du tror, du gerne vil være, eller tror andre gerne vil have. Det er ikke dit udseende, der skal styre dit liv - det er det, der inde bag ved.
Og - hold dig langt, langt væk fra væksthormoner og den slags - noget sådant vil du kun fortryde, for det kan være det virker, men prisen - dit helbred - burde være langt vigtigere. Den slags er bestemt ikke ufarligt, tvært i mod.
Nogle af de ting, vi er utilfredse med ved os selv, kan vi selv arbejde på at forandre. Andre ting er vi bare nødt til at lære at leve med. Højden er én af de ting. Det bliver kun til et problem, fordi du gør det til et problem. Jo mere opmærksomhed du giver problemet, jo mere kommer det til at fylde dig liv, indtil du måske bliver helt besat af det. Når tankerne kommer, så skub dem væk og fortæl dig selv, at du bliver så høj, som det er meningen, du skal være. Lad være med at give problemet opmærksomhed.
Hvis man har det dårligt med sig selv, så kan man komme til at fokusere på ét eller andet, man ikke er tilfreds med og tro, at det er hele problemet. Men det er det ikke. Hvis du i øvrigt har det godt med dig selv og dit liv, så ville højden ikke spille nogen rolle. Så måske du skal arbejde med at styrke dit selvværd.
P.S.: Jeg er selv 158 cm lav og det har aldrig været et problem for mig.
Hilsen Helene
Det var godt nok meget ærgeligt! For ja, det har noget og gøre med mit selvværd... Jeg kan ikke klare at være så lav. Hvis jeg fx. går ved nørreport hvor der er riiigtig mange mennesker (især om morgnen) så går jeg de fleste til skuldrene. Både damer og mænd, også ødelægger det allerede resten af dagen. Fordi jeg tænker over at blive højere.!! Hvis jeg vidste at jeg kunne få et elller andet til at vokse ville jeg allerede få et bedre selvværd. Findes der SLET ikke noget der hjælper??
Sådan som du beskriver det, så kanaliserer du alle dine fortrædeligheder over på den højde. Det er den, der er skyld i alt det, der ikke fungerer optimalt for dig.
Du er i puberteten, og det er en vanskelig periode for ALLE. Du giver din højde skylden, andre har for små eller for store bryster, øjnene sidder for tæt eller for langt fra hinanden, næsen er forkert, der er bumser osv. osv. osv. Alle unge - og desværre også en del, der er ældre - søger og leder efter fejl og mangler hos sig selv, i stedet for at fokusere på det, der godt, ser godt ud, er rart.
Søde ven. Om du så blev 2½ meter høj, så ville du ikke blive lykkelig, når du kun kan se det negative ved dig selv. Kunne du ikke stille dig foran spejlet og kigge grundigt efter, om der ikke skulle være bare en eneste lille ting, der faktisk er helt okay hos dig? Måske du ville finde rigtigt mange ting, når du nu alligevel kigger efter.
Som nævnt, du skal øve dig i at rette dig op, løfte hovedet, se verden i øjnene og være den person, du ER.
Jo hurtigere du kommer i gang med den øvelse, jo hurtigere vil du få det mange gange bedre med dig selv.
Det er godt, du har nævnt dit problem her, for det viser, at du er på vej til forsøge at gøre noget ved det, og det gør du ikke med diverse "midler", men ved at erkende, at du skal arbejde dit selvværd.
Så jo, der findes meget, der hjælper, du bliver bare ikke højere af det, men du kan sagtens lære at blive et glad og lykkeligt menneske, der dog trods alt hører ind under gruppen "normal"højde.
Jeg giver Lotte helt ret i det, hun skriver til dig.
Prøv at se tingene på en anden måde. Du kan ikke gøre noget ved din højde, men du kan gøre noget ved dit dårlige selvværd, så det ikke længere betyder noget, at du ikke er så høj, som du gerne vil være.
Da jeg var på din alder, var jeg sikker på, at hvis bare jeg var slank, så ville jeg være et lykkeligt menneske og få masser af selvværd. Siden blev jeg rimeligt slank, men jeg følte mig aldrig slank - og lykkelig var jeg bestemt ikke og mit selvværd blev ikke stort bedre af det.
For i virkeligheden havde det ikke noget med mit udseende at gøre, hvordan jeg havde det. Men ved at fokusere på min tykkelse, kunne jeg undgå at forholde mig til det, der egentligt var problemet.
Selvværd er ikke noget, man 'bare lige' bygger op. Det handler meget om måden man tænker på, så det ændrer sig ikke med mindre, man virkeligt arbejder for det.
1. Man skal (som Lotte skriver) fokusere på sine positive sider.
2. Man skal ikke fokusere så meget på udseendet. Mere på hvordan man er som menneske.
3. Hjernevask dig selv med, at du er lige så meget værd som andre mennesker. Hvis du tror, du er mindre værd, så må der være andre, der er mere værd? Det er fuldstændigt ulogisk. Alle mennesker har en værdi, fordi alle er unikke mennesker.
4. Gør gode ting for dig selv og vær god mod andre.
5. Giv ikke dig selv lov til at tænke eller tale dårligt om dig selv eller andre. Dukker den slags tanker op, så fortæl dem, at den tid er forbi. Nu vil du kun tænke gode tanker.
6. Behandl dig selv og andre med respekt og brug ikke tid sammen med mennesker, der ikke behandler dig og dem selv med respekt. Søg mennesker det gør dig glad at være sammen med.
7. Hvis ikke 'du vokser dig fra det', så kan det måske på et tidspunkt blive nødvendigt med professionel hjælp i form af psykolog eller terapeut.
Og så vil jeg lige sige, at hvis du har problemer derhjemme eller i skolen (vold, alkohol, misbrug, mobning etc.), så er det meget vigtigt, at du søger hjælp. Under sådanne forhold vil selvværdet altid være dårligt.
Hilsen Helene
I sidste besked skrev jeg ikke at jeg allerede går til psykolog.
- De seneste samtaler med hende har jeg fortalt at jeg har det dårligt med mig selv, ikke kun med højden, men også alt andet i mit udseende pirrer mig rigtig meget. Hun synes overhovedet ikke at der er noget galt med mig. Men det synes jeg. Har arbejdet længe med at få det bedre, men det hjælper ikke....
- Det der fylder allermest ligenu er højden. Jeg har bare en forestilling om at alle der er højere end mig er ''mere/højere'' værd end mig, og fordi jeg ikke er ligeså høj er jeg mindre/underværdig.. Er selv meget glad for at jeg har søgt hjælp her. Men føler mig helt fortabt fordi jeg ''måske'' kun kan blive 2cm højere? Ved ikke om det kommer til at tage mig så meget på resten af livet..
Nej, psykologen kan ikke se, at der er noget galt med dig, for det er kun i dine egne tanker og følelser, der er det. Derfor er det dine tanker og følelser, du stille og roligt skal have hjælp til at forandre, så du kommer til at holde mere af dig selv og tro mere på dig selv.
Du skriver, at du har arbejdet længe med det uden at få det bedre og at det ikke hjælper. At arbejde med at forandre sine følelser og begynde at opfatte sig selv og andre på en anden måde, er noget, der tager lang tid. Det er ikke som et brækket ben, der bare vokser sammen og så er man 'rask'.
Derfor er det vigtigt, at du selv arbejder med at forandre dine negative tanker og f.eks. bruger de råd, jeg gav dig i sidste svar.
Du ved det måske, men dårligt selvværd opstår jo ikke bare af sig selv. Hvis du er sammen med mennesker, der ikke behandler dig, som du gerne vil behandles, så kan det være med til at give dårligt selvværd. Derfor er det så vigtigt, at du så selv tænker gode tanker om dig selv og er god ved dig selv.
Dit problem med højden er kun et symptom. Ligesom man kan få ondt i maven, hvis man bliver mobbet i skolen eller man kan få hovedpine, hvis man er stresset. Så er man nødt til at få stoppet mobningen og det, der gør én stresset eller komme væk fra det, så holder mavepinen og hovedpinen op.
Min lille grandkusine blev på et tidspunkt angst overfor snavs og ville hele tiden vaske hænder. Så kom hun til en børnepsykolog, hvor de talte om, at hun følte sig udenfor i skolen. Hun skiftede skole og fik det godt og så glemte hun alt om snavs og håndvask og var ikke angst mere.
Så prøv at kigge 'om bag' din besættelse af dit udseende. Det handler om noget andet - selvom jeg godt ved, at det nok ikke føles sådan.
Det handler jo, som du selv skriver om, at du føler dig underlegen og mindreværdig, når du møder andre, der er højere end dig. Den følelse går ikke væk, fordi du bliver højere. Det er jo stadigt kun udseendet, det handler om. Det vigtige er, at du kommer til at føle dig jævnbyrdig med andre, fordi du har indre styrke og er glad for dig selv.
Jeg er som sagt kun 158 cm og jeg føler mig ikke underlegen, selvom næsten alle andre er højere end mig. Jeg har følt mig underlegen og mindreværdig, men det gør jeg ikke længere. For nu ved jeg, at jeg er lige så god som alle andre.
Det skal du også til at lære at finde ud af, at du er.
Kærlig hilsen Helene
Jeg er en pige på 17 år, jeg er 153 cm høj og jeg vejer lige lidt over 50 kg.
Jeg ville høre om i mente det var muligt at jeg kunne søge om at få væksthormon, da jeg synes jeg er meget lille af min alder!
I skal ikke være bekymret over jeres højde. Det kan godt være at folk driller jer med jeres højde og gør nar. Men tænk på at højden er en del af jer og jeres personlighed.
Jeg gik i 5 klasse, da jeg stoppede med at vokse. I starten var jeg ked af min højde, eftersom folk i skolen drillede mig med det. Efterhånden accepterede jeg min højde. Jeg accepterede, at den er en del af den jeg er. Højde er faktisk lige gyldig i forhold til den du er og den viden du har. Den viden du har er lang vigtigere end din højde. Dem der driller med jeres højde er bare misundelig/jaloux. De kan ikke sætte en finger på ting du/I ikke kan, - så de går efter din/jeres højde.
Alle kan jo ikke være ens. Det ville være meget kedeligt, hvis hele verdens piger i 17-18 års alderen havde den samme højde - haha. :-)
Jeg er selv ikke særlig høj. Jeg er endda meget mindre end jer. Jeg er 148 cm høj.
V.h. Line