Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hvilken uddannelse skal jeg vælge - har ledsmerter..

Redigeret 4 marts, 2011, 09:13 i Leddegigt
Jeg har haft et par "spændende år" og står nu i den situation, at jeg er blevet fyret fra mit nuværende job som lægesekretær pga. ledsmerter og andre helbredsproblemer.

Jeg har siden 2006 gået på Reumatologisk Afd, men det er endnu ikke lykkeds dem at kunne forklare de ledsmerter jeg oplever.

De er på nippet til at afslutte mig, da de mener, at de har lavet alle relevante undersøgelser - uden held. Det er mig komplet uforståeligt :(

Det eneste der med sikkerhed er konstateret, er kold skulder og "for korte" sener på ydersiden af lårene, formentlig pga. diabetes.
De andre ledgener kan de ikke forklare.

Herudover har jeg haft problemer med stofskiftet, og er blevet opereret, men oplever stadig at blive træt ved 12-13 tiden.
Jeg kan godt kæmpe mig igennem, men det er bedst med en lille lur på dette tidspunkt.

Skal ind og snakke med kommunen i næste uge ang. min fremtid og evt. revalidering.
Ved telefonisk kontakt spurgte han mig, om jeg havde gjort mig nogle overvejelser ang. ny uddannelse?

Mit store dilemma er så bare, at jeg syntes det er svært at vurdere.

Hvilken uddannelse vil være god for mig - jeg tænker på noget der kan holde ud i fremtiden - skal være noget jeg kan udføre med mine ledsmerter.

Har en lille søn på 3, så det skal helst også være en uddannelse der ikke dræner for meget på privatlivet.

Er der nogen der har nogle gode råd eller foreslag.
Jeg har kigget på undervisningsministeriets hjemmeside, men der tager de jo ikke hensyn til folk med ledsmerter.

Er der nogen der har nogle gode erfaringer med et job?

Mvh.
Lolupe

Kommentarer

  • Hej Lolupe

    Det er en grim situation at stå i. Jeg har prøvet nogenlunde det samme. Jeg havde ganske vist lidt andre symptomer: træthed, åndenød, når jeg gik på trapper, svimmelhed, diarré og hårtab. Jeg var fuldstændig ude af stand til at arbejde og stod derfor i en meget presset situation. Min læge sagde, at han ikke kunne hjælpe mig og afviste at undersøge mig, med undtagelse af en måling af mit kolesteroltal, som viste sig at være fantastisk fint, hvilket gjorde, at lægen erklærede, at jeg var så rask, at jeg sikkert ville blive 100 år!

    Efter flere års forgæves lægebesøg pressede jeg lægen til at undersøge mig for jernmangel og bingo! Det var det, der var problemet.

    Når du har ledsmerter, er det nok ikke jernmangel, der er problemet. Når jeg skriver dette indlæg, så er det, fordi jeg gerne vil spørge dig, om du er blevet undersøgt for D-vitaminmangel. Man kan læse sig til, at ledsmerter og træthed og f.eks. også depression er ganske almindelige symptomer ved D-vitaminmangel, og det er ganske almindeligt, at folk, der i virkeligheden har D-vitaminmangel, bliver henvist til reumatolog.

    Hvis du allerede er blevet undersøgt for D-vitamin-mangel, og dit D-vitamin-niveau er normalt, så er det jo bare fint. Jeg ønsker bare at gøre dig opmærksom på dette problem. Jeg ville selv have ønsket, at der var mennesker i sin tid, der havde gjort mig opmærksom på, at jeg kunne have jernmangel ;o)

    Jeg håber, at du finder en løsning

    Kameliadamen
  • Kameliadamen har desværre ret. Desværre fordi det også er gået op for mig, at læger ikke undersøger for alt, men kun det de har lært på studiet, og af en eller anden mig totalt ubegribelig grund, så lærer de øjensynligt ikke at mangel på diverse vitaminer og mineraler kan være årsag til mange sygdomme.

    Noget sådant er du således nødt til selv at sikre dig bliver/er blevet undersøgt.

    Men - du spørger om forslag til uddannelse, og det er meget vanskeligt at give dig forslag og ideer, for det jo af afgørende betydning, at du får en uddannelse indenfor noget, der interesserer dig.

    Jeg har selv fibromyalgi og ved, hvor vanskeligt det kan være at finde noget, der ikke belaster, så mit forslag er, at du sætter dig og tænker grundigt over, hvad du eventuelt kunne brænde for, og det vil givet være væsentligt, hvis det kunne være noget, der kunne klares med flextid eller deltid. Det har jo også noget at gøre med din økonomi.

    Kommunen valgte i sin tid at sende mig på arbejdsprøvning - i øvrigt uden nogen form for hensyntagen til mine ledproblemer, og hvad er nu smartest til en med en kronisk ledsygdom? Ensformigt fabriksarbejde!!!! (Ja, det påstås vist at være fagligt kompetente mennesker, der får sådanne ideer.)

    Det tog 2½ dag, så lå jeg på langs, så du skal insistere på, at du vil have noget lægefagligt ind over, hvad de finder på af "sjove" ting til dig.

    Held og lykke - det har du brug for.
  • Hej Lolupe

    Det er en rigtig svær situation, du står i. Har selv været igennem noget lignende.

    Jeg vil bare sige, at det er meget vigtigt, at den uddannelse du skal i gang med, er noget, der virkeligt interesserer dig og noget, som det giver dig mening og glæde at beskæftige dig med. Ellers blilver det alt for hårdt, når du i forvejen har det dårligt. Samt hvis det er noget, du faktisk finder meningsløst og kun gør af pligt, så kan det forværre dine smerter og så kan du alligevel ikke gennemføre det.

    Det er meget vigtigt, at du overfor kommunen står ret fast på, hvad du kan og ikke kan holde til. Også selvom det er et arbejde du måske fysisk vil kunne bestride, så skal du også have dig selv med psykisk.


    KH Helene
  • Hej Lolupe.

    Vil du fortsat have det sådan at du bliver umådeligt træt ved frokosttid? I så fald vil du vel næppe kunne klare et fuldtidsarbejde...?

    Det er vigtigt at du taler med sagsbehandleren om det. Jeg tænker, at flexjob ville kunne være en mulighed.

    Kommunen vil kunne give dig et forløb der kan hjælpe dig med at finde ud af hvilken branche du kan og vil arbejde indenfor. Du kan fx. komme i en korterevarende virksomhedspraktik :)
Log in eller Registrér for at kommentere.