Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

vinterdepression, hvordan håndterer jeg det?

Redigeret 18 marts, 2011, 05:55 i Studerende og unge
hej, jeg er en pige på 18. min kæreste lider af vinterdepression, og selvom han tager lys rammer han bunden cirka en gang om måneden, på samme tid af måneden. jeg har efterhånden lært hvornår jeg skal holde lidt afstand, men det tager stadig ret hårdt når han har sine dårlige dage fordi det tit ender i et udpræget had mod først hele verden og senere sig selv. efterfølgende er han bare ked af at have opført sig sådan. han synes selv det er utroligt ydmygende at han er derimeret, og det er derfor ret svært at snakke med ham om det selvom jeg prøver at fortælle ham det er ok. jeg vil gerne hjælpe ham, men det er svært at vide hvordan jeg skal håndtere det. er der nogen der har nogle gode råd?

Kommentarer

  • Jeg syntes, at du skal prøve at tale med ham om at han skal tage til lægen og få en henvisning til en psykolog.
    Jeg er ret sikker på, at nogle få samtaler vil kunne hjælpe ham til at håndtere de depressive tendenser så han ikke ryger så langt ned.
    Hvad sker der siden han ryger ned på samme tid hver måned? Har han et ekstra hårdt program på det tidspunkt så han bliver stresset eller...?
  • han er ikke meget for at snakke om det, men jeg ved at han har gået til psykolog, og jeg tror også han tager noget medicin, men det kunne godt være jeg kunne overtale ham til at gå til psykolog igen. jeg ved ikke hvad det er, jeg ved bare efterhånden at det er de første dage i måneden han ryger ned, der er ikke noget specielt der så vidt jeg ved. jeg tror heller ikke selv han er klar over hvad der udløser det.
  • Mange folk lider af vinterdepressioner, fordi de ikke får nok D vitamin. Særligt i Danmark og andre lande, der har lange mørke dage og nætter, er mangel på D vitamin et stort problem i vinterhalvåret. Kroppen bruger ca 100 µg D-vitamin i døgnet, så de depoter man har fået i sommerperioden er hurtigt brugt op hvis man ikke får tilført ekstra D-vitamin. Man skal ca. have mellem 125-200 µg dagligt i vinterperioden for at opretholde et optimalt niveau.
  • Et tilskud af både D- og stærk B-vitamin vil være godt. Men det gør det ikke alene.
    Jeg vil absolut også anbefale din kæreste at starte til psykolog igen. Du kan måske nok støtte ham, men du kan ikke give ham den hjælp, han har brug for, for du har ikke den faglige viden og de redskaber, der er brug for, samt du er for følelsesmæssigt involveret.
    Et tydeligt tegn på, at han har brug for professionel hjælp er, at han har svært ved at åbne sig og tale om sine tanker og følelser. Det er ubetinget nødvendigt, at han lærer at kunne det, hvis han skal have det bedre. Man får det rigtigt dårligt af at gå og ruge over tingene alene, så det kan være med til at forværre depressionen.

    P.S.: Jeg har læst (og det er også min egen erfaring), at for nogle mennesker udløses vinterdepressionen ikke af mørket men af kulden. Det er ikke kulden eller mørket i sig selv, der er problemet, men de følelser, det udløser. Derfor er det også disse følelser, der skal arbejdes med i behandlingen.

    KH Helene
  • Det lyder til, at din kæreste ikke kun profitterer af lysbehandling, men også bør få behandlet sin depression ved hjælp af enten medicin og/eller samtaleterapi hos psykolog eller egen læge. Jeg har selv haft stor gavn af at tage lysterapi på den rigtige måde efter at have fulgt anvisningerne på denne side www.vinterdepression.blogspot.com

    Tager han lys hver dag i mindst 30 minutter?

    I dag er der forår i luften. Jeg håber, at forårets snarlige komme vil lette din kærestes depression.
  • For at opsummere lidt er vitamin B, C og D en god hjælp til selvhjælp, det er vigtigt at man holder sig inden for maximum ramme med mindre man har professionel hjælp. Jeg kan anbefale en bog om depression og vinterdepression. 'Spis dig glad' M. F. Foreslår fødevarer med højt indhold af de stoffer man behøver i den tilstand, der er også opskrifter som er nemme at gå til. Lån den evt. på biblioteket inden du investerer i den. Min veninde syntes der var nogle svære afsnit i den, men det er forfatterinden der giver lidt forklaring på hvordan og hvorfor det virker; hvis man ikke er til den slags læsning kan man bare bruge opskrifterne. Helle8
Log in eller Registrér for at kommentere.