Mand i tvivl med suksualitet (vil ikke være homo)
Hej er en ung mand på 18 år som har det store problem ved ikke helt om jeg måske er ved at gå hen at blive homo. Vil ikke være det og det er der så mange grunde til. Vil vide om der er nogle som ved hvordan man kan undgå at blive det. Jeg tænder stadig på piger. Og alt det det og synes ikke det er så lækkert at tænke på to mænd sammen. Hjælp kan ikke blive homo og mener det.
Kommentarer
Homoseksuel er sådan set ikke noget man bliver, det er noget man er. Man kan således ikke undgå det, hvis man er det, og ER man homoseksuel, så er det en del af ens identitet, og man ønsker også at leve som en sådan.
Dog er det meget almindeligt som helt ung at være lidt forvirret omkring sin seksualitet. Man kan pludseligt blive tiltrukket af en af samme køn, og så bliver man endnu mere forvirret, og mon ikke det er der, du befinder dig?
Jeg vil gætte på, at langt de fleste har oplevet denne forvirring, men som du beskriver det, så er du nærmest i den anden grøft og næsten homofobisk. Hvis tanken om at være homoseksuel i den grad frastøder dig, så er det givet fordi du ikke er det.
Men - når du nu har fået den tanke, så må der vel være mere i det, end det du her beskriver, så jeg vil da foreslå dig at kontakte rådgivningen for bøsser og lesbiske. Du kan google foreningen, og der få oplysning om kontakttider osv.
Der er mange der er biseksuelle - det vil sige er til begge køn
Tanken om to mænd frastøder dig. Hvorfor tror du så, at du er til mænd? Er du blevet forelsket i en fyr?
Når det er sagt, så er der altså ikke noget galt i at være hverken bi- eller homoseksuel.
Og det er helt igennem normalt at man har fantasier/drømme om sex med personer af samme køn uden at det overhovedet betyder at man er bi- eller homoseksuel.
Hvorfor er det, du tror du er ved at blive homoseksuel??
Hvis du tænder på piger, og ikke synes det er lækkert at se 2 mænd sammen - hvad er det så?
Jeg tror egentlig også, at det er meget almindeligt i din alder, at man kommer i tvivl om sin seksualitet.
Mange, både mænd og kvinder, har prøvet at have sex med én af sit eget køn. Man prøver grænser af, og det er en af måderne, hvorpå man finder ud af, om man er til det ene eller det andet
Johanne
Så når tanken om at være potentielt homoseksuel i den grad er noget, du ikke kan acceptere, så synes jeg, at det er vigtigt, at du finder ud af, hvorfor du har så stor modstand. Det er modstanden og manglen på accept, der er problemet og ikke evt. homoseksualitet. Modstanden er nogle følelser, der kan forandres. Hvis du rent faktisk er homoseksuel kan du ikke forandre det.
Lotte skriver til dig, at når tanken i den grad frastøder dig, så er du givetvis ikke homoseksuel. Det kan faktisk forholde sig omvendt. At du netop skubber tanken så meget væk, fordi du i dit inderste ved, at du har lyst til det men ikke vil være ved det af forskellige grunde. Altså homofobi.
Men det vi stritter imod og nægter at anerkende i os selv, det bliver ved med at plage os. Hvis du rent faktisk er homoseksuel, så bliver du ikke tilfreds og glad med dig selv og dit liv, før du accepterer det. Alle dele af dig selv vil elskes og accpeteres - af dig.
Derfor vil jeg råde dig til at kigge nærmere på og arbejde med at accpetere de homoseksuelle følelser, du har i dig. Alle har både mandlige og kvindelige sider og derfor kan det være kompliceret at finde og udvikle sin egen seksualitet.
Når du giver disse følelser lov til at være der og arbejder på at acceptere dem, så kan det meget vel være, at du når til den erkendelse, at du ikke er homoseksuel. Men den erkendelse når du ikke frem til, så længe du nægter dig selv muligheden for, at undersøge din modstand og dine følelser nærmere.
Hilsen Helene
Man vælger ikke selv hvem man er tiltrukket af, så hvad du vil har ikke den store betydning.
Mænd som i mange år har været sammen med kvinder for først senere at springe ud som homoseksuel har formodentlig altid været tiltrukket af mænd også - bare ikke været villige til at handle på det.
Du er ikke den type... Hvilken type? En med løse håndled der går op i mode og taler lettere hysterisk? Det er rent og skær udtryk for din egen uvidenhed og fordomme. Det er altså overhovedet ikke en "regel" at man kan vurdere folks seksualitet ved at kigge på dem.
Hvis du ikke er forelsket i en mand, ikke tænder mere på at fantasere om sex med en mand end med en kvinde så er du vel ikke homoseksuel????
Derfor foreslog jeg dig at søge noget konkret information, og Landsforeningen for bøsser og lesbiske er et ganske udmærket sted at starte.
Der sidder kompetente mennesker, der kan svare på alle de spørgsmål, der øjensynligt fylder hos dig.
Du går med en frygt, som kan udvikle sig til noget alvorligt - især fordi du tydeligvis ikke aner, hvad det i grunden er, du frygter.
Og - hvis der fandtes medicin, der gjorde at vi alle blev helt ens, så var der desværre nok nogen, der havde fundet på at putte det i os - og ville det i grunden ikke være noget kedeligt?
Livet kan der ikke medicineres for - selv om det desværre ofte forsøges.
Der findes homoseksuelle med løse håndled, men vi har faktisk haft en minister her i Danmark iført jakkesæt og det hele, der var homoseksuelt og havde sin mandlige partner med til fest hos dronningen. Så du kan ikke bruge den slags generaliseringer og fordomme til noget. Homoseksuelle er lige så forskellige som alle andre mennesker.
Som jeg skrev i mit sidste svar til dig, så er problemet ikke, hvorvidt du er det ene eller det andet. Problemet er, at du gør det til et problem. Problemet er de følelser, du knytter til det.
Medicin giver man mod sygdomme (og det er alt for ofte kun symptombehandling). Homoseksualitet er ikke en sygdom. Selvom du kunne få medicin for din frygt for homoseksualitet, så ville det ikke forandre din seksualitet.
Seksualiteten udvikles gennem opvæksten som en del af personligheden. Den skabes af de tidlige erfaringer med relation til andre mennesker, med erfaringer af behovstilfredsstillelse og måden dine behov er blevet dækket på, samt af din kønsidentifikation eller mangel på samme med dine forældre. Seksualiteten er en del af personlighedsudviklingen - og du kan ikke ændre din personlighed med medicin.
Den manglende accept af din seksualitet, hvordan den så end er, handler om mangel på accept af dig selv, hvilket bl.a. vil sige dårligt selvværd. Hvis du skal have behandling, skal det derfor ikke være medicin men terapeutisk/psykologisk hjælp. Og ikke for at blive helbredt for homoseksualitet, men for at acceptere den, hvis du altså er homoseksuel.
Har du lyst til at fortælle, hvorfor du er så bange for at være homoseksuel? Hvorfor vil det være så forfærdeligt?
Måske er dette lidt grænseoverskridende, men jeg vil bare sige, at hvis dine problemer omkring homoseksualitet skyldes, at du har været udsat for seksuelle overgreb (det er der jo en del der har og det kan netop give denne slags problemer), så er det en helt anden problematik, du har brug for professionel hjælp til at få bearbejdet.
KH Helene
Det der med, at lege med tanker om to mænd der er sammen eller noget helt andet "forbudt" - det gør de fleste af os - uden at der sker noget af den grund.
Jeg er en hetroseksuel mand midt i trediverne. Lykkelig gift med en dejlig kvinde. Men jeg har vågnet om natten med erektion - forundret - fordi jeg har drømt om, at give min svigerfar et blowjob. Har det gjort mig homoseksuel?? Næ. har jeg lyst til at kysse på andre mænd?? Næ. Ikke fordi jeg væmmes ved to mænd sammen - det siger mig intet (i bevist tilstand åbenbart jvf. min drøm :-D ).
Så istedet for at skubbe de "forbudte" tanker væk, så omfavn dem istedet. Afdramatiserer dine tanker ;-)