Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Når det ramler?

Redigeret 25 februar, 2011, 17:32 i Sorg og krise
Mit liv er lige pt. et stort rod.
Imorges var der en mand der faldt om med hjertestop foran mig.
Heldigvis har jeg lige fået genopfrisket mit førstehjælp, og reagerede asap.
Efter sigende overlevede han, hvilket jeg er glad for. Og blev rost for mit "arbejde".

Men det har sat en masse følelser i gang!
Det kan det jo ikke undgå.
Jeg er bange for meget, og når jeg ser noget eller hører noget kan jeg mærke det helt inden i:s
Se folk græde, hører dem græde, det gør ondt helt inden i.
Min moster som er psykisk syg. Bor ikke så langt fra mig, og når jeg lufter min hund ender vi forbi hendes lejlighed. Og idag havde hun et flip. Kunne se hende stå i køkkenet. Og sige hendes lyde. Hun lyder som et dyr eller en baby nærmere som er ked af det, frustreret og ude af stand til at formulere hvad hun føler. Og det gjorde så ondt inde i mig. Jeg gik grædende hjem, tårene fløj ned af mine kinder, det er helt ubeskrivligt.
Jeg har altid været følsom, men lige her og nu, føler jeg mig ekstra såbar!

Jeg så en udsendelse om mink. Og jeg kunne føle deres smerte.. Det er så urealistisk, alt hvad jeg kan se og føle.

Jeg ved ikke om i forstår, og ved ikke helt hvad jeg vil med dette. Men har brug for at komme ud med det. Føler jeg er ved at eksplodere med alle disse følelser.

Nu vil jeg kravle tilbage under min dyne, og søge tryghed hos min hund og mine katte.

Mvh Flour

Kommentarer

  • Indstillinger
    Kære Fleur

    At opleve et menneske, der får hjertestop og at skulle yde førstehjælp, er noget, der vil påvirke de fleste meget stærkt. Det var meget flot, at du magtede at reagere. Der er ikke noget at sige til, at du reagerer efter at have haft denne oplevelse - oveni at du i forvejen er meget sårbar.
    At opleve mennesker, der har det som din moster, påvirker også meget.

    Jeg forstår udmærket, hvad du mener med det, du beskriver. Det lyder som om, at du 'ryger meget ind i' andres følelser. Det har jeg også selv haft gjort.

    Har du oplevet meget smerte i dit liv? Hvis du har, så kan det være årsagen til din meget store sårbarhed. Hvis ikke du har fået bearbejdet din egen smerte fra fortiden og måske ikke forholder dig til den eller slet ikke er bevidst om den, så kan du i stedet komme til at 'ryge ind i' andres smerte i stedet for.
    Når du så oplever andres sorg og smerte, så trigger den din egen og derfor kan du reagere meget voldsomt på det og det føles ekstra slemt og svært at rumme. For så er det jo ikke kun den andens smerte, du mærker men i virkeligheden din egen ubearbejdede smerte.
    Uanset om dette er årsagen, så mangler der en følelsesmæssig afgrænsning mellem dig selv og andre - altså en adskillelse imellem, hvad der er dit og hvad der er andres.

    Hvis det er dette, der er årsagen, så kan det blive bedre, hvis du får professionel hjælp til at bearbejde din egen smerte. Dermed vil du kunne blive mindre sensibel - det betyder ikke, at du ville blive ufølsom bare mindre hudløs. Lærer du at rumme din egen smerte, kan du også meget bedre rumme andres.


    Kærlig hilsen Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.