Hvad er der galt med mig ?

slettet30114

Jeg er en pige på 22år jeg har haft depression før, jeg er sådan set lige kommet ud af den, og det har kørt rigtig godt for mig i et stykke tid.

Nu er jeg begyndt ikke at kunne magte så mange ting.
Jeg går i skole hverdag, men magter det ikke rigtig, dog står jeg stadig op kl 5.45 og går i skole, og følger med. Når jeg så skal lave mine lektiker på computeren, og den ik vil som jeg vil, er jeg ved at smadre hele lortet, jeg bliver 12 år igen & skaber mig som en lille snot unge, og bliver pisse sur på min kæreste ? hvorfor ??

jeg er en meget åben person, og jeg elsker at feste, og i dag skulle jeg havde været inde til fest, men står i et kæmåpe dilemma, jeg vil gerne der ind, men jeg magter det ik ? det er som om jeg ik gider, men når jeg så har besluttet mig for at jeg ik gider, så vil jeg gerne afsted? og omvendt, det er pisse fustrerende ?

Hvad gør jeg ? hvad kan jeg selv gøre ? jeg overskuer ikke medicin igen ?
og har mistet troet på psykiater, jeg føler at de ikke tager mig alvorligt, og jeg føler heller ikke min læge gør det, hun afbryder mig, og skifter emne.
Mit psykiater siger at det virker ik til at jeg fejler noget, men hvorfor jeg har det så sådan her ?

Håber der er nogen der kan give mig nogle råd

Helene2

Kære Jemade

Hvilken hjælp fik du for din depression? Kun medicin? Samtaleterapi?

Depression har en årsag, der går tilbage i tiden, men kan udløses af nogle faktorer i nutiden. Når man har en depression, handler det om nogle uløste følelsesmæssige problemer.

Det er meget almindeligt, at man så får f.eks. medicinsk behandling eller kognitiv terapi og opnår en bedring, så tror man, at man er rask. Efter et stykke tid vender depressionen så tilbage, fordi man ikke har fået gjort noget ved årsagen. Hvilket vil sige, at man ikke har fået bearbejdet årsagerne til bunds.

Dine reaktioner med vrede, er et typisk tegn på følelsesmæssig stress og overbelastning. Og hvad kommer det så af? En forudsætning for at udvikle stress er, at man ikke kan sige fra, ikke mærker sig selv godt nok eller ikke tager sine følelser alvorligt, så man går ud over sine egne grænser. D.v.s. man bliver ved med at gøre nogle ting, selvom man ikke magter dem og måske ikke har lyst til at gøre det. Det er man nødt til at forandre på, hvis man ikke skal have det værre.
Når man er stresset, er det utroligt vigtigt, at man dropper alle idéer om, at der er en masse man 'skal', 'bør' og 'er nødt til'. Det kan udløse depression, hvis man lever sit liv på grundlag af pligt. Det kan være meget svært at sige fra og ændre på sådanne ting, men det er nødvendigt, for går man først helt ned med stress og depression, så bliver man tvunget til at ændre på det, der ikke fungerer.

Jeg hæfter mig især ved det her, du skriver: '... jeg bliver 12 år igen & skaber mig som en lille snot unge...'
Dine ord viser en ekstrem mangel på respekt for og kærlighed til dig selv. Dine ord får mig i høj grad til at antage, at du har meget negative følelser for dig selv som barn. Og her har du efter min mening årsagen til din depression. Hvis ikke du har lært at elske og respektere dig selv som barn, har du formentligt et lavt selvværd nu og så har man problemer.
Hvis du reagerer som en 12 årig, der bliver helt hysterisk, så har det 12 årige barn i høj grad brug for din hjælp, forståelse og kærlighed med tilbagevirkende kraft. For får hun det, vil hun ikke skabe sig.

Så mit bedste råd er, at du taler med din læge igen og forklarer præcist, hvordan du har det. Lad være med at underdrive. Hvis din læge vurderer, at du har en depression, kan du få en henvisning til psykolog og kan få (vist nok) 10 psykologtimer med tilskud fra sygesikringen.
Hverken medicin eller psykiater kan løse dine problemer, det er en psykolog eller terapeut, du har brug for.

KH Helene