Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Eltroxin...

Hvornår begynder den at virke? Jeg har læst et eller andet sted at den fulde effekt først opnås efter 4-6 uger... hvornår virkede jeres?

Kommentarer

  • Eltroxinen begyndte at virke meget hurtigt på mig. I løbet af en uge eller måske 14 dage, tror jeg. Fornemmelsen af at have bly i arme og ben forsvandt, mit søvnbehov blev væsentligt reduceret, mit humør blev bedre og jeg tabte 2-3 kg (ud af en overvægt på ca. 15 kg). Jeg gik stort set med det samme i overgangsalderen.
    Men medicinen har ikke betydet, at jeg som sådan har fået mere energi, for dér spiller psyken meget ind.


    Hilsen Helene
  • Her virkede det også hurtigt på energien, men kroppens symptomer er lidt langsommere om at forsvinde... jeg har nu taget det i 1,5 uge... der skal gå længere tid kan jeg fornemme.
  • Jeg startede med at få 100 mikrogram men allerede efter den første kontrolblodprøve (efter 4 uger) skulle jeg sættes op til 150 mikrogram. Så hvis ikke du synes, at virkningen er tilstrækkelig, kan det være fordi, du ikke får medicin nok.

    Hilsen Helene
  • Hejsa,

    Hvornår og hvordan Eltroxinen virker er individuel.

    Det er helt normalt at starte på en lav dosis, som så øges til man finder den dosis, som passer til den enkelte.
    Jeg håber dit tsh (mv.) nu kommer til at ligge stabilt, så du kan få det godt
    :-) Det er dog helt individuelt hvor hurtigt tsh går ned på det "normale niveau" og hvor stabilt det bliver. Jeg selv har måttet sande, at det tager lang tid for mig. Jeg er nu efter snart et par års behandling kommet flot ned i tsh. Ja faktisk lidt for langt ned, så jeg nu må skrue ned for medicinen.
    Men sagen er den, at jeg har haft en meget svingende tsh (hvilket vist ikke er helt unormalt). (Spørgsmål: Har nogen af jer andre i øvrigt prøvet dét og hvad har I gjort ved det?) Jeg har selv gjort det, at jeg nu venter minimum en time med at spise morgenmad efter indtag af Eltroxin. Før ventede jeg en halv time. Optagelsen af medicinen i maven ser ud til at være øget ret kraftigt alene af denne ekstra halve time. Men som sagt har mit tsh svinget meget indtil nu, så det kan måske bare være en snyder. Jeg har dog fornemmelsen af, at den er god nok denne gang. ;)
    Men altså -uden at male med den helt sorte pensel, kan det måske være en fordel på forhånd at ruste sig med en god portion tålmodighed. Så bliver man ikke så let skuffet, hvis der går noget længere tid med at regulere medicinen. Det er min erfaring. Hermed givet videre. Lykke til.

    Kh. karmacure
  • Ok. Jeg får kun 50 mg som start. Jeg skal tjekkes om ca. 3 uger for at se hvordan det går.
  • Hvis det er 50 mikrogram pr dag du er startet med, så er det nu også en stor startdosis.
    Jeg startede med 50 microgram hver anden dag og blev efter en uge sat op på 50 microgram pr dag - det var meget hårdt ved mig.

    Det tog mange måneder for mig at nå op på den dosis jeg nu har taget i flere år (150 microgram pr dag). Efter den voldsomme start blev jeg typisk sat op 25 microgram dagligt med 1½ måneds mellemrum, og selv denne dosisstigning var hård.
    Efter jeg nåede slutdosis blev jeg ved med at mærke forbedringer i min tilstand over det næste år .....

    Mvh Peter
  • Hej Peter

    Synes ikke det var hårdt at starte med de her 50 mg og ifølge lægen er det en lille dosis jeg starter med. Jeg har ikke mærket bivirkninger af nogen art synes jeg. Tværtimod, jeg er blevet friskere og mindre træt. Men min kuldeskærhed og krampe i lænden er ikke blevet så meget bedre. Så ja, det må jo være individuelt hvordan kroppen reagerer på medicinen:)
  • Ja, det er sikkert individuelt hvordan kroppen reagerer på medicinen og vore udgangspunkter kan jo også være forskellige.
    Men såvidt jeg har forstået er det en medicin, der også virker på celleniveau og derfor er det ikke en medicin man straks mærker den fulde virkning af. Under alle omstændigheder så mener jeg at man skal indstille sig på at det er et meget stort tålmodighedsarbejde at blive reguleret korrekt mht stofskiftemedicinen. Man skal passe på med for store dosisstigninger for hurtigt,
    Jeg mærkede også en næsten øjeblikkelig forbedring af "friskheden", men alligevel blev dosisstigninger ved med at kunne mærkes på forskellig vis i mange uger efter ændring af dosis.

    Mvh Peter
Log in eller Registrér for at kommentere.