Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

"Altid" syg

Hej alle.
Jeg er en mand på 21 år, som i de seneste år har haft MEGET nemt ved at blive syg. Selvom jeg hele tiden klæder mig på med hue, vanter, halstørklæde og en lang og varm jakke, kan jeg ikke undgå at blive syg meget tit. Når jeg bliver syg er det med en slem form for forkølelse og faktisk influenz lignende. Problemet er, at uanset, hvor meget te, tabletter, næsespray etc. jeg tager, så tager det altid minimum 7 dage at komme over det og mange gange op til 14 dage. Dette er selvfølgelig ikke særlig sjovt, da jeg også går i skole og derfor mange gange bliver nødt til at tage fri. Jeg er derfor begyndt at tro, at mit immunsystem eller noget andet i kroppen slet ikke fungerer som det skal.
Håber i kan hjælpe mig.

Kommentarer

  • Umiddelbart vil jeg da også tænke, at dit immunforsvar lader til at være lidt lavt, hvorfor følgende tanker falder mig ind:

    Hvordan er din kost? Får du "ordenlig" mad, masser af frugt og grønt? Eller er du mere til de nemme fastfood-løsninger? Så er det, det første sted, du skal sætte ind. Hvis ikke kroppen får ordentlig næring, så har den heller ikke energi til at beskytte dig mod sygdomme.

    Hvordan bor du? Lufter du grundigt ud hver eneste dag? En ung mand på 21 har måske lidt svært ved at holde ordentligt rent, huske at skifte sengetøjet osv. Der er grobund for masser af bakterier, der kan påvirke dit immunforsvar. Et nusset og rodet miljø påvirker også humøret, og et dårligt humør påvirker også immunforsvaret.

    Er du presset i dagligdagen, er der noget, der går dig på? Det påvirker også.

    Får du frisk luft og dyrker motion - disse ting også medvirkende til at bygge noget modstandskraft op.

    Ja - det var bare lige umiddelbare tanker, men det er altid væsentligt at finde ud af årsagen til at man bliver tit syg - medicin er jo kun symptombehandling, og sygdommen kommer jo igen og igen, hvis ikke man kommer ind til årsagen, så se på om noget af det ovenstående er noget du genkender,
  • Jeg synes selv jeg har en normal kost. Selvfølgelig kommer der engang imellem fast food, men for det meste står det på almindelig dansk kost. Jeg bor sammen med min kæreste, som godt kan lide at rydde op, så der bliver også luftet ud og det hele :) Jeg dyrker sport i form af floorball 1-2 gange om ugen, men må da ærligt indrømme, at jeg kunne dyrke mere motion. Jeg begyndte i sommers med at studere 60 km. fra hvor jeg bor, så når man har været i skole i 7 timer og alt i alt har været væk i 9, så gider man ikke rigtigt at motionere, når man kommer hjem og der er mørkt igen :P
    Men tak for buddene :)
  • Ok, hvis de ting er rimeligt på plads, så vil jeg foreslå dig at gå ned til din læge og der forelægge problemet med, at du er så ofte og øjensynligt også så voldsomt syg.

    Du skal bede om at få taget nogle blodprøver og få undersøgt, om du er i underskud for nogle vitaminer og/eller mineraler. Det er ikke altid nok lige at snuppe en tilfældig og såkaldt multivitaminpille købt i supermarkedet.

    Det er desværre ikke noget læger helt automatisk undersøger for, så du skal bede om det.
  • Du fortæller kort, at din dagligdag er godt fyldt ud. Er du lidt stresset? Har du nok tid til dig selv? Har du med jævne mellemrum tid til bare at gøre ingenting? Har du tid til morskab og fornøjelser? Forstår du at more dig? Gør du ting af glæde og lyst eller p.g.a. nødvendighed og pligt?

    Det lyder banalt men er ikke desto mindre sandt, at glæde styrker immunforsvaret og stress (også i mindre målestok) nedbryder immunforsvaret, så vi lettere bliver syge. Et godt grin hver dag er en vitaminindsprøjning - men hvor mange, mon der får det?

    Hilsen Helene
  • hej jeg har også altid været tit syg.... fandt noget som hjælp mig...
    bio strath hedder det... 3 gange om dagen skal du tage det,og det hjælper.


    k.h.cecilie
Log in eller Registrér for at kommentere.