Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Ingen selvtillid

Redigeret 25 februar, 2011, 13:54 i Bumser
Hej.

Mit problem er, at jeg i flere år har haft urenhud. Jeg er i øjeblikket 18 år gammel.
Det har påvirket mig utrolig meget psykisk. Jeg har ingen selvtillid, da jeg tit får kommentarer omkring min hud.

Jeg har prøvet samtlige produkter, men intet har resulteret positivt.
Jeg drikker vand så ofte så muligt.

Min hud er både fedtet og bumset, samtidig har jeg mørke ar i huden, der gøre det hele meget svære og værre.

Jeg håber du har nogle foreslag, for jeg er psykisk nede :-(





Jeg prøver at linke til et billede af min hud..

http://img841.imageshack.us/i/img3812z.jpg/

http://img821.imageshack.us/i/img3816o.jpg/

Kommentarer

  • Hej

    Det er godt, du drikker meget vand (du skal have ca. 2 liter daglig) men det er også vigtigt at spise sundt. Masser af frugt og grønt og minimalt med de usunde fedtstoffer (men husk de sunde). Alkohol kan også forværre det. Udrensende urtete kan være godt. Du kan købe en urtete, der hedder Ipe-Roxo, som er både svampe-, bakterie- og virusdræbende. Den kan drikkes men også bruges til at afvaske huden. Hvis du både drikker den og afvasker med den to gange daglig, kan den måske hjælpe. Jeg har selv oplevet, at den faktisk kan have en ret utrolig virkning mod mange ting.

    Derudover er det også vigtigt, at du arbejder med dit selvværd. Bumser m.v. kan skyldes ubalancer i hormonsystemet. Negative tanker opretholder negative følelser som altså påvirker hormonsystemet og opretholder hormonelle ubalancer. D.v.s. at negative tanker og følelser omkring din hud faktisk kan opretholde problemet.
    Rent psykologisk kan du ved at fokusere så meget på dine hudproblemer fastholde dig selv i en negativ tankegang, der altså skaber hormonelle ubalancer, der opretholder dine hudproblemer.
    Det er skidt, hvis dit selvværd handler for meget om dit udseende. Det lyder som en floskel, men det er sandt, at det er det indre, der er vigtigst. Derfor er det vigtigt, hvis du prøver at abstrahere lidt fra problemet og prøver at styrke dit selvværd på andre områder. Man kan godt have gode oplevelser og føle glæde, selvom man har et ydre problem. Hvis ikke, så er det største problem måske, at man lader det ydre problem fylde alt for meget.
    Du må ikke tro, at hvis bare du havde en pæn hud ville alle problemer være løst og du ville være et lykkeligt menneske. Hvis du er et lykkeligt menneske er du det både med og uden hudproblemer. Det kan være en ond cirkel, hvis du i forvejen har et dårligt selvværd af andre årsager men så begrunder det med dine hudproblemer. Måske handler dit dårlige selvværd om andre ting, der ikke har noget med dine hudproblemer at gøre.

    Endeligt kan det måske være en idé at spare sammen til en ansigtsbehandling hos en kosmetolog, der dels kan rense huden i bund og dels kan fortælle dig om, hvilke produkter der er gode og mindre gode for din hud.

    Så det er vigtigt at gribe problemet an fra flere sider. Du skriver, at du er psykisk nede. Så må du også psykisk arbejde på at komme op. Søg mennesker der bekræfter dig positivt og som det giver glæde at være sammen med. Søg i det hele taget glæde og succesoplevelser. Hvis ikke du kan det, så skyldes det nok ikke dine hudproblemer men andre ting.

    Hilsen Helene
  • Hejsa.

    Jeg vil lige starte med at minde dig om at du ikke er den eneste der lider under den slags, det er vi mange om. (:

    Nu har du ikke skrevet hvilke produkter du har brugt, er det udelukkende renseprodukter? Jeg tror der er mange som tager ordet "uren" lidt for bogstaveligt. Det er ikke slidt på huden som forudsager problemet.
    Ellers prøv at læs her: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/bumser.htm

    Hudproblemer kan enten være forudsaget af det man indtager eller en hormonel ubalance.
    Du kan prøve at drikke en maaasse vand, det virker.

    Ellers findes der diverse creme og geler som Basiron, Clindoxyl og redap.
    Basiron kan købes på apoteket men Clindoxyl og redap kræver en recept fra din læge. Prøv at snakke med din læge om det, hvis du ikke allerede har gjordt det. (:

    Og så husk humøret som Helene siger. Du skal ikke lade sådan noget ødelægge noget for dig. (:

    Held og lykke.
  • Hej Neeej :)

    Jeg syntes ikke at billederne er nær så slemme som jeg troede ud fra din beskrivelse.

    Jeg skriver fordi du ikke skriver hvad "samtlige produkter" er. Er det allemulige ting fra Matas?
    Hvis du ikke har været hos lægen, så syntes jeg du skulle tage derned og tale om det. Der findes lægemidler der kan hjælpe.

    Desuden skal du lytte til hvad Helene fortæller.
Log in eller Registrér for at kommentere.