Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

hader dig far!

Redigeret 25 marts, 2012, 12:42 i Sorg og krise
hader min far han har svigtet mig helt mit liv ligesiden jeg husker ham det nu 3 år siden jeg sidst har hørt fra ham, kan huske hver gang jeg sgu på wee hos ham da jeg var lille, kunne jeg side i flere timer og vente på ham nogen gang kom han men dog aldrig til den tid eller os kom han og var fuld :( han har en kæreste som har 3 børn de bor ikke sammen med kan huske i år 2007 sagde han at han ikke hade penge nok til en gave til jul finder så ud af alle de andre 3 børn som ikke er hans har fået, han lovede mig dog så en nytårs gavne i stede da jeg alligevel sgu holde den derop men viste jo godt det var løgn. og fik det self ikke men det gjord de andre self. er ikke det det handler om men det mere at han lover og lover det knuser en virkelig hårdt hver gang når man ved det ikke passer at han aldrig overholder noget, og hver gang jeg har haft sagt han hade sagt og lovede det og det, så kom der altid den ja du har da fået så meget andet, tror seriøst han er ligeglad med mig hørte os engang hans kæreste sagde til ham han måtte snart tag sig sammen og stoppe med alle de øl for ellers ser du ikke din datter vokse op det eneste han sagde var, det eneste han vil se vokse op er Freja og det er hendes datter siden den dag gad jeg ikke mere og sagde det til ham hvordan jeg hade det også flippede han helt ud også var jeg bare en dum so kælling og luder var 16 der det har altid været mig der ringede til ham har os en nyre sygdom jeg har haft siden jeg var 8 han har aldrig vist interesse i det eller besøgt mig da jeg var indlagt, går i dag i dialyse har jeg gjort i 4 år aldrig har han spurgt hvordan det går kan så tit side og græde over det ved ikke om det fordi jeg savner ham men vil aldrig kunne tilgive ham, hans kæreste ringede os til mig for 5 mdr siden pga min far var indlagt og var tæt på at få et hjerte stop var sådan set lige kold i røve og sage jeg da ligeglad har givet ham så mange chancer og kan ikke blive ved, dør han tror jeg jeg vil være lidt liglad han er alligevel ikke en far i mine øjne, ender med jeg går psykisk ned til sidst og det har ødelagt mig rigtig meget, vi jeg bliver ved,
kan ikke engang snakke med min mor om der da hun er psykisk syg og ikk magter det,

Kommentarer

  • Indstillinger
    Du skriver ikke, hvor gammel du er og det synes jeg, er ret væsentligt.

    Selvfølgeligt er du skuffet, såret og føler dig svigtet af din far. Han har jo tydeligvis nogle problemer med sig selv, ellers ville han ikke drikke og behandle dig på den måde. Din mor har også problemer med sig selv, når hun er psykisk syg. Så du er barn af to forældre, der har det svært med sig selv og så er det faktisk umuligt andet, end at du også får det svært med dig selv.

    Problemet er, at når vi hader andre, så hader vi også os selv. Når vi som børn bliver svigtet af dem, der er tættest på os, så kommer vi til at tro, at det er vores egen skyld, fordi vi på én eller anden ikke er gode nok. Det er ikke sandt. Det har intet med det at gøre. Det har kun noget at gøre med, hvordan vores forældre er som personer.

    Din far er, som han er, og det kan du ikke gøre noget ved. Man kan ikke forandre andre mennesker. Det, du kan gøre noget ved, er din egen måde at forholde dig til ham på. Sammen med en terapeut eller psykolog kan du kan arbejde med dine egne følelser, så du ikke tror, at det har noget med dig at gøre. Samt ikke mindst arbejde med en erkendelse af, at du formentligt aldrig vil få det fra ham, du har brug for, så det ikke kan betale sig for dig at investere så meget energi og så mange følelser i ham. For så længe du gør det, vil du blive ved med at blive skuffet. Og så længe du bliver ved med at blive skuffet, vil du komme til at hade både ham og dig selv mere. En meget ond cirkel.
    Med hjælp udefra har du muligheden for at vende den onde cirkel til en god cirkel, så du får det bedre med dig selv. Ikke med din far - men med dig og det er faktisk meget vigtigere, for du skal leve resten af livet med dig selv. Derfor er det vigtigste, at du holder af dig selv - også selvom din far ikke har givet dig, hvad du havde brug for.


    Kærlig hilsen Helene
  • Indstillinger
    jeg er lige blivet 19,

    takker for dine råd :)
  • Indstillinger
    Hej igen...

    Hvis du har lyst til at få hjælp til at håndtere dine problemer, kan du søge psykologhjælp gennem din læge. Hvis du opfylder nogle bestemte kriterier, kan man få en henvisning på (vistnok) 11 psykologtimer med tilskud fra sygesikringen. Det vil sige, at der er en egenbetaling på knap 300 kr.
    Måske kan du også få hjælp i ét af regionens misbrugscentre, når din far har et alkoholproblem.

    Det kan være, at du ikke har lyst til det eller det kan være, at du egentligt gerne vil, men ikke rigtigt tør. I så fald skal du vide, at det altid er svært at søge hjælp men at det er vejen til at få det bedre.

    Kærlig hilsen Helene
  • Indstillinger
    Jeg forstår dig godt. Min far har røget hash da jeg var lille. Han dyrkede det i samme rum som jeg sov i. Han ringer aldrig og hører hvordan det går eller noget. Han vil aldrig støtte mig. Han gider ikke engang betale for jeg kan gå på efterskole. Han betalte heller ikke noget af min komfirmation.
    Jeg har også set ham slå hans kone. Det skal lige siges at min mor og han er skilt og at jeg bor hos min mor. Men han slog sin "nye kone". Det har taget rigtig hårdt på mig. Selvom min mor siger han ikke ændrer sig så håber jeg stadig. Selv om jeg hved det ikke passer. Nogle gange tænker jeg at jeg glæder mig til han bliver gammel og har brug for hjælp. For så er det nemlig hans tur til at blive svigtet. Men igen hved ikke om jeg kan gøre sådan noget? Jeg er jo det gode meneske ud af os to.

    Man skal vel bare komme over det.

    Hilsen pige på 15
Log in eller Registrér for at kommentere.