Føler jeg lever i en drøm, og tænker meget over ting

slettet31226

Hej

jeg har i en varighed at det mærkeligt, nærmest ligesom jeg lever i en drøm. Jeg skal altid tænke over om de ting jeg har lave hen af dagen nu rigtig er sket eller om det er noget jeg har bildt mig selv ind. Jeg sidder meget foran Computeren og er kun ude når jeg skal i skole eller skal lave noget andet. Ellers bruger jeg meget af min tid indenfor og helst alene. Når jeg kommer i byn ud blandt folk, føler jeg at jeg bliver meget forvirret og nærmest klaustrofobi, men dette forsvinder efter nogle minutter. Mit problem er bare at jeg er begyndt at blive lidt mistænksom på hvorfor jeg er begyndt at få det sådan? jeg lever nok ikke sundt. Jeg får morgenmad og middags mad nogle gange og aftensmad ( Det er dog ikke meget jeg spiser) Jeg tænker meget over ting jeg gør, hvis jeg er til fest så drikker jeg meget langsomt fordi jeg er bange for at blive for fuld. Når jeg er i skole så siger jeg til mig selv så nu får jeg det sådan ligesom om det er i en drøm, og så sker det tit. Den følse med at være ligesom i en drøm er at jeg føler det sådan siger klik og så at jeg ikke sådan ved hvor jeg er, men det gør jeg jo og jeg kan huske navne på alle dem jeg er sammen med osv men det er bare en grim følse. Jeg aner ikke sådan hvad jeg skal gøre ved det? og tænker lidt selv på og det kan være noget angst. Jeg er meget aggrasiv og har tit en meget kort lunte, og når jeg først bliver vred så har jeg ingen grænser først bagefter kan jeg se alt det lort jeg har lavet. Og bliver ked af det.
Jeg har aldrig røget eller taget nogle form for stoffer!!!

Håber i kan hjælpe

anna84

Hej

Jeg tror, at du har helt ret i, at det her handler om angst og/eller noget andet psykisk.

Det her er til rigtig stor gene for dig i hverdagen, og derfor håber jeg, at du er motiveret for at ændre på det.

Jeg havde engang en periode hvor jeg havde den uvirkelighedsfølelse som du beskriver. Følelsen af at være i en drøm og være tilskuer udefra.

Du er nødt til at få støtte udefra for at komme det her til livs. Derfor må du et smut til lægen og sætte ord på. Så kan du forhåbentlig få en henvisning til en psykolog.
Jeg syntes også at du skal tale med en voksen du har tillid til. En lærer på din skole/dit uddannelsessted eller et familiemedlem.

Helene2

Hej...

Du skriver under sjældne sygdomme og selvom det nok ikke er en helt almindelig tilstand, så er det ikke en sjælden sygdom. Det lyder mere som om, du lever i en slags uvirkelighed, hvor du er tilskuer til livet og ikke deltager.
Jeg kan genkende meget af det du skriver, fra jeg selv var barn og ung, så jeg tror faktisk at du har det rigtigt skidt og har meget brug for hjælp.

Derfor vil jeg i høj grad også foreslå dig at få talt med nogen. Er der en voksen, du har rimelig tillid til, som kan støtte dig i at få talt med din læge? Ellers må du selv kontakte din læge.

Der er altid en god grund til, at man ikke har det godt. Derfor er det meget vigtigt, at du får hjælp til at løse såvel indre som ydre problemer.


Hilsen Helene

slettet31226

Hej

Tusinde tak for jeres svar Jeg vil prøve og arbejde med det, Jeg tror selv det har meget at gøre med, en pige jeg havde noget med forsvandt med en anden og vi havde rigtig mange problemer og jeg savner den pige helt vildt. Hun vil ikke tale med mig mere så det er rigtig svært når man går med så meget man selv tænker over inde i sig selv. Og så også at når jeg sidder meget foran computeren så lever du dig ind i en uvirkelig verden

MVH.
Kiand

slettet31226

Hej

Tusinde tak for jeres svar Jeg vil prøve og arbejde med det, Jeg tror selv det har meget at gøre med, en pige jeg havde noget med forsvandt med en anden og vi havde rigtig mange problemer og jeg savner den pige helt vildt. Hun vil ikke tale med mig mere så det er rigtig svært når man går med så meget man selv tænker over inde i sig selv. Og så også at når jeg sidder meget foran computeren så lever du dig ind i en uvirkelig verden

MVH.
Kiand

anna84

Det er flot at du har indblik i hvad der går der på, men jeg bider mærke i, at du skriver, at du vil prøve at arbejde med det.
Det vi begge siger er, at du skal få hjælp til at arbejde med det. Det er meget væsentligt. Man skal ikke have det sådan og gå alene med det.

slettet34355

Har, og har haft præcis dine symptomer, hos mig går det dog over i panikangst, af frygt for at der er noget galt med mig siden kroppen reagerer sådan. Det bedste råd er at komme ud, og få snakket med en psykiater. Ellers bliver det muligvis værre for dig selv.

good luck!

Sommer83

Jeg har det helt som du beskriver du har. Jeg har altid haft det svært psykisk og denne drømme tilstand bruger jeg meget hvis noget gør for ondt, og jeg ikke kan få det bearbejdet. Jeg tror i hvert fald der er derfor den kommer frem somme tider.
Jeg har den lige for tiden da den mand jeg troede jeg skulle dele livet med, ikke længere følte det samme for mig og gjorde en ende på forholdt. Det er 2½ måned siden nu, og selvom det ikke er lang tid siden, og jeg stadig er i fasen af sorg, så er denne drømme tilstand ved at drive mig til vandvid. Jeg er blev uvenner med en masse folk pga. jeg også får en meget kort lunte. Jeg føler ikke rigtig jeg får noget ud af de ting jeg foretager mig, og de ting der før bragte mig glæde, giver ingen glæde længere. Det er som om alt sker uden for mig og jeg mærker kun det negative.

Jeg har søgt hjælp og har været ved forskellige behandlere igennem de sidste 5 år, men denne følelse er ikke forsvundet. Selvom jeg er kommet langt og har arbejdet meget med mig selv.

Jeg håber stadig på jeg kan finde en bedre løsning på at komme sorgen til livs, og søger at finde den, men ind til da er det bedste nok at acceptere at dette er tilstanden man er i. Men det ville være rart at kunne blive rusket tilbage til den virkelige verden igen.

Jeg håber det lykkedes for dig, men jeg vil give de andre på debatten ret. Der skal professionel hjælp til. Jo mere man går med det alene jo mere vokser det. Og det ikke kun hen over måneder men det kan sågar vokse på en enkelt dag...