Indstillinger
Angsten for at miste
Jeg en mand sidst i 30erne, arbejder med ledelse og har generelt succes.
Men jeg har store problemer i parforhold. Mine forhold holder sjældent mere end et halvt år af gangen, og grunden er at jeg bliver mærkelig efter et par måneder.
Alt kan være fantastisk i starten, og pludselig får jeg følelsen af angsten for at miste. Det er måske meget normalt, men hos mig overtager det total mit liv. Jeg kan ikke tænke, jeg har konstant knude i maven, jeg har ikke overskud til noget som helst. Er nervøs hele tiden - Jeg bliver simpelthen en ynkelig skygge af mig selv.
Jeg er handlingslammet, kan slet ikke finde en vinkel til hvorfor eller hvad, inden for noget som helst.
Mine kammerater kender mig som en frisk, loyal og ihærdig kammerat, - men når jeg rammes af ansten for at miste smuldre alt for mig. Jeg kan med nød og næppe klare mit arbejde, og jeg har ofte lyst til at smide alt og grave mig ned.
Jeg kæmper et par måneder eller 4 hvorefter der typisk bliver slået op med mig... Hvilket på en måde en en lettelse, idet tiden nærmest er et helvede for mig, men omvendt så er det et nederlag hver gang at miste den man holder af.
Nogen der kan give mig et råd?
Men jeg har store problemer i parforhold. Mine forhold holder sjældent mere end et halvt år af gangen, og grunden er at jeg bliver mærkelig efter et par måneder.
Alt kan være fantastisk i starten, og pludselig får jeg følelsen af angsten for at miste. Det er måske meget normalt, men hos mig overtager det total mit liv. Jeg kan ikke tænke, jeg har konstant knude i maven, jeg har ikke overskud til noget som helst. Er nervøs hele tiden - Jeg bliver simpelthen en ynkelig skygge af mig selv.
Jeg er handlingslammet, kan slet ikke finde en vinkel til hvorfor eller hvad, inden for noget som helst.
Mine kammerater kender mig som en frisk, loyal og ihærdig kammerat, - men når jeg rammes af ansten for at miste smuldre alt for mig. Jeg kan med nød og næppe klare mit arbejde, og jeg har ofte lyst til at smide alt og grave mig ned.
Jeg kæmper et par måneder eller 4 hvorefter der typisk bliver slået op med mig... Hvilket på en måde en en lettelse, idet tiden nærmest er et helvede for mig, men omvendt så er det et nederlag hver gang at miste den man holder af.
Nogen der kan give mig et råd?
Kommentarer
Jeg vil anbefale dig at søge terapi. Når nogle negative ting gentager sig i éns liv, så er der tale om et mønster. Den slags mønstre kan vi ikke selv bryde.
Typisk kan det måske handle om tidlige tab i dit liv, der gør dig bange for at miste. Man kan ikke frygte noget i den grad, hvis man ikke allerede har oplevet det.
Der sker også det, at smerten ved de første tab akkumuleres, så for hvert tab du sidenhen har været udsat for, forstærkes smerten og angsten og kommer derfor helt ud af proportioner. Det vil sige, at du bliver mere og mere sensibel og bange for at miste for hver gang, du involverer dig.
Personligt er jeg meget begejstret for hypnoterapi som behandlingsform. Det er en meget blid behandlingsform, hvor man hurtigt kommer i kontakt med det ubevidste, hvor årsagerne gemmer sig. Derved kan man også hurtigere finde sine egne skjulte ressourcer til at bearbejde de ting, det handler om og finde nye ressourcer til at forandre, hvad der må forandres.
Hilsen Helene
1000 tak for dit svar.
Jeg har aldrig selv tænkt over at hypnoterapi kunne være en løsning. Så nu har jeg allerede ringet til en klinik for at lave en aftale.
Jeg har prøvet at gå til en psykolog, men efter 8 behandlinger var jeg kun blevet en masse penge fattigere.
Jeg har også prøvet at få antidepresiv medicin, men det gik slet ikke... Jeg havde det stadig på samme måde, på nær jeg var så tung og sløret i hovedet at jeg næsten mistede mit job...
Så jeg er rigtig glad for dit input!!
Det må jeg sige - hurtig handling :-)
Det kan være svært at komme igennem til underbevidstheden med alm. psykologsamtaler og medicin ændrer ikke éns grundlæggende følelser eller éns mønstre. Så jeg er glad for, at du kunne bruge mit forslag.
Hvis du får lyst til at fortælle, hvordan det går dig og om behandlingen hjælper, vil jeg blive glad for at høre det :-)
Held og lykke med det.
KH Helene
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre, om du endte med hypnoterapi, og hvad din erfaring med det er? Jeg har nemlig overvejet samme terapiform, men er samtidig ikke helt tryg ved den.
Mange hilsner
Stu