Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Skal Scannes.. hvordan?

Redigeret 25 februar, 2011, 06:25 i Åben debat for kvinder
Jeg har et lille spørgsmål, men kommer lige med min lille historie.

Jeg er en pige på 22. Da jeg var godt og vel 17 begyndte jeg at mærke en trykken/strammen følelse til højre nederst i maven/underlivet, Har været hos lægen gentagende gange, og har fået besked på at jeg : har brok, har forstoppelse, skal komme igen om et par dage hvis det bliver ved, ikke har brok og at det er gangske normalt.
Alle disse beskeder er kommet gennem de sidste par år, og den trykkende følelse er nu ændret til smerte. Smerte ved samleje, og hveranden gang jeg har mens. Får jeg mens.smerter og denne smerte varer op til 14/18 dage. Og nogle dage får jeg en følelse af at både min endetarm og underliv bliver udvidet af en stol bold eller noget lignende, denne smerte er ikke til at holde ud, jeg kan hverken stå, ligge eller sidde.
Så jeg tog til min nye læge, og hun gav mig en henvisning til gynækolog hvor jeg skal scannes, da det tyder på at jeg har cyster i underlivet.
Så, nu til mit spørgsmål :
Hvordan foregår sådan en scanning?
måske et dumt spørgsmål, men har bare så mange tanker, så vil bare gerne vide Hvordan det sker, så er det den tanke mindre :)

tak på forhånd :D

Kommentarer

  • persille1persille1
    Redigeret 25 februar, 2011, 06:28
    Du kan blive scannet både udvendig og indvendig. Den indvendige foregår i skeden.
    Du kan på en skærm selv følge med.
    Det er bare en "dims" der bliver ført ind i skeden. Det skal du ikke være bange for, det gør overhovedet ikke ondt.
    Det er naturligvis lidt ubehageligt at skulle ligge der med benene oppe. Til gengæld er det hurtigt overstået.
  • Tak Persille :)
    er ikke ligefrem bange, men der er så mange tanker som er blevet sat i gang, og bare det at man ikke helt har styr på hvordan skanningen foregår, så foregår der lidt mere op i hovedet end der burde..

    men tak igen, så behøver jeg ikke at tænke på det ... :D
  • Hej :)

    Min veninde havde ca. samme symptomer som dig som forværredes gennem et par år. Hendes læge slog det også hen... Og da hun fik ny læge blev hun henvist til en gynækolog som scannede hende.
    Hun havde en vandcyste.
    Ved ikke hvordan hendes scanning var, men jeg vil tro det er det samme som da jeg havde underlivsbetændelse - som der skrives ovenfor:
    Gelé på maven og en ultralydsdims der scanner gennem maveskindet, og så en ultralydsscanner (en stav) der stikkes ind i skeden og scanner indefra.

    Min veninde fik planlagt en operation lidt tid efter, og blev så opereret ved en kikkertoperation. Det forgik som da jeg fik fjernet galdeblæren:
    De puster maven op, laver tre små huller de kan arbejde gennem, lægger en operationspose omkring det der skal fjernes (i min venindes tilfælde cysten, som de så drænede for væske) og hiver det der skal fjernes ud sammen med posen.
    Man er på benene igen i løbet af samme dag, og er hurtigt ovenpå igen.

    Det er dejligt du endelig er blevet sendt videre så du kan slippe for alle de generende symptomer!

    God bedring :)
  • Hejsa Anna :)

    ok, det var en dejlig uddybende forklaring! :D Ja, jeg er super lykkelig over at have fået respons fra lægen men der er dog nogle ting der kører rundt i hovedet..
    Hvis man nu skal opereres, bliver man så bedøvet lokalt, eller hvordan foregår det? nu nærmer dagen sig nemlig, skal skannes på mandag, jeg har faktisk spurgt min kæreste om han kan komme med som støtte, da jeg faktisk er lidt nervøs over at skulle skannes, eller måske mere over resultatet.
    Det er måske ikke den største undersøgelse, men.. hehe er en sund og rask pige og har aldrig, sådan da, haft brug for læger og/eller undersøgelser, så det er lidt svært for mig at forholde mig til det..
  • Rigtigt mange kvinder vil gennem deres liv komme til at opleve sådanne undersøgelser, og som nævnt - det er ikke noget særligt, men der er jo en første gang for alt, og det er da ikke sjovt. Man kan jo ikke sige, at det da ikke er noget at hidse sig op over, før man selv har prøvet det. Det er værste er givet frygten, og den har du jo heldigvis snart overstået. :-)
    Fra på mandag er du med i gruppen, der kan sige til andre "Ja, ja, det er ikke noget at snakke om." :-)

    Mange kan komme med bud på, hvad der så skal ske - for det er helt afhængigt, hvad undersøgelsen viser.

    Det er vigtigt, når du har fået resultatet, at du spørger om, hvordan og hvorledes den videre behandling skal foregå. Du må under ingen omstændigheder blive flov eller genert over det, hvis ikke du helt forstår, hvad der bliver sagt. Du skal spørge til du er helt sikker på, du har forstået det hele. Det er en helt ærlig sag at sige "Jeg har ikke forstået det her. Kan jeg få det en gang til."

    Hvis du nu skal opereres, så skal du spørge helt ind til, hvordan det foregår, du skal spørge om det er fuld eller lokal bedøvelse, du skal spørge om eventuelle bivirkninger og hvordan og hvorledes du skal forholde dig efter indgrebet. Skal du indlægges og hvor længe forventes det. Skal du sygemeldes - og hvis ja, hvor længe? Hvordan bliver et eventuelt ar? Du skal vide mht. eventuel motion og om du skal tage fysiske hensyn, hvordan og hvorledes mht en pause med sexliv - du skal spørge om alt, hvad du kommer i tanker om. På den måde vil du være bedst forberedt.

    Det er din krop, og dig, der udsættes for det, og du har krav på at få ordentlig besked, men hvis ikke du spørger og ikke siger noget, så kan lægen ret beset heller ikke gætte, at du gerne vil vide det.

    Min erfaring er, at læger rent faktisk gerne vil fortælle og forklare, men de skal altså have at vide, at man vil have en grundig orientering.

    Det vil være rart for dig, hvis din kæreste kan tage med til undersøgelse og holde dig i hånden, men hvis han ikke kan, så er der en sygeplejerske som kan gøre det - og ja, det betyder alverden at lige blive holdt i hånden.

    I øvrigt - hvis din kæreste er rystende rædselsslagen for at tage med dig og bange for, at han "går i gulvet", så er han nok ikke lige den rette støtte for dig, så du skal ikke for enhver pris kræve, at han tager med, men hvis han kan koncentrere sig om at holde din hånd, og fokusere på dit ansigt og ikke det, der foregår "der nede", så vil det være rart for dig.

    Held og lykke.
Log in eller Registrér for at kommentere.