Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Døjer med overvægt.

Redigeret 13 februar, 2011, 08:50 i Åben debat om overvægt
Hej Læsere.
Jeg er en pige på 15 år, der virkelig har brug for hjælp. Jeg ønsker at taber mig inderligt meget, men hver gang jeg har sat min næse op efter det ryger det i vasken 2 - 3 dage efter.
Jeg er en pige som ca. er 171 cm høj, og vejer 82 kg, på vores egen vægt, dog mener jeg at lægens vægt er 3 kg mere.
Både min mor og far har altid døjet med overvægt i stor stil, så jeg har det ikke fra fremmed.
Men jeg ønsker mig at tabe mig og blive en nogenlunde køn pige. Fejlen er bare at jeg går på gymnastik efterskole, og der bruger du meget energi, og ikke mere en 150 m, fra der hvor jeg går er der en Statoil og den bliver flittig besøgt, da jeg føler at jeg går sukkerkold efter en lang dag.
Maden på min efterskole kan jeg ikke lide, så spiser ikke noget til middag.
Jeg ønsker virkelig at tabe mig, men jeg er sådan en slik glad pige, og så når andre går og spiser slik kan jeg ikke andet end at missunde dem..
Er der nogen der har et seriøst godt bud på hvad jeg skal gøre, da det er et problem der nager mig utrolig meget, som gør at jeg ofte trøstespiser.

Tak på forhånd. Lind1862

Kommentarer

  • Hejsa.
    Jeg har en del input, så jeg syntes, at det er nemmest at dele dit indlæg op i bidder og svare på dem efterhånden:


    "Jeg er en pige på 15 år, der virkelig har brug for hjælp. Jeg ønsker at taber mig inderligt meget, men hver gang jeg har sat min næse op efter det ryger det i vasken 2 - 3 dage efter."

    Hvis du siger til dig selv, at nu skal du holde op med at spise slik, men ikke ændrer på årsagerne til at du spiser det, så er klart at du ikke kan lade være i mere end et par dage.


    "Jeg er en pige som ca. er 171 cm høj, og vejer 82 kg, på vores egen vægt, dog mener jeg at lægens vægt er 3 kg mere."

    Du har ret i, at du bør tabe nogle kilo.
    Når du er blevet vejet hos lægen, er det så fordi du har talt med lægen om at du gerne vil tabe dig?
    Uanset om du har det eller ej, så kan det være en idé at tage til lægen igen og tale om det.


    Både min mor og far har altid døjet med overvægt i stor stil, så jeg har det ikke fra fremmed."

    Overvægt kan så vidt jeg ved til dels være genetisk betinget. MEN det drejer sig også rigtig meget om hvad du har "lært" gennem din opvækst i forhold til hvilken mad man spiser.


    "Men jeg ønsker mig at tabe mig og blive en nogenlunde køn pige."

    Man kan sagtens være køn uden at være tynd. At du siger det her kunne tyde på at dit selvværd ikke er så godt. Det kunne det måske også hjælpe at tale med lægen om - eller en lærer.


    "Fejlen er bare at jeg går på gymnastik efterskole, og der bruger du meget energi, og ikke mere en 150 m, fra der hvor jeg går er der en Statoil og den bliver flittig besøgt, da jeg føler at jeg går sukkerkold efter en lang dag."

    Grunden til at du går sukkerkold er, at du ikke får det at spise som du har brug for.
    Det nytter ikke noget at spise slik når du får det sådan. Det er ikke godt for dit blodsukker og heller ikke for dit kalorieindtag.
    Meget andet end slik vil faktisk kunne hjælpe dig til at få stabiliseret blodsukkeret, så i stedet for at spise slik må du spise noget frugt, en rugbrødsmad, et stykke knækbrød med pålæg eller et eller andet andet sund mad.
    Står der ikke noget mad fremme I kan spise i løbet af dagen?
    Lad være med at gå med på Statoil når du ved du ikke kan lade være med at købe slik.


    "Maden på min efterskole kan jeg ikke lide, så spiser ikke noget til middag."

    Det her er rigtig, rigtig vigtigt. Når du ikke får nok at spise i løbet af dagen, så er du dømt til at få trangen til et hurtigt sukkerkick.
    Ved at spise jævn i løbet af dagen (3 rigtige måltider og 2-3 mellemmåltider) vil dit blodsukker ligge stabilt, og det vil hjælpe til at mindske den pludselige trang til slik.
    Jeg formoder at det er når I får varm mad du ikke spiser noget. Derfor må du tale med en lærer om hvad du kan få i stedet for. Hvis der ikke er rugbrød på bordet når I får varm mad, så må du bede om at kunne få et par rugbrødsmadder de dage du ikke kan lide maden. Og så skal du altså tage en portion af salaten/råkosten eller hvad der så end er af grøntsager. Du må sige til dig selv at du SKAL og huske dig selv på at det er fordi du gerne vil tabe dig.


    "Jeg ønsker virkelig at tabe mig, men jeg er sådan en slik glad pige, og så når andre går og spiser slik kan jeg ikke andet end at missunde dem..

    Igen: Hvis dit blodsukker er stabilt fordi du spiser ordentligt i løbet af dagen, så vil din trang til slik blive mindre.
    Når du ikke kan lade være med at falde i og bare MÅ have det slik, så må du lave en grænse for dig selv.
    Fx. kan du sige, at du må spise 7 stykker slik, og skal du - og det er meget vigtigt - virkelig SMAGE på det slik du spiser og ikke bare køre det indenbords. Altså skal du tygge det langsomt og fokusere på smagen og vente lidt før du putter næste stykke i munden.


    "Er der nogen der har et seriøst godt bud på hvad jeg skal gøre, da det er et problem der nager mig utrolig meget, som gør at jeg ofte trøstespiser."

    Det er også meget vigtigt det du skriver her.
    Ud over at følge de andre råd jeg giver dig, så skal du tale med lægen eller en lærer om det. Det at du har brug for at trøstespise er endnu et tegn på at dit selvværd har det skidt.
    Der findes rent faktisk en spiseforstyrrelse som hedder overspisning. Det er de samme mekanismer der foregår som hos anorektikere, der er bare ikke lige så mange der kender den spiseforstyrrelse.
    Jeg skal ikke kunne sige om du lider af overspisning, men det er vigtigt at du får talt med nogen om det.



    Jeg har hørt om mange efterskoler som har en diætist. Det kunne jeg godt forestille mig der er på din efterskole når det er en idrætsefterskole.
    Prøv at spørge en af lærerne. Hvis der er en diætist tror jeg du vil have rigtig stor gavn af at tale med ham/hende.
    At få viden om hvad der er sundt er en rigtig vigtig del af det at ændre på sine vaner. Desuden vil det være en stor hjælp for dig at en voksen hjælper dig med at komme godt igang med et vægttab. Ved at have samtaler hvor I kan følge op på hvordan det er gået siden sidst, vil du kunne få hjælp til at ændre på det sværeste.
Log in eller Registrér for at kommentere.