Indstillinger
Bulimi - HJÆLP erfaringer søges. Jeg kan ikke mere :(
Hej alle
Jeg lider af bulimi. Meget slem bulimi. Den styrer mig og jeg kan ikke rigtig holde til det mere. Jeg føler snart ikke at jeg kan klare nederlag på nederleg mere og søger desperat hjælp.
Det startede for fire år siden, hvor min forældre blev skilt, efter et halvt år var jeg i et trafikuheld hvor min far påkørte mig og je var indlagt på Rigshospitalet i 1 måned. Et halvt år efter døde min onkel og et halvt år efter fik jeg ortoreksi blandet med anoreksi og efter et par måneder havde jeg tabt 30 kilo. Nu ca. 2 år efter har anoreksien udviklet sig til buimi, meget slem bulimi, som styrer mit liv fudstændigt.
Jeg har måttet droppe mine studier (gik i 3. g og blev ellers færdig til sommer
,) og alt kontakt til mine venner. Jeg har simpelthn slukket min mobil, da jeg ikke kan holde de mange spørgsmål ud om hvor jeg er og hvordan det går.
Jeg har opsøgt min læge og er nu blevet henvist til restpsykiatrien i roskilde. Dette er jeg bare så nervøs for , da jeg har nemlig en tvillingesøster, som også har haft en slem slem spiseforstyrrelse og da hun gik i behandling i Roskilde, blev det hele meget værre.
Det jeg prøvet på at sige er, at jeg er SÅ bange!!!!! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Er der nogen der har nogle erfaringer? Ved nogen om man kan blive overflyttet til andre steder?
Kh bulimikeren
Jeg lider af bulimi. Meget slem bulimi. Den styrer mig og jeg kan ikke rigtig holde til det mere. Jeg føler snart ikke at jeg kan klare nederlag på nederleg mere og søger desperat hjælp.
Det startede for fire år siden, hvor min forældre blev skilt, efter et halvt år var jeg i et trafikuheld hvor min far påkørte mig og je var indlagt på Rigshospitalet i 1 måned. Et halvt år efter døde min onkel og et halvt år efter fik jeg ortoreksi blandet med anoreksi og efter et par måneder havde jeg tabt 30 kilo. Nu ca. 2 år efter har anoreksien udviklet sig til buimi, meget slem bulimi, som styrer mit liv fudstændigt.
Jeg har måttet droppe mine studier (gik i 3. g og blev ellers færdig til sommer
,) og alt kontakt til mine venner. Jeg har simpelthn slukket min mobil, da jeg ikke kan holde de mange spørgsmål ud om hvor jeg er og hvordan det går.Jeg har opsøgt min læge og er nu blevet henvist til restpsykiatrien i roskilde. Dette er jeg bare så nervøs for , da jeg har nemlig en tvillingesøster, som også har haft en slem slem spiseforstyrrelse og da hun gik i behandling i Roskilde, blev det hele meget værre.
Det jeg prøvet på at sige er, at jeg er SÅ bange!!!!! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Er der nogen der har nogle erfaringer? Ved nogen om man kan blive overflyttet til andre steder?
Kh bulimikeren
Kommentarer
Først og fremmest: Du er på rette vej. Behandling er det der skal til.
Psykiske lidelser kan godt blive lidt værre før de bliver bedre, men det sker bestemt ikke altid.
Ud over at få behandlet selve bulimien er du også nødt til at få terapi til at klare alle de ting du har været ude for.
Jeg har selv lidt af virkelig slem bulimi, og kan nikke genkendende til det du skriver med at man isolerer sig. Og at det kan styre ALT.
Jeg kom i et ambulant behandlingsforløb på Bispebjerg Hospital. Deres psykiatriske ambulatorium ligger nu i Nannasgade på Nørrebro, Kbh.
Det var samtaler først tre gange om ugen, så to, så en og så hver fjortende dag i et halvt års tid.
Det var det helt rigtige for mig.
Vi er alle forskellige, og den behandling der er den rigtige for en er ikke nødvendigvis den rigtige for en anden.
En ting der hjalp mig en smule var at få så megen viden som muligt om sygdommen.
At kende alle de fysiske følger sygdommen kan have kan være motiverende for at kæmpe imod.
Du skal finde så mange argumenter som muligt du kan. Lav gerne en +/- liste.
Du skal desuden skrive ned hvad du kan gøre når trangen kommer; altså overspringshandlinger. Gå i bad, gå en tur, ryd op, vask op, gør rent, skrig så højt du kan ned i en pude...
Forbyd dig selv at reagere på trangen i 10, 15 eller 20 minutter når den opstår. Og udfør overspringshandlingerne i den tid.
Sig til dig selv, at du må gøre det når den tid er udløbet. Tricket er, at i løbet af den tid aftager trangen ofte så meget at man kan være i stand til at foretage yderligere overspringshandlinger, fjerne sig fra situationen (forlad dit hjem UDEN penge) og måske helt undgå at overspise/kaste op.
Men det er uoverskueligt at starte med at sige til sig selv at man slet ikke må.
Med tiden bliver du stærkere og stærkere udi den teknik - og til sidst gør du de ting helt automatisk.
MEN DU SKAL OGSÅ HAVE TERAPI. Behandlingen vil formentlig omhandle meget af det jeg har beskrevet.
Mit behandlingsfoløb byggede på en bog der hedder Overcoming Binge Eating.
Når du bukker under for trangen skal du bagefter sætte dig med et stykke papir og finde ud af hvorfor du fik trangen. Skete der noget? Var du utryg? Ked af noget? Sulten??
Sidstnævnte er meget vigtigt. Man får trangen når man har fået for lidt at spise. Så spis jævnligt. Små måltider.
Kærlige hilsner herfra.
P.S. Vær opmærksom på, at der nu er frit sygehusvalg hvis udredning og/eller behandling i psykiatrien hvis ventetiden er på mere end 2 måneder. Men det er når man er henvist til hospitalsregi.
Da jeg læste dit oplæg her, var det som at læse om mig selv.
Jeg er 18 år og har haft bulimi i 4 år.
Jeg har selv tit stået i den situation, hvor jeg har følt at "bægeret flød over". Nu kunne jeg ikke rumme mere.
Jeg er startet på behandling i Ung.psyk.afdeling., og indtil nu er jeg rigtig glad for det. Jeg er glad for at blive taget alvorlig og lyttet til. Jeg havde det på samme måde som dig inden jeg begyndte behandling, været både nervøs og angst for det, men jeg kan varmt anbefale det.
Selv er jeg "glad" for at se jeg ikke er den eneste i verdenen, som har dette problem. Sådan har jeg i lang tid følt.
KH.