DR Nyheder søger patienter til historie om depression
Kære alle på denne side!
Jeg laver en historie om, at diagnostikken af depression er usikker.
Det skal være et led i et tema om udgifterne til sundhed og prioritering af sundhed, som DR Nyheder kører på alle nyhedsplatforme (radio, tv, net) de næste par uger.
Jeg er på jagt efter patienter, som har oplevet, at lægen tog fejl, for eksempel fordi det gik for stærkt med at få besvaret nogle spørgeskemaer. Resultatet kan så enten have været, at en depression blev overset i første omgang, eller at der er blevet sat en unødig behandling i gang.
Hvis du har haft en oplevelse af den karakter og gerne vil fortælle om det, vil jeg blive glad for at blive kontaktet på min mail: mtg@dr.dk – senest i begyndelsen af uge 7.
Dette indlæg er godkendt af Netdoktor.dk's redaktion.
Venlig hilsen
Mette Gerlach

Kommentarer
Jeg ved godt, at det slet ikke er det, du spørger om, men nu hvor muligheden er der, kan jeg ikke lade være med at nævne, hvor kostbart det er for samfundet at symptombehandle lidelser som f.eks. depression.
Jeg gik selv med en uerkendt (skjult) depression i over 40 år, der gav andre helbredsproblemer. For mit vedkommende var den dybereliggende årsag en barndom med incest.
Så længe man ikke tager fat i årsagerne til angst og depression samt andre psykiske (og ofte også fysiske) lidelser, kan staten blive ved med at poste formuer i en behandling, der ikke helbreder noget. Det er en vedvarende udgift, der bliver stadigt større, hvorimod årsagsbehandling på længere sigt kunne reducere udgiften betragteligt.
Inden jeg startede i terapi, led jeg af en meget smertefuld lidelse, der hedder Hortons Hovedpine. Jeg brugte medicin for 120.000 kr. på ét år. Det blev delvist betalt af statskassen. Så startede jeg i terapi, hvilket helbredte hovedpinen, men terapien kunne jeg ikke få hjælp til og den har kostet mig foreløbigt over 80.000 kr., som jeg har betalt ud af sygedagpenge og førtidspension.
Som sagt er jeg klar over, at det her falder udenfor emnet men nu fik jeg lejlighed til at få luft :-)
Hilsen Helene