Overvejelser ang. kalk, magnesium og D-vitamin
Hej alle interesserede
Jeg vil gerne bringe nogle overvejelser angående kalk-tilskud, altså calciumtilskud. Der kommer jo hele tiden ny viden frem. Mange mennesker bliver irriterede over, at vi hele tiden bliver præsenteret for ny viden. Der er folk, der siger: Kan disse forskere nu ikke snart tage og bestemme sig! Den ene dag får vi at vide, at noget er sundt, og den næste dag får vi at vide, at det er usundt! Men sådan er vilkårene jo! Forskning bevæger sig fremad i ryk.
Det bedste ville naturligvis være, hvis vi kunne klare os med almindelig, sund kost, der er lavet på friske råvarer. Men det kan vi ikke alle sammen, dels på grund af diverse sygdomme, dels på grund af mange fødevarers udpinte tilstand, dels fordi nogle af os får lægeordineret medicin, der driver visse vitaminer og mineraler ud af kroppen, og dels fordi det er vanskeligt at få tilstrækkeligt med D-vitamin om vinteren.
Og så må vi jo tage tilskud. Det bedste i den situation ville være at tage en vitamin- og mineralpille, der er sammensat på den rigtige måde, så de enkelte ting er afpasset i forhold til hinanden. Men vitaminpiller indeholder normalt ikke ret meget D-vitamin eller kalk eller magnesium.
Og derfor er vi nogle, der tager ekstra tilskud ud over vitaminpillen. Vi kvinder får jo at vide, at det er en god ide at tage kalktilskud for at forebygge knogleskørhed. Jeg har siden 2003 taget både kalk, magnesium og D-vitamin i form af pillen Cal-mag fra Solaray. Grunden til, at jeg begyndte på Cal-Mag var, at jeg var ekstremt træt og havde bl.a. kramper i benene og hjertebanken. Årsagen til dette var nu nok mest, at jeg – naturligvis uden at vide det - havde en katastrofal jernmangel. Og når lægen nægtede at hjælpe mig, var jeg jo nødt til at gøre noget selv!
Jeg begyndte at tage magnesium, fordi jeg havde læst, at det kunne modvirke træthed, kramper i benene og hjertebanken/uroligt hjerte. I helsekosten fik jeg at vide, at det var bedst at tage kalk og D-vitamin sammen med magnesium, så det gjorde jeg.
Da jernmanglen omsider blev opdaget, og jeg fik kompenseret for denne mangel, skete der en afgørende forbedring af min tilstand. Men jeg blev ved med at tage Cal-mag (altså tilskud af magnesium, calcium og D–vitamin). Jeg blev jo også ældre og kom vel dermed ind i den aldersgruppe, der bliver rådet til at tage kalk forebyggende mod knogleskørhed.
I begyndelsen af 2008 kom der en undersøgelse, der til forskernes forskrækkelse viste, at folk, der tog kalk som monoterapi, altså kalk alene uden magnesium og D-vitamin, havde en forhøjet risiko for at få blodpropper. Den undersøgelse kan man læse om i følgende link, hvor det omtales, at denne risiko forsvinder, hvis man også tager magnesium:
http://www.vitalraadet.dk/304+M52c95e110e4.0.html
Men jeg tog jo faktisk magnesium, så der var tilsyneladende ingen fare. Af en eller anden grund vakte undersøgelsen ikke opsigt i 2008. Først i 2010 kom undersøgelsesresultatet frem i den almindelige dagspresse, og her kan vi læse Fødevarestyrelsens vurdering:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyhede ... ilskud.htm
(fortsættes i næste indlæg)

Kommentarer
Læge Peter Qvortrup Geisling blev i fjernsynet spurgt ud angående problemet, og han svarede, at man bare skulle tage D-vitamin også, så var der ikke noget problem.
Tilføjelse fra den 9. juli 2011: jeg bragte dengang et link til Peter Qvortrup geislings udtalelse, men dette link fungerer ikke mere, og det kan jeg godt forstå, for TV-lægens udtalelse var ikke rigtig!
Der er nemlig nu lavet undersøgelser af folk, der tager både kalk og D-vitamin, og de har også en forøget risiko for at få blodpropper, hvilket man kan læse her:
http://www.dr.dk/sundhed/Forskning/2011/0513101927.htm
Der er tilsyneladende ikke lavet undersøgelse af folk, der tager magnesium sammen med kalk, og det er jo mærkeligt, når man tager Vitalrådets information i betragtning. Så indtil videre tror jeg, at man sagtens kan tage kalk, hvis bare man også sørger for at få magnesium.
Tilføjelse fra juli slutter her!
Men kan man få for meget kalk? Jeg kan huske, at jeg et par gange har været bekymret, og to gange har jeg faktisk bedt lægen om at tage en blodprøve for at undersøge, om jeg får for meget kalk, men blodprøven viste begge gange, at der ikke var nogen grund til bekymring.
Nu advarer Netdoktor-brugeren med brugernavnet nielshs1 mod indtag af kalk sammen med D-vitamin!
Det kan man læse i denne tråd i et indlæg fra den 6. februar kl. 20.11:
viewtopic.php?f=20&t=25742&p=122396#p122396
Niels skriver:
”Der er rigtig god evidens for, at D-vitamin virker blodtrykssænkende. Men husk ALDRIG at tage calcium-tilskud sammen med D-vitamin, da D-vitamin forøger optagelsen af det naturlige kalk, vi får fra vores kost og drikkevand.”
Niels, hvis du læser dette her, så vil jeg gerne stille dig følgende spørgsmål: Gælder din advarsel kun, hvis man tager disse store doser D-vitamin f.eks. som blodtrykssænkende middel? Som du ved, har jeg prøvet at bruge D-vitamin som blodtryksmiddel, men det sænkede desværre ikke blodtrykket hos mig.
Men jeg tager jo stadig ret pæne mængder af kalk, magnesium og D-vitamin. Kan du henvise til seriøse kilder for din påstand om, at vi i Danmark i forvejen får for meget kalk? Hvis det skulle være tilfældet, hvorfor bliver man så rådet til at tage kalktilskud, i hvert fald hvis man er kvinde og over en vis alder?
Gælder din advarsel også, hvis man som jeg tager lige store mængder af calcium og magnesium som tilskud?
Det er ikke, fordi jeg ikke gider gøre noget for at undersøge sagen selv, men jeg kunne godt tænke mig at høre andres mening og især din mening, Niels )
Mange hilsner
Kameliadamen
Calcium er bestemt vigtig i forbindelse med vores sundhed. Men noget der i flere år har undret mig er det som hedder Calcium-paradokset, som viser at de lande med det højeste indtag af calcium har mest knogleskørhed. Da jeg sidenhen fik læst bogen The Calicum Lie, faldt brikkerne på plads.
Fra calcium løgnen:
"Det lader til, at vi alle har været forført til at tro, at vores knogler kun er opbygget af calcium. Almindelig sund fornuft ville fortælle os noget andet. Calcium er kun et af de mange mineraler, der udgør vores knoglemineralindhold.
Der er mindst 13 mineraler, der udgør væsentlige bestanddele af vores hydroxyapetite krystaller, som udgør vores knoglematrix. Der er 76 ioniserende mineraler i alt i hver af de celler (herunder osteocyt celler) i vores knogler.
Desværre er det nok med overskud af et mineral, Calcium, som skaber en forstyrrelse i alle celler i vores krop. Denne overskydende calcium hober sig efterhånden op i vores celler og fører til dramatisk stigning af de helbredsmæssige problemer, vi udvikler efterhånden som vi bliver ældre. Herunder men ikke begrænset til:
- udvikling af forkalkning af vores arterier
- form af nyresten; calcium-galdesalte - danner galdesten
- calcium i vores led (osteoarthritis)
- for høj blodtryk
- lavt stofskifte
- overbelastning af binyrer som kan fører til depression, angst, søvnløshed, hovedpine, migræne etc.
-svækkelse af immunsystemet
-cancer
-knogleskørhed"
http://www.youtube.com/watch?v=prSMCxJBubQ
Skaden af for meget calcium er dog meget større hvis man ligger lavt i D-vitamin niveau. D-vitamin gør at calcium bliver ledt til knoglerne hvor der er brug for det. Men D-vitamin er også med til at øge optagelsen af calcium fra vores kost og drikkevand. Hvis man samtidig spiser/drikker mælkeprodukter og tager tilskud kommer man langt over ADT, typisk over 100 %. Men igen skaden er dog størst hvis man ikke får nok D-vitamin.
Noget tyder på at det istedet er et vigtigt glemt spormineral vi mangler i vores kost, der er årsagen til knogleskørhed og mange andre sygdomme.
Faldt lige over dette link...
http://www.nomedica.dk/ugeskrift49_2010.htm
Ja, en af de store calcium kilder i Danmark er netop mælkeprodukter. At det har vist sig at indtag af mælkeprodukter ikke hjælper på knogleskørhed er et godt eksempel på at det ikke calcium vi mangler, men andre mineraler. Så den med at man styrker sine knogler ved at drikke mælk, er endnu en af de løgne vi er opvokset med. Mælk er beregnet til kalve og ikke til mennesker.
Mange tak for gode og oplysende indlæg.
Ja, virkeligheden er tit meget mere kompleks, end forskerne i første omgang tror. Og nu skrives der altså bøger om calcium-løgnen, ligesom der skrives bøger om kolesterol-myten!
Vi har jo i mange år vidst, at vi i Danmark - hvor der indtages massevis af mælkeprodukter - ligger højt, hvad angår knogleskørhed i sammenligning med lande, hvor det kun er små børn, der drikker mælk. Jeg har indtil nu troet på påstanden om, at kalken fra mælkeprodukter kan være svær at optage.
Radiodoktoren har også skrevet, at det store forbrug af sodavand her i Danmark muligvis er med til at ødelægge kalken i kosten, sådan at folk får for lidt kalk.
Men det er da egentlig nærliggende at forestille sig, at problemet med knogleskørhed kan skyldes, at der mangler andre af de mineraler, som knoglerne består af. I går, da jeg ledte efter links, fandt jeg faktisk et interessant link, som jeg dog ikke bragte, fordi jeg ikke ville komplicere sagen yderligere. Linket handler faktisk om alle de ting, der er nødvendige for knoglerne – ud over kalk:
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/ ... -for-kalk/
I øvrigt skal vi nok også tage i betragtning, at folk er meget forskellige:
• Nogle spiser faktisk usundt og får langtfra tilstrækkeligt med grønsager, almindeligt postevand, der jo indeholder kalk, eller mælkeprodukter. De kan godt mangle kalk – og andre nødvendige mineraler.
• Nogle spiser faktisk sundt, men kan ikke optage de sunde ting, på grund af dårlige tilstande i mave/tarmsystemet.
• Nogle spiser faktisk sundt, men der er forhold, der gør, at de alligevel kommer i mangel. F.eks. siger man, at stress øger behovet for magnesium, og indtag af visse former for lægeordineret medicin bevirker, at mineraler og vitaminer drives ud af kroppen.
Jeg regner mig selv til den sidste kategori. Den ene af mine to slags blodtryksmedicin Centyl giver mangel på magnesium, kalium, natrium og zink. Desværre står der i nedenstående skema intet om, hvorvidt den anden slags, nemlig Atacand/Amias giver mangler (
http://www.cetcenter.dk/pdf-filer/artik ... midler.pdf
Samtidig med, at jeg vil studere emnet om kalk yderligere, vil jeg revidere mit tilskudsprogram, nu efter at jeg er kommet hjem fra et længere ophold sydpå. Jeg har ikke haft hele mit husapotek med, og i hvert fald har jeg ikke fundet det nødvendigt at tage D-vitamin dernede. Til sidst under opholdet fik jeg mange kramper i benene, så jeg tager 300 mg magnesium dagligt lige for tiden, ud over hvad der er i vitaminpillen, og jeg synes, at kramperne aftager.
Men nu, hvor jeg igen bliver udsat for Danmarks grå vintervejr, skal jeg jo snart i gang med D-vitamin igen, og så skal jeg da også lige overveje mit kalkindtag )
Mange hilsner
Kameliadamen
Som jeg har skrevet, er jeg i gang med at overveje mine kosttilskud, og her er resultatet af mine overvejelser:
Jeg vil fortsat tage en vitaminpille dagligt af god kvalitet. Jeg tager for tiden Omnix. (Omnix er den variant af produktet, der er lavet til ældre, der jo ikke behøver jerntilskud, eftersom de ikke taber jern ved menstruation). Derudover tager jeg Q10 og fiskeolie af mærket Eskimo 3. Desuden tager jeg 150 mg magnesium. Om vinteren tager jeg D-vitamin, men ikke om sommeren. Mit D-vitamin-niveau er for nylig målt til 99.
Jeg tror ikke, at jeg behøver at tage kalk, som man ellers i mange år har rådet kvinder over en bestemt alder til at tage. Dermed slipper jeg for at tænke på den forøgede risiko for at få blodpropper (se mine tidligere indlæg i denne tråd).
Jeg tror dog på, at man kan undgå denne forøgede risiko ved at tage magnesium sammen med kalk, men der er jo ingen grund til at tage kalk, hvis man ikke har brug for det. I øvrigt indeholder min vitaminpille 100 mg kalk pr. pille, og det må bestemt være nok, når jeg desuden spiser sundt: Jeg får både mælkeprodukter og grønne grønsager og masser af postevand.
Jeg er bevidst om betydningen af at få meget B-vitamin, og jeg har da også i mange år taget ekstra B-vitaminer af mærket Biorto. Men nu synes jeg, at det må være nok med vitaminpillen, som jo indeholder pæne mængder af alle B-vitaminerne.
Når jeg finder det ekstra vigtigt at få rigeligt med magnesium, som der jo i øvrigt også er meget af i grønsager, så er det, fordi jeg får blodtryksmedicin (Centyl og hjertemagnyl), der blandt andet fordriver magnesium fra organismen.
Jeg får desuden masser af kalium, men det er en lidt speciel problemstilling, der også har med min blodtryksmedicin at gøre.
I øvrigt er jeg begyndt at producere meget af min mad selv. Jeg synes, at de madvarer, man kan købe i butikkerne, er for ringe. Jeg ønsker at få så frisk mad som muligt. Glæden ved en selvdyrket, nyhøstet radise eller sprøde, nyplukkede ærter, bønner og spinat er stor. Dog er der også sorger, som når kålsommerfuglen bliver ved med at kredse over mine flotte grønkålsplanter ;o(
Mange hilsner
Kameliadamen