luft i maven + slår prutter "indvendigt"
hjælp hjælp hjælp!!
Jeg er en pige på 21 år, som lider af en masse maveproblemer.
Jeg har enormt meget luft i maven - så meget luft i maven, at jeg nogen gange ikke kan sove med min kæreste, fordi jeg synes det er så pinligt at min mave larmer så meget! Når jeg skal slå prutter, holder jeg dem oftest inde, og derfor larmer min mave helt vildt, fordi jeg så slår prutten indvendigt.
Hvad skal jeg gøre!!? Jeg har prøvet at spise HUSK, men det hjælper overhovedet ikke!
Håber på svar.
Hilsen Sarah
Jeg er en pige på 21 år, som lider af en masse maveproblemer.
Jeg har enormt meget luft i maven - så meget luft i maven, at jeg nogen gange ikke kan sove med min kæreste, fordi jeg synes det er så pinligt at min mave larmer så meget! Når jeg skal slå prutter, holder jeg dem oftest inde, og derfor larmer min mave helt vildt, fordi jeg så slår prutten indvendigt.
Hvad skal jeg gøre!!? Jeg har prøvet at spise HUSK, men det hjælper overhovedet ikke!
Håber på svar.
Hilsen Sarah
Kommentarer
Jeg husker min ene søn havde problemet for mange år siden. Lægen sagde han skulle spise kultabletter, som jeg købte på apoteket.
Der er sikkert kommet andre ting siden dengang. Du kunne da spørge.
Jeg ledte på google og fandt dette.
http://www.alun.dk/livsstil/slut-prut-h ... maven.html
Jeg tror ikke du lever så sundt madmæssigt, og du skal ligeledes tænke på om du er stresset eller har ondt i livet.
Men det er ikke sundt at holde prutter tilbage, hvad der skal ud skal jo ud:-)
Holder du hele tiden på den luft som gerne vil ud, bliver de jo inde i tarmen til endnu større gene.
Hilsen Sofie
Når du har en pause i skolen / på arbejdet må du gå en tur udenfor og prutte af. Eller på toilettet. Du må og skal lade være med at holde luften inde.
Og så skal du sørge for at tygge maden grundigt når du spiser.
En rask gåtur på fx. ti minutter kan sætte gang i luftafgangen så du kan få pruttet af.
Du skriver at du har "en masse maveproblemer". Betyder det, at der er andre ting end luft? Fx. smerter, forstoppelse, diaré...?
Jeg fik gennem flere måneder mere og mere luft i maven og skiftende afføringsmønster, især diaré, og jeg fik konstateret laktoseintolerans.
Jeg var helt vildt oppustet og kunne høre og mærke luften bevæge sig rundt i tarmen. Selvom jeg prutter når jeg har behov kan jeg stadig nogengange mærke og høre luften (skal til yderligere undersøgelser snart).
Så hvis det her har stået på i længere tid syntes jeg du skal tale med lægen om det. Det kan også være andet end lige laktoseintolerans.
Din kæreste er helt sikkert ligeglad med at din mave knurrer og klukker. Du må sige til ham, at du syntes at det er pinligt, men at du ikke kan gøre for det. Så må I grine lidt af det - og du må gå ind i et andet værelse når du skal prutte af når du ikke kan lide at gøre det med ham i nærheden.
Jeg går på idrætshøjskole, så jeg dyrker rigtig meget motion og spiser også ret sundt(selvfølgelig er der nogle smuttere)
Ja, jeg går rigtig tit på toilettet(tror jeg laver "nummer 2" 4-5 gange dagligt, og det er jo ikke normalt) Er der ingen af jer der har prøvet et vidundermiddel, for er virkelig ikke glad hvis jeg skal have lavet en kikkertundersøgelse
Hilsen Sarah
Som sagt blev jeg testet for laktoseintolerans - på baggrund af de symptomer du nævner: Luft i maven, rumlen og hyppige toiletbesøg.
Min læge henviste mig til et ambulatorium.
Der fik jeg først taget blodprøver, som skulle bruges til at teste for glutenallergi.
Derefter fik jeg målt mit blodsukker to gange.
Så skulle jeg drikke vist nok en halv liter laktosehalløj, som var en sødlig drik der ikke smagte synderligt godt. I løbet af halvanden time fik jeg så målt mit blodsukker flere gange.
Når man indtager laktose (som er mælkesukker der er i mælkeprodukter) bliver det spaltet af et enzym der hedder laktase. Hvis man mangler eller har for lidt af det enzym, så bliver laktosen ikke spaltet ordentligt, og så stiger blodsukkeret ikke særlig meget, og det er jo det de kan konstatere ved at teste blodsukkeret jævnligt i løbet af halvanden time.
Først stiger det, og så begynder det at falde igen. Lægen ser så på tallene og er de steget mindre end et eller andet så konstateres laktoseintolerans.
Jeg siger ikke at du har laktoseintolerans, for det kan jo kun konstateres ved ovenstående test, men det viste sig at være det der var galt med mig på baggrund af samme symptomer - og det var jo temmelig let at få konstateret; ingen kikkerter.
Nu holder jeg mig fra mælkeprodukter, og vupti; jeg har ikke længere al den luft i maven og der er kommet meget mere ro på mit afføringsmønster.
Så se du at komme et smut til lægen