ung og stress
Hej
Jeg er en 18 årig mand/dreng? hvad siger man, og går på gymnasiet i 3g. i knap et år har jeg været utroligt presset med gym, alt for meget arbejde (assistent i supermarked) 2 sportsforeninger, skilte forældre (sover hos den ene 2-3 gange i ugen). jeg er som regel helt smadret om aftenen, ryster lidt osv... Er nogle gange ekstremt agressiv, men jeg ved ikke hvad jeg er sur over?
glemsom, nogle gange når jeg laver kaffe glemmer jeg at komme kaffen i filteret:) også mere alvorlige ting, glemmer penge, at jeg skal i skole mm. Kan ikke sove før 12. jeg kunne blive ved, men det er kedelig læsning tror jeg.
jeg ved ikke om jeg har godt af at køre på pumperne konstant, og om jeg bare kan æde af mig selv indtil sommer og jeg er fri for gym. Jeg er meget syg, sådan småsyg. havde i efteråret en lang sygeperiode på over en måned hvor jeg mere eller mindre lignede opkast, kom dog lidt i skole.
Det lette svar er: tag den med ro! mit spm. er må jeg godt lade være med at tage den med ro? er der nogen konsekvenser ved min livvstil?
Jeg er en 18 årig mand/dreng? hvad siger man, og går på gymnasiet i 3g. i knap et år har jeg været utroligt presset med gym, alt for meget arbejde (assistent i supermarked) 2 sportsforeninger, skilte forældre (sover hos den ene 2-3 gange i ugen). jeg er som regel helt smadret om aftenen, ryster lidt osv... Er nogle gange ekstremt agressiv, men jeg ved ikke hvad jeg er sur over?
glemsom, nogle gange når jeg laver kaffe glemmer jeg at komme kaffen i filteret:) også mere alvorlige ting, glemmer penge, at jeg skal i skole mm. Kan ikke sove før 12. jeg kunne blive ved, men det er kedelig læsning tror jeg.
jeg ved ikke om jeg har godt af at køre på pumperne konstant, og om jeg bare kan æde af mig selv indtil sommer og jeg er fri for gym. Jeg er meget syg, sådan småsyg. havde i efteråret en lang sygeperiode på over en måned hvor jeg mere eller mindre lignede opkast, kom dog lidt i skole.
Det lette svar er: tag den med ro! mit spm. er må jeg godt lade være med at tage den med ro? er der nogen konsekvenser ved min livvstil?
Kommentarer
Du har allerede mange typiske symptomer på stress: søvnproblemer, aggressioner uden påviselig årsag, glemsomhed/koncentrationsbesvær samt desciderede fysiske symptomer. Fortsætter du, som du gør nu, så bliver det kun værre.
Så det lette løsning er ikke at sige, at du skal tage den med ro. Den letteste løsning er at fortsætte med at gøre, hvad man hele tiden har gjort. At gøre noget andet og lave forandringer i sin livsstil er absolut den svære løsning. Men det er altid dem, der giver langtidsholdbare resulatater.
Du har helt sikkert brug for at lære at passe bedre på dig selv, for du skal jo gerne holde mange år endnu og have noget at give af mange år endnu.
Hilsen Helene
Du skal mærke dig selv i maven, hvad er vigtigt og hvad er mindre vigtigt. Jeg mener at gymnasiet skal ha første prioritet, og så skal du stoppe med at arbejde så meget.
Jeg er lidt i tvivl, om du er flyttet hjemmefra eller, om du bor hos den ene forælder. Du skriver, at du sover hos den ene 2-3 gange om ugen, og jeg kan så spørge dig om det er nødvendigt.
Tror du ikke, at du trænger til ro, og bo for dig selv og så stille og roligt passe din skole og et enkelt job. Jeg er godt klar over, at det er vigtigt at tjene nogle penge, men du får vel også SU.
Du brænder dit lys i begge ender og det er der ingen der kan klare på lang sigt. Gear ned og så vil du kunne koncentrere dig meget bedre, og du vil ikke sidde og ryste om aftenen.
Hvis du intet gør så ender det galt for dig, og det synes jeg vil være rigtig synd for dig.
Du er den eneste der kan gøre en forskel, og du skal vel også have tid til det sociale liv. Men du skal nok heller ikke tage på druk hver weekend:-) det kan kroppen ikke klare.
Hilsen Sofie
tak fordi du gad ta dig tid til at skrive. Du behøver ikke spørge 2 gange om jeg ville flytte hjemmefra
det er svært det med skilte forældre, for det er jo som sådan ikke mit behov at være forskellige steder hele tiden. men mine forældre ville synes det var meget mærkeligt hvis jeg pludselig flyttede.. for hvori består det konkrete behov for at bo alene? hmmm joo, deet...
det er jo det med stress, det er sådan lidt flyvsk. ville være nemmere hvis der lige var et stort sår man lige kunne vise: " her, se, fatter i det nu?"
men jeg tog den der stresstest http://www.forebygstress.dk/stresstest_3.htm
og fik 168, den sagde det var rimelig højt - lidt træls..
Ja du burde flytte hjemmefra ingen tvivl om det, og har du økonomi til det, vil jeg faktisk råde dig til det. Uanset at dine forældre vil synes det er mærkeligt, for du er nemlig ikke spor mærkelig:-) Du har brug for at være alene, det er faktisk meget naturlig for et ungt menneske. Du må nok til at ”opdrage” lidt på dine forældre.
Selvfølgelig er det svært med skilte forældre, men de må bare ikke gøre det til dit problem. Nu er jeg lidt barsk, men du må stoppe med at flytte hen til din mor 2-3 dage om ugen, det kan du slet ikke holde til, du bliver rodløs og stresset.
Jeg tror du skal prøve at øve dig i at sige fra overfor dine forældre, du er en voksen ung mand, der skal prøve kræfter med dig selv. Du skal nu til at løsrive dig fra dine forældre og blive selvstændig og sikker på hvem du er og hvad du har brug og behov for. Det er en lang proces, men du skal i gang nu. Jeg smiler til dig…
Det er ikke dine forældres behov du skal dække, men dine egne, ikke dermed sagt at du aldrig skal være sammen med f. eks din mor, selvfølgelig, men det skal være mere på dine præmisser.
Hilsen Sofie
Du vil gerne flytte hjemmefra og det vil være en lettelse for dig. Du har alderen til det, så det behøver ikke yderligere begrundelse overfor dine forældre. I din alder er det et helt naturligt behov at blive mere uafhængig og komme ud og stå på egne ben. Nogle forældre forstår det og tager det som noget helt naturligt og hjælper deres børn til det, mens andre forældre stritter imod og tænker mere på, at det er dejligt, at børnene bor hjemme længst muligt. Men hvis du har behovet for at bo alene, så er det det, du skal tage hensyn til. Det er ikke et svigt af dine forældre, hvis det er det, du frygter.
Det er også lidt ligemeget, om andre kan se, hvad der er galt og om de forstår, at du er stresset. Det er ikke alle mennesker, der forstår noget, der ikke er til at tage at føle på. Men for dig er det jo næsten til at tage at føle på, da det er dig, der mærker, hvordan du har det og lever med det. Da det er meningen, at du skal have det godt, må du tage dig selv alvorligt og tage de fornødne hensyn til dig selv. Uanset hvad andre tror, tænker og mener om det. Du skal kunne leve - godt - med dig selv.
KH Helene
det er ikke noget jeg har snakket med nogen om før, kun når jeg er lidt syg så siger folk: du må slappe lidt af osv. men det er fedt når der er en der gider at tage stilling til min situation.
ja, jeg har længe tænkt over hvor træls det hele er, men aldrig gjort noget.
jeg skal ud og ha mit eget. Klart. og det skal ske snart. nu skal jeg jo også lige se på hvad jeg vil efter gym og alt det der, det har jeg endnu ikke fundet ud af. såeh der er jo nok at tænke over kan man sige
Det er godt med respons, du har jo en pointe. så tak
Rart at du kan bruge, hvad vi skriver til dig, men du skal lære at stole på dig selv, og hvad du føler, det er som regel ikke helt forkert:-)
Det du har brug for er et lille spark bagi, så du kan lære at fornemme dig der, hvor du er lige nu.
Det er ikke altid nemt at være ung, jeg ved det, fordi jeg er mor til i dag to voksne piger. Den løsrivelse som I unge skal gøre, kan være svær, men den er nødvendig for at I kan komme ud på den anden side som hele mennesker.
Begge mine piger tog på højskole efter gymnasiet, og jeg kan fortælle dig at det modnede dem utroligt. De var nogle helt andre piger, der kom hjem efter sådan et ophold. Tænker om ikke det var noget for dig?
Jeg vil ønske dig held og lykke med hele dit liv:-) og håber at du kan få det bedre ved at tænke anderledes og ved at gøre noget radikalt ved det der gør dig så stresset nu.
Kærlig tanker Sofie
Men jeg tror bare det at komme i gang med et eller andet nyt er godt for mig. om det så er højskole værnepligt eller arbejde kommer nok lidt ud på et. Og det med at "fornemme mig selv" som du siger, tror jeg handler om at sige fra. og det vil jeg helt klart prøve på.