Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Ambivalent forhold til sex og onani

Redigeret 28 januar, 2011, 11:04 i Kvindelige sexproblemer
Jeg er en 22årig kvinde, der havde min seksuelle debut omkring 15års alderen. Jeg har siden barnsben været meget nysgerrig vedrørende sex, og stjal som 12årige pornofilm fra en vens storebror, som jeg så så alene om aftenen. Jeg har i en årrække haft flere længere forhold, men har aldrig været i stand til at opnå en orgasme. I min forrige forhold, som varede 4 år, kom jeg aldrig, og sex blev til sidst en ting 'der bare skulle overståes'. Onani er jeg først begyndt rigtigt på efter jeg mødte min nuværende kæreste, og besluttede mig for, at sex skulle være fedt for mig også.

Jeg har en mistanke om, at det har været min store 'passion' (hvis man kan kalde det, det) for porno der har fordrejet mit hovede angående sex. I filmene er det altid manden der fokuseres på, og sex er altid slut når manden kommer. Dette scenarie har jeg så bragt med ind i mit eget sexliv. Det problematiske for mig har været, at mine to længerevarende forhold har været med seksuelle uerfarne mænd. Det ene forhold startede da vi begge var 16, og teenagekluntede begyndte at have sex, og det andet forhold, som er mit nuværende - er med en fyr der har været medlem af en religiøs bevægelse der ikke tror på sex før ægteskabet. Derfor har jeg været den 'erfarne' i forholdet, og det har jeg gjort rigtig skidt. Jeg fokuserer for meget på ham, og tænker hele tiden på om han synes jeg er fræk, om 'akten' er fræk for ham osv. Jeg tilsidesætter fuldstændig mig selv, og efter han er kommet, føler jeg ingen trang til at fortsætte med fokus på mig - selvom jeg tit tænker 'det fik jeg sgu ikke meget ud af'.

Jeg er som førnævnt begyndt at onanere, og har opnået min første orgasme. Mit problem er bare, at jeg er lidt.. bange for at onanere? Det klinger lidt mærkeligt, selv når jeg skriver det - men jeg skal faktisk overtale mig selv til at gøre det. Jeg tror måske jeg har nogle psykologiske blokeringer eller noget i den retning, der gør at onani ikke tiltaler mig som det burde. Jeg vil virkelig gerne have et godt sexliv og jeg vil gerne arbejde på det. Er der nogen, der har nogle erfaringer/råd de kan dele?

Mine to søstre, som er henholdsvis 16 og 19 onanerer heller ikke, har aldrig gjort det og har det akavet i forhold til at begynde. Vi er opvokset i et meget åbent hjem, har et afslappet forhold til vores kroppe og er udadvendte mennesker. Kan det være en grund til at 3 piger fra den samme familie aldrig onanerer eller har haft lyst til det? Påtrods af vi alle har kærester?

Jeg beklager for det lange indlæg, og håber nogen har haft tålmodigheden til at læse det igennem.

Hilsen Den forvirrede

Kommentarer

  • hej :)
    vær dig selv når i har sex og slå dig løs! find ud af hvad der tænder dig og giver dig orgasme og fortæl din kæreste hvad det er så han kan gøre det ved dig... det hjælper tit at blive berørt ved klitoris....
    Husk: man må godt være lidt "egoistisk" når man har sex! og det er altid godt at snakke om hvad der er dejligt for en...

    Håber det hjalp lidt ;)
  • Mit udmidlbare forslag vil være at købe/låne en bog om sexliv, der står somregel meget nyttig information om bl.a. ornani.

    Udfra hvad jeg ved/mener/har læst mig frem til, så er ornani helt normalt og naturligt, men kulturen er sådan at piger fra en ung alder læres til ikke at pille sig i skridtet, hvormens drenge for lov til det. Antageligtvis er det grunden til a kvinder generelt ornanere mindre en mænd når de vokser op. Problemet er at hvis man skal have en orgasme er det vigtigt at kende hvad der er mellem benene, og derved give dig selv orgsame - for hvis du ikke kan give dig selv en orgasme, kan ingen. Det er det der med at være sig selv som andre allerede har nævnt.
    Det at du føler dig akavet ved ornani skyldes simpelthen kulturen som man er vokset op med.

    Et andet tip som du selv har fundet ud af er ikke at basere dit sexliv på porno. Du kan få gode ideer fra porno, og det er det. Tal hellere med vennerne om hvordan de ser på deres sexliv, man bliver faktisk overrasket over hvad de har at fortælle.

    Igen - Ornani er normalt, men bl.a. kultur kan spille ind og få det til at føles unormalt, hvor man undgår det. Snak mere med venner og familie eller læs nogle bøger om emnet, og husk - sex og ornani er naturligt, men gør det kun når du har lyst, ellers bliver det en negativ oplevelse.


    Håber du kan finde rundt i mit indlæg :D
Log in eller Registrér for at kommentere.