Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Gå, hvis du er klog!

Redigeret 3 februar, 2011, 05:50 i Åben debat om overvægt
"Gå, hvis du er klog" er mit forslag til et slogan i kampen mod fedmeepidemien.

Her er de nye chok-tal for danskernes overvægt: En ny undersøgelse viser, at andelen af moderat til svært overvægtige danskere på bare fire år er steget fra 49 til 58%. Det er helt vildt!

Heldigvis er medicinen enkel: Gå! Brug vores yndige land, nyd naturen, lær og mød mennesker undervejs. Du bliver slank, sund og klog. Læs mere her:

http://dansknatur.wordpress.com/2011/01 ... ed-og-syg/

Eller bedre: Sluk computeren og gå en frisk tur på 20 minutter. NU.

God tur!

Mange hilsener

Michael Stoltze

Kommentarer

  • Hvad med: Spis når du er sulten, stop når du ikke er!
  • Hmmm... rytmen halter, og det rimer ikke. Men pointen er god nok.
  • "Gå, hvis du er klog" rimer da heller ikke :P

    Men der ud over kan jeg kun give dig ret i at folket skal op af sofaen.
  • Jo - det rimer da perfekt! Klog udtales jo "klå".

    Men kom gerne med et bedre slogan!
  • Det sprog, det sprog... Utroligt at der er så mange dialekter i så lille et land, ik!?

    Hvor jeg kommer fra udtales gå enten gå eller gå-å og klog som klog, klou, eller klow, og så rimer de to godt nok ikke.
  • Jeg er da fuldstændig ligeglad med, hvor godt det rimer - dog må man vel indrømme, at det har en god "klang".

    Alt andet lige - så gav det lige mig det puf, og jeg har nu gået en frisk tur i rask gang - og hvor var det dog skønt.

    Igen - igen - igen spørger jeg mig selv, hvorfor det dog skal være så vanskeligt lige at give sig tid til en sådan tur hver dag. Og ja - magen til vås, skal man vist lede længe efter, men alligevel kan jeg finde på den ene overspringshandling efter den anden, og så "nåede" jeg det ikke...

    Jeg håber, jeg nu kan komme ind i en rytme - for ikke nok med, at det jo ER skønt, det rydder også op i hoved og tanker, og det vil heller ikke være en katastrofe, hvis der ryger et kilo eller to på den konto. :-)
  • "Lotte123": Nemlig! Godt gået!

    "Anna84": Ja - undskyld - jeg havde ikke taget højde for dialekterne!

    Hilsen Michael Stoltze
  • Kære læsere:

    Jeg mener det: Gå dig sund!

    Samtidig er det naturligvis også vigtigt at spise godt, groft og varieret.

    Men hvad vil I dog med alle de slankekure?

    99 % af alle slankekure er da bare opfundet af mennesker, der vil tjene en masse penge. I bliver taget ved næsen, så det driver.
Log in eller Registrér for at kommentere.