Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Sex efter operation mod mindre indsnævring.

Redigeret 26 januar, 2011, 13:11 i Mandlige sexproblemer
Hej,

Min kæreste fik for en lille måneds tid siden foretaget et mindre indgreb.
Han har af en eller anden grund ikke villet fortælle mig præcis hvad det var, fordi det, som han sagde, måske var for "grænseoverskridende" at få at vide.

Det skal nævnes, vi snart har været sammen i et år, men stadig ikke har haft sex.

Anyway, jeg overhørte ham snakke med hans bedstemor om det til en familie kom-sammen, hvor de snakkede henne i hjørnet, men jeg syntes bestemt jeg hørte ordet "indsnævring", og han fortalte mig senere hen, at han var blevet syet med 11 eller 16 sting - kan jeg ikke helt huske.

Mit spørgsmål er nu, om det kan påvirke ham på nogen måde, når vi engang beslutter os for at have sex? Om der er noget jeg skal være opmærksom på?

På forhånd tak for hjælpen!

Pernille

Kommentarer

  • Sjovt at ham gerne vil tale om det med bedstemor, men ikke med dig.

    Ud fra din beskrivelse kunne det tyde på, at han er blevet omskåret, hvilket han åbenbart synes er grænseoverskridende.

    Hvis han er blevet omskåret, vil det ikke have nogen særlig betydning for jeres sexliv (når det starter). Du kan selvfølgelig ikke give ham et handjob ved at føre forhuden frem og tilbage, for den er der jo ikke. I stedet kører du bare hånden frem og tilbage direkte på hans penishoved og skaftet. Husk lidt smørelse.

    Et penishoved, som ikke er dækket af forhud, vil blive mere vant til berøringer med tiden, så han kan bolle i lidt længere tid. Nogle synes, at det er godt, andre at det er skidt.

    Hvad med at tilbyde ham et handjob eller et blowjob? Så kan du få at se, hvad der er sket.
  • Hold da op. Jeg håber ikke, du har tænkt dig, at det er ham, du skal leve dit liv med, for en så lukket fyr må da i det hele taget have svært ved at leve.

    Selvfølgelig skal du respektere hans grænser, men pas lige på at disse grænser ikke hæmmer dig i dit liv, så hans problemer på den måde bliver dine.

    Hvis ikke han ønsker at dele sine tanker og problemer med dig, så er han nok mere en kammerat end et kæresteemne.

    At I ikke har sex endnu er da fint nok, men hovedproblemet er altså, at han ikke føler, at du skal vide noget om ham - og det er ikke holdbart for et forhold.

    Så mit forslag til dig er, at du siger til ham, at hvis ikke han vil fortælle om, hvad der fylder i hans liv, så har han øjensynligt ikke tillid til dig, og er dermed heller ikke forelsket i dig, så hvorfor er I i grunden kærester?
  • Hej circum1.

    For at være ærlig, så tror jeg han prøvede at fortælle mig det. Vi var til en boksetime i vores fitness center, så han nåede ikke at fortælle færdig før træneren gik igang. Og skal være ærlig, at da han nævnte det omhandlede hans penis, var jeg måske ikke alt for hurtig til at spørge ind til det. Men.. kan godt være jeg er sippet, men tænkte bare, hvis han først var klar til at snakke om det EFTER indgrebet var foretaget, så var han måske utryg ved situationen? - Skal lige siges jeg ofte overanalyserer vores samtaler, så når vi endelig har fået snakket dem igennem, har jeg altid lagt alt muligt i det som jeg ikke skulle..

    Omskåret? Det lyder som et seriøst indgreb?
    Han sagde det tog maks en time..

    Tak for dine mange forslag, jeg vil helt sikkert følge dem!

    _____________________

    Hej lotte123,

    Tak for dine mange kommentarer!

    Man skal jo aldrig sige aldrig, men jo - jeg kunne godt forestille mig jeg ville leve resten af mit liv med ham.

    Han lyder måske meget lukket i denne her situation, men som jeg skrev foroven - jeg har nok heller ikke givet ham hverken mulighed for at forklare sig og heller ikke spurgt ind til det.

    Jeg er meget opmærksom på, at hans hæmninger ikke bliver mine hæmninger. Men det er jo en balancegang. Jeg har haft det der 'afhængigheds-syndrom' som mange får i starten af et forhold, hvor man nærmest bliver forelsket i det at være forelsket, så han bare ikke kan gøre noget som helst forkert! Heldigvis har jeg en meget god veninde, som bogstaveligt talt sparkede mig bagi - jeg skulle huske at holde fast i mit eget liv! Og det gør jeg - og det går meget bedre mellem min kæreste og jeg.

    Han har absolut ingen problemer med at dele hans tanker eller problem for den sags skyld - tværtimod! Han er meget åben over hvad der fylder meget i hans hoved, og jeg bliver bedre og bedre til at spørge ind til det!

    Jeg må enten have forklaret det forkert eller også har du misforstået noget, han fortæller ivrigt om alt muligt, men jeg kan måske godt blive en smule..ikke utilpas eller genert, men jo.. Når emnet falder på sex og sådan noget, det er helt uden for min boldgade - da jeg jo ikke har nogen form for erfaring.. Så er det klart jeg føler mig hæmmet.. Men, jo mere vi snakker om sådan nogle ting, jo mere afslappet bliver jeg omkring det - kan det være derfor han ikke har følt han kunne fortælle mig om det?

    Tak for jeres svar!
    Pernille
  • Om du har formuleret dig forkert, eller jeg har forstået forkert er vel ligegyldigt :-)

    Jeg tilstår, at jeg straks fik indtrykket af, at I er et par meget unge mennesker på 14-15, for et voksent kærestepar, der har været sammen et år uden at have haft sex, er vist ret så usædvanligt, men hvis I begge er mennesker, der ikke mener sex skal betyde noget videre i et forhold, så er der jo ikke noget som helst galt i det - og da helt skønt at to mennesker, der er enige om det, kan finde sammen, for netop parternes forskellige behov, giver anledning til mange parforholdsproblemer.

    Og - jeg læser virkelig, at hvis I er to voksne mennesker, der har været sammen et helt år uden at være kommet til at have sex, så er det fordi, det ikke er det store behov hverken hos dig eller ham. Og - lad endelig være med at gøre det til et problem, for det er det ikke.

    Jeg kan nu forstå, at det er er dig, og ikke din kæreste, der har disse hæmninger, og det er godt, du arbejder på det - bliv ved med det. Beklager, men det misforstod jeg.

    Hvis jeg endelig skal give dig et råd, så er det at du bør arbejde meget med det, du skriver, du også er i gang med - netop at overfortolke; det giver kun problemer. Øv dig i at forholde dig udelukkende til de ord, der rent faktisk bliver sagt, og ikke gætte, at de nok betyder noget helt andet, for det gør de sjældent.

    I øvrigt en omskæring, der tager ca. en time lyder meget rimeligt.
  • Min omskæring tog 45 minutter. Så maks. en time er normalt.
  • Hej lotte123,

    Det var også den forståelse jeg havde af dit svar, at du ikke mente vi var særlig gamle. Men jo jo, i starten af 20'erne..
    Det er skam ikke at vi ikke har lyst til sex, men.. Men det mangler heller ikke.. Vi er intime på andre måder, men decideret sex har vi ikke haft endnu.. Men vi snakker om det, om den anden har lyst og sådan.. Vi vil begge to gerne, men jeg syntes måske på et eller andet plan det virker forkert at planlægge.. er det ikke noget der bare sker når man til sidst ikke kan holde fingrene fra hinanden?

    Tak for dit råd! Jeg arbejder stadig på det..og det virker!

    Tak for kommentaren circum1.

    Pernille
  • Hej i dyrker intim sex , hvis det er så fremmed for jer skulle i prøve først at have intim berøring med tøj på over alt på kroppen hos hinanden til i er trygge ved hinanden , ligeledes gør i med intim berøring uden tøj på og lær hinandens grænser. hvor må du eller han røre ved dig. fortæl ham hvor du tænder og aftal at nu er det iorden med dig at have samleje. så ingen af jer tror at den anden ikke synes om det. hvis du eller han mærker det ikke er rart længer skal i ikke fortsætte , men det kan være meget svært at sige nej til sin kærste når han eller hun har lyst til sex. hvis man har mod på det kan man køre den af på ham så han får noget ud af det. ellers må parterne bære over med der ikke giver noget. nogle gange kommer sex lysten af sig selv. men mange gange når man bliver tiltrukket af sin kærste , skal man stimulere de steder på kroppen hvor man tænder på ved berøring. jo mere han rør der jo mere lyst kommer der . held og lykke
Log in eller Registrér for at kommentere.