Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Smerte i kraveben 8-9 år efter brud

Redigeret 20 januar, 2012, 12:32 i Åben debat om smerter
Da jeg var omkring 9-10 år gammel var jeg så uheldig at brække kravebenet. Jeg fik det i en almindelig armslynge og blev ikke scannet efterfølgende for at tjekke om det var groet rigtigt sammen.

Lige siden dengang har jeg haft smerter i kravebenet (lige ved bruddet) når jeg går med en indkøbspose/min skoletaske og lign. - vægten er sådan set næsten ligegyldigt - det er selve det at bære noget. Når jeg går normalt uden at bære noget har jeg lidt fornemmelsenm at mit højre skulder hænger en smule mere end den venstre, og dette er især tydeligt når jeg bærer noget.
Jeg har egentlig tænkt, at det var meget naturligt at have smerter efter et brud, men det er som om det tiltager i styrke jo ældre jeg bliver.

Jeg er de sidste år tit blevet spurgt hvorfor jeg kun svinger med den ene arm når jeg går, det har altid været og er stadigvæk ganske ubevidst, men jeg forsøger sikkert på den måde at beskytte min skulder mod den smerte, der opstår når jeg går.
Nu er det så nået til et punkt hvor det gør ondt når jeg går længere ture lige meget hvordan jeg passer på mit skulder, det er en stikkende smerte lige der hvor den var brækket, og modsat før hvor smerten forsvandt når jeg havde holdt skulderen i ro i kort tid, så bliver denne her stikkende smerte ved i op til 1 time efter gåturen.
En anden ting - som muligvis ikke har noget med kravebenet at gøre, men min BH strop i højre side hvor mit kraveben har været brækket skal strammes meget mere end den i venstre side, og alligevel så glider den ofte ned når jeg går - hvilket bare bidrager til yderligere frustration.

Jeg skal til Egypten her i vinterferien, og min mor vil meget gerne have jeg går til lægen og får det tjekket inden da vi skal gå rigtig meget - jeg hader dog at gå til lægen, jeg føler mig meget påtrængende især hvis der ikke kan gøres noget ved det, den besked jeg har fået ved min læge siden jeg var et lille barn har altid været "giv det tid, og mon ikke det så går over af sig selv" eller "ja, der er jo ikke så meget jeg kan gøre ved det", så jeg føler mig ret latterlig ved at møde op.

Derfor ville jeg lige skrive her først, og høre om andre har oplevet det samme, om nogen ved om det er naturligt efter brud at døje med det - eller om jeg må bide i det sure æble og bestille en tid hos lægen?

På forhånd tak :)

Kommentarer

  • du skal gøre som mort siger ---GÅ TIL LÆGEN

    hvad er nu der for noget sluder ---at du føler dig påtrængende --HVIS VI ALLE SAGDE SÅDAN
    STAKKELS LÆGE ----HVORDAN SKULLE HAN SÅ FÅ SMØR PÅ BRØDET----han behandler dig ikke gratis ---nej han får penge for det --
  • Tak for dit svar, men jeg vil nu ikke sige det er latterligt af mig at tænke sådan. Når der sidder fyldt op med ældre personer, så vil jeg føle mig dum ved at tage derned for noget som er meget normalt.
    Jeg ved godt man selvfølgelig i teorien ikke skal have ondt i sit brud næsten ti år efter, men virkeligheden er jo en anden - og det kunne være ganske normalt at opleve de smerter, og så gider jeg hverken spilde min eller lægens tid, og slet ikke når jeg ikke kan lide at gå til læge.
  • Uden i øvrigt at have forstand på din tilstand, så vil jeg gætte på, at da du i sin tid kom til skade og havde armen i slynge, så fik du udviklet en "beskyttelse" af stedet, som du så ubevidst har fået fastholdt i årerne efter. Du er derfor naturligvis blevet svag i den skulder, fordi du ikke har brugt den fuldt ud, og det er således det, der er dit problem nu.

    Jo, du skal lige ulejlige din læge, men kan gøre det forholdsvist kort, for jeg vil mene, at det du har brug for nu, er en henvisning til en fysioterapeut, der kan kan hjælpe dig med en ordentlig genoptræning af den skulder.
  • Hej. Jeg så dit - nu et år gamle - indlæg. Jeg er interesseret i at høre resten af historien - især om du valgte at gå til lægen og om der blev gjort noget ved det og om det virkede og hvad du har fået at vide / erfaret om dit kraveben? Da jeg læste dit indlæg, slog det mig, at dit kraveben måske aldrig voksede sammen, eller kun blev forbundet med en brusk forbindelse. Det sker, så vidt jeg forstår, jævnligt.
    Jeg selv brækkede kravebenet for 3 måneder siden og vil gerne høre om andres erfaringer.
    Vh Peter
Log in eller Registrér for at kommentere.