Følger efter en ulykke... - hjælp!!!
Hej!
For 1,5 mrd. siden var vi involveret i en bilulykke, hvor vi fik totalskadet vores bil af en som overså sin vigepligt. Jeg var passager og vi havde vores ældste barn med.
Der skete heldigvis ikke nogen alvorlig fysisk skade, andet end at jeg fik lidt ondt i nakken.
Jeg fik lige efter ulykken en hyletone for højre øre (vi blev påkørt fra højre side) og den er der stadig.
Siden ulykken har jeg sovet rigtig dårligt pga. mareridt Jeg kan lige pludselig blive ked af det, og har det generelt skidt. Jeg har i de første par uger efter ulykken haft angstandfald, hver gang jeg skulle sætte mig i en bil. Nu er det ligesom om de mindste ting kan fremkalde et angsanfald: hvis jeg har glemt noget, hvis jeg taber noget på gulvet osv. Jeg har ingen lyst til noget, og har så mange negative tanker i mit hovedet. Jeg er også så nærtagende, og tager alting personligt... Jeg skal tage mig sammen for at passe mit arbejde og være der nogenlunde for min familie.
Nu har jeg for 3,5 år siden været sygemeldt med alvorlig stress, så jeg kender symptomerne på det... Derfor henvendte jeg mig til lægen i løbet af ugen, for at jeg ikke skulle komme så langt ud igen. Han gav mig en recept på Mitrazapin, som jeg skulle tage 15 mg af hver dag i 3 mrd...
Ved godt, at det er en lav dosis, og at man ikke bliver afhængig af dem. Men jeg har så svært ved at forlige mig med tanken om at jeg skal tage lykkepiller. Også med tanke på de bivirkninger som der skrives om (vægtøgning osv.)
Er der nogen, som har erfaring med dem? Hvor lang tid går der, før de virker? Er det svært at trappe ud af dem, når den tid kommer?
Han tilbød mig også en henvisning til en psykolog, men den sagde jeg nej til (kan altid ringe og få den). Jeg har bare ikke overskud og ressourcer til at snakke med en psykolog pt...
Kan slet ikke forstå, hvorfor jeg reagerer sådan. Der skete os jo ikke noget alvorligt, vores barn har det findt og både mig og min mand fik "kun" lidt ondt i nakken. Prøver at sige til mig selv, at det kunne have været meget værre og være glad og taknemlig for at der ikke skete mere. Og så kan jeg jo altid glæde sig over en ny bil - når det nu skal være!
Jeg kan slet ikke forstå mig selv i øjeblikket. Plejer at være positiv og glad med masser af overskud, nu kan jeg nogle dage dårlig overskue en dag... Har fuldstændig mistet gnisten og glæden ved alting!!
Har ikke været sygemeldt, og ønsker det heller ikke...
Hilsen den knap så positive lige nu...
For 1,5 mrd. siden var vi involveret i en bilulykke, hvor vi fik totalskadet vores bil af en som overså sin vigepligt. Jeg var passager og vi havde vores ældste barn med.
Der skete heldigvis ikke nogen alvorlig fysisk skade, andet end at jeg fik lidt ondt i nakken.
Jeg fik lige efter ulykken en hyletone for højre øre (vi blev påkørt fra højre side) og den er der stadig.
Siden ulykken har jeg sovet rigtig dårligt pga. mareridt Jeg kan lige pludselig blive ked af det, og har det generelt skidt. Jeg har i de første par uger efter ulykken haft angstandfald, hver gang jeg skulle sætte mig i en bil. Nu er det ligesom om de mindste ting kan fremkalde et angsanfald: hvis jeg har glemt noget, hvis jeg taber noget på gulvet osv. Jeg har ingen lyst til noget, og har så mange negative tanker i mit hovedet. Jeg er også så nærtagende, og tager alting personligt... Jeg skal tage mig sammen for at passe mit arbejde og være der nogenlunde for min familie.
Nu har jeg for 3,5 år siden været sygemeldt med alvorlig stress, så jeg kender symptomerne på det... Derfor henvendte jeg mig til lægen i løbet af ugen, for at jeg ikke skulle komme så langt ud igen. Han gav mig en recept på Mitrazapin, som jeg skulle tage 15 mg af hver dag i 3 mrd...
Ved godt, at det er en lav dosis, og at man ikke bliver afhængig af dem. Men jeg har så svært ved at forlige mig med tanken om at jeg skal tage lykkepiller. Også med tanke på de bivirkninger som der skrives om (vægtøgning osv.)
Er der nogen, som har erfaring med dem? Hvor lang tid går der, før de virker? Er det svært at trappe ud af dem, når den tid kommer?
Han tilbød mig også en henvisning til en psykolog, men den sagde jeg nej til (kan altid ringe og få den). Jeg har bare ikke overskud og ressourcer til at snakke med en psykolog pt...
Kan slet ikke forstå, hvorfor jeg reagerer sådan. Der skete os jo ikke noget alvorligt, vores barn har det findt og både mig og min mand fik "kun" lidt ondt i nakken. Prøver at sige til mig selv, at det kunne have været meget værre og være glad og taknemlig for at der ikke skete mere. Og så kan jeg jo altid glæde sig over en ny bil - når det nu skal være!
Jeg kan slet ikke forstå mig selv i øjeblikket. Plejer at være positiv og glad med masser af overskud, nu kan jeg nogle dage dårlig overskue en dag... Har fuldstændig mistet gnisten og glæden ved alting!!
Har ikke været sygemeldt, og ønsker det heller ikke...
Hilsen den knap så positive lige nu...
Kommentarer
Jeg kørte galt for 14 dage siden. Det var en soloulykkem og jeg var den eneste i bilen.
Jeg kæmper også med nogle af de ting som du har beskrevet. Har ikkehaft lyst til skole i første dage, så ikke det fede i at købe nyt tøj for mine erstatnings penge selvom jeg elsker at shoppe, bliver ked af det over små underlige ting. Ser af og til billeder for mig i hovedet fra ulykken når jeg lægger mig til at sove. Er meget træt, og når jeg sætter mig i en bil både som passager og fører får jeg det dårligt. Jeg er blevet opmærksom på så mange små ting i trafikken og er blevet bange for ting i trafikken som jeg aldrig har været bange for før.
Jeg er pga. en let depresion på antidepressiv medicin, og det har da sikkert hjulpet mig lidt, men jeg har valgt at tage kontakt til en psykolog. Jeg har som dig heller ikke rigtig overskuddet til det, men jeg er nået der til at jeg skal jeg hjælp, ellers er jeg bange for at jeg aldrig tør køre bil igen alene.
For 14 dag siden min kone har fået et bil uheld . Hun blev ramt ved venstre side af bilen og bilen væltet til side, heldigvis hun har ikke fået alvorlig skad kun lidt ondt ved nakken og ryggen . Men efter 3 dag begynde hun skrige om natten hun kunne ikke sove hun er bange for alt og græde på lille ting . Hun gik til læge og hun fortalt hendes mareridt og angst . Hun fik medicin Oxapax 15 mg. men hun bliver ikke beder . hun vil ikke komme ud af huset , alle i familien blev påvirket .hvad skal vi gør for at hjælpe hende ?
Jeg håber jeres hjælpe kan gøre en forskel.
Tak for svaret
Hvordan kan hun komme ti terapi? Er der gennem practiselæge?