Jeg tror der er noget galt et eller andet sted. Jeg har kendskab til en lærer, som anmeldte at et barn blev mishandlet. Hun blev truet til at holde mund ellers ville hun blive fyret.
Hvis ikke jeg vidste dette ville jeg ikke tro på, den slags kunne ske.
Ps.
Mødet i Skive Kommunes Børne- og Familieforvaltning blev holdt i en atmosfære, der må betegnes som hård.
citat slut.
Det tror jeg gerne. Min mand og jeg havde for mange år siden et barn i døgnpleje. Vi blev mildest talt overraskede over tonen fra kommunen og sagde op, så hurtigt som muligt.
De troede, de kunne sige, gøre og opføre sig som de ville over for os.
Hvis ikke jeg selv havde oplevet hvor meget løgn, der kunne siges ville jeg aldrig have troet det.
Min største medfølelse med Jannick (og familien) og min største respekt til Jer, hans forældre, der kæmper for ham.
Undskyld mit sprog, men fuck det offentlige system. De fatter bare ikke en brik og der er så meget følelseskulde og afstumpethed.
Jeg har selvfølgeligt og desværre ikke nogen løsninger - men har I overvejet at flytte til en anden kommune, hvor I ligesom kan startes på en frisk og Jannick kan komme på en anden skole? For selvfølgeligt skal han ikke tilbage til den skole, hvor overgrebene er begået.
Det er ikke godt for sagen, at drengen ikke har været i skole. Det kan man bruge imod jer.
Ved i, at i kan bede om at jeres dreng får hjemmeundervisning, så han ikke forsømmer sin undervisning?
I har også lov til selv at undervise jeres dreng, men kommunen skal godkende det.
Det kommunen finder på her, vil sandsynligvis blive en anbringelse. Så det haster med undervisning.
Lad være med at offentliggøre navne på de personer der har med jeres sag at gøre. Gå ind og rediger dit indlæg, og fjern alle navne, også drengens.
Kommunerne er blevet meget strikse, og de går ikke af vejen for at lægge sag an mod jer. Jeg kender flere tilfælde, hvor man har gjort sådan.
I bliver nød til, at lade som om i er samarbejdsvillige. Det der er på vej her, er noget rigtig biks.
Jeg kender flere børnesager, og jeg ved, at kommunerne går ikke af vejen for at skrive en løgn, og det har kun til formål, at anbringe jeres barn.
I er nød til, på en eller anden måde, at fastholde, at kommunen har pligt til, at sørge for passende tilbud til jeres dreng, men det er desværre også kommunen der fastsætter hvad et passende tilbud er.
Er der mulighed for at i selv kan finde en anden skole, eller er der tale om en specialskole?
Husk en vigtig ting, kommunen skal kun skønne, der behøves ikke at være beviser eller dokumentation for noget som helst. Hvis sagsbehandleren skønner, er det hans/hendes skøn der lægges til grund for et evt. indgreb i jeres barns liv.
Det lille ord "skønne"betyder, at sagsbehandleren ikke kan gøre noget forkert, og hvis sagsbehandleren skønner, at i svigter jeres barn ved at barnet ikke modtager undervisning, så har forvaltningen pligt til, at anbringe jeres barn for at tilvejebringe "ordnede forhold" så barnet kan modtage undervisning. Hvis man skønner, at i som forældrer ikke er i stand til det, så griber man til det værst tænkelige, nemlig en anbringelse.
Det bliver ikke vanskeligt for forvaltningen, at dokumentere at drengen ikke har været i skole. Resten vil bygge på et skøn og lidt overdrevne beskrivelser af jer som forældrer, hvorefter man skønner hvad der er bedst for barnet.
Man godtager som regel heller ikke behandling hos psykologer, medmindre det er en kommunen har anbefalet, og kommunen kan få oplysninger fra vedkommende.
Men at drengen har gået til behandling hos en psykolog kan bruges imod jer.
Se at få noget undervisning i gang, det er det vigtigste lige nu.
God vind til jer.
Hej igen.
Jeg var lige inde og læse på jeres hjemmeside.
Det er ikke godt for jer, at i fremlægger så mange oplysninger om jer.
Vi er mange der har troet på en anstændig sagsbehandling, specielt i børnesager, og vi er ligeså mange der er blevet overrasket over, at der findes ingen hjælp.
Jeg har haft fuldmagt til mine børnebørns anbringelsessag, jeg blev mildest talt rystet over den manglende retssikkerhed for både børn og forældre.
Jeg har senere involveret mig i andre børnesager, det er fuldstændig samme måde man bærer sig ad på. Det er de samme sætninger, det læses som om det er en skabelon man har, med diffuse udtryk, som ikke siger noget, men kan tolkes alt efter det humør læseren er i, samt indforstået skvadder, som kun kommunefolk ved hvad betyder.
Mine børnebørn har vi ikke haft kontakt til siden de blev anbragt. I mellemtiden er to af deres nære familiemedlemmer døde. Vi er uden mulighed for at give børnene besked.
Nu læste jeg, at i har fået jeres barn i en friskole. Det fik vi også vores børnebørn. Men kommunen kan eller vil ikke betale til en friskole, udover det beløb man kan få som tilskud under almindelige betingelser. De oplysninger i har lagt ud, fortæller, at i har ikke mulighed for at betale hvad det koster.
Samtidig har i PPR indblandet, så nej i skal virkelig til at finde en løsning, og det skal være meget hurtigt.
En ting i også skal vide. Sagsbehandleren er ikke jeres sagsbehandler, men barnets og kun barnets. Alle jeres bekymringer, alt det i ikke kan forstå, det er ikke sagsbehandleren der skal tage sig af det, det er de fuldstændig ligeglade med. De beskæftiger sig kun med barnet og barnets vilkår. Har i ikke penge til mad, jamen så kan i ikke varetage barnets behov, sådan er reglerne i kommunesystemet.
For jeres egen og for barnets skyld, lad være med at offentliggøre alt. Det bliver vendt i mod jer til skade for jeres barn.
Der er mange der har forsøgt at få pressen ind i sådan nogle sager. Nogen gange er det lykkedes, men det hjalp bare ikke. Det gjorde problemerne større.
Hilsen Victoria
Jeg er bange for Victoria94 har ret. Kommunen er for magtfuld at kæmpe imod. Jeg ved også de ikke er bange for at lyve, hvis sagsbehandleren skal redde sit eget skind.
Jeg er så glad for vi bare kunne sige stop med barnet i døgnpleje.
Jeg ville aldrig blande kommunen ind i mine private sager, hvis det på nogen måde kunne undgås.
Jeg har arbejdet for kommunen, så jeg ved det er bedst at holde sin mund.
Synd det skulle ske for din dreng , og de traumer det giver ham. sørg for han kommer til psygolog og lad ham selv fortælle det til sine venner i det omfang han synes, han vil , som forældre skal i nok ikke råbe det ud til alle , for hans skyld. men forstår godt at i snakker med lærene om det der er sket. og de burde også tage en snak med de andre forældre til det andet barn. I har selv brug for at tale med en psykolog om hvad der er sket. jeg ved ikke om skolerne har stoppet de mange overgreb elever gjorde ved hinanden i frikvaterene i 80 erne på flere skoler . de gjorde det også på min skole hvor de var mange drenge der holdt pigerne og trak tøjet af dem . og nogle gange skulle mærke dem. mange af disse piger har først fortalt om det i deres voksen liv. og det har fulgt dem dagligt. du kan hjælpe din dreng med at få hjælp. og det barn der har gjort det har også brug for hjælp. til at bryde sit mønster. held og lykke
Jeg har ikke set det indledende indlæg, men nu svarer jeg så godt jeg kan og ser om jeg kan dække dit spørgsmål.
Min mor arbejder inden for den sociale sektor i private hjem. Hun vurderer de forhold børn lever under og om forældrene er kompetente til at være forældre. Det skal siges at det skal være rigtig slemt før der kan blive tale om en anbringelse. Det er en kæmpe mølle og masser af informationer der skal rundt, både kommunen, og forældre ser helst ikke at det sker. Kommunen vil meget hellere bruge ressourcer på at få et hjem til at fungere end at splitte det ad.
Victoria:
"Jeg kender flere børnesager, og jeg ved, at kommunerne går ikke af vejen for at skrive en løgn, og det har kun til formål, at anbringe jeres barn."
Det er simpelthen noget vås at skrive, og sandsynligvis frugten af forvrænget andenhånds- eller tredjehåndsinformation. Spørg dig selv hvad du ville fortælle, hvis beslutningen blev taget imod din vilje og du ikke ville indrømme det. Jeg kan selvfølgelig ikke tale for alle kommuner, men jeg ved hvor meget bøvl der er med en anbringelse i forhold til at løse problemerne i hjemmet.
Hvis barnet lever i et omsorgsfuldt hjem uden misbrug, det værende i form af alkohol og andre euforiserende stoffer eller voldsomme mængder impulskøberi og afdrag, er familier på ingen måde i fare. Hvad der så sker eksternt er sekundært, og er bestemt ikke med til at bringe jer i fare. Det at jeres søn er 12 år styrker jeres sag, både fordi det er det værste tidspunkt i et barns liv at gøre sådan noget og fordi i har vist at i er i stand til at passe på jeres barn i 12 år. Dermed har i vist at i er kompetente som forældre.
Hvis økonomien er et problem og i kan dokumentere jeres økonomiske situation samt den problemstilling jeres barn står i så SKAL de hjælpe jer, og i skal bare hænge på. Kommunen smækker deres kasse i hvis de får muligheden for det, det skal de da de egentlig er tomme i forvejen på landsplan. Det er dog ikke ensbetydende med at i ikke kan søge igen med en anden fremgangsmåde. Kommunerne er ikke lig staten, de får penge af statskassen lige såvel som andre instanser.
Hvis dem i har kontakt med i kommunen ikke opfylder det behov i har kan i bede om nye der forhåbentlig så tager jer seriøst. Noget der er ekstremt vigtigt når man handler med kommunen og på forhånd ved man har retten på sin side er at være oprigtig og saglig. Sagsbehandlere i kommunen har mange klienter hver dag og de kan 'lugte' hvis folk ikke er oprigtige som følge af den erfaring de har.
Det er en kæmpe mølle og masser af informationer der skal rundt, både kommunen, og forældre ser helst ikke at det sker. Kommunen vil meget hellere bruge ressourcer på at få et hjem til at fungere end at splitte det ad.
Atote skriver ovenstående.
Jeg ved, at de informationer kommunerne får, får de ved at bede om oplysninger. Man oplyser hvad det nærmere bestemt er man gerne vil vide.Det betyder, at de oplysninger de får, bliver som du selv skriver, anden eller tredjehåndsoplysninger.
Mine erfaringer bygger på fakta. Jeg har journalerne her. Man inddrager bedsteforældres liv, uden nogensinde at have set bedsteforældrene. Her tillader man sig, at skrive om dybt alkoholiserede bedsteforældrer. Det gør man for at bygge sagen op, for at få den til at passe i en teori. Hvis ikke det fik så alvorlige konsekvenser for børnene, så var det til at more sig over.
Ingen af os her i huset har rørt alkohol udover til jul eller fester.
Man plukker sætninger ud af en helhed, man læser f.eks. lægejournaler, og fagsproget i en lægejournal kan have en anden betydning i socialfaglig forståelse.
Jeg har en veninde der er jurist i en kommunalforvaltning, og bl.a. også har med børnesager at gøre. Hun ved de lyver, hun ved de søger efter negative ting, hun ved, at mange børn når de bliver anbragt bl.a. i plejefamilier, lever under kummerlige vilkår.
Der var en gang jeg også stolede på vores socialvæsen, men du kan tro, det gør jeg ikke mere.
Prøv du at forestil dig en sagsbehandler, der har en forestilling om nogle mennesker, tror du vedkommende vil indrømme, at hun har begået en fejl?
Hvis man vinder en sag om sine børn eller børnebørn, hvad vi har gjort op til flere gange, tror du så, at forvaltningen bliver venligere?
Nej, lad være med at henvende sig til forvaltningen, lad være med at
stole på at de kan eller vil hjælpe.
Victoria
Kommentarer
Hvis ikke jeg vidste dette ville jeg ikke tro på, den slags kunne ske.
Ps.
Mødet i Skive Kommunes Børne- og Familieforvaltning blev holdt i en atmosfære, der må betegnes som hård.
citat slut.
Det tror jeg gerne. Min mand og jeg havde for mange år siden et barn i døgnpleje. Vi blev mildest talt overraskede over tonen fra kommunen og sagde op, så hurtigt som muligt.
De troede, de kunne sige, gøre og opføre sig som de ville over for os.
Hvis ikke jeg selv havde oplevet hvor meget løgn, der kunne siges ville jeg aldrig have troet det.
Min største medfølelse med Jannick (og familien) og min største respekt til Jer, hans forældre, der kæmper for ham.
Undskyld mit sprog, men fuck det offentlige system. De fatter bare ikke en brik og der er så meget følelseskulde og afstumpethed.
Jeg har selvfølgeligt og desværre ikke nogen løsninger - men har I overvejet at flytte til en anden kommune, hvor I ligesom kan startes på en frisk og Jannick kan komme på en anden skole? For selvfølgeligt skal han ikke tilbage til den skole, hvor overgrebene er begået.
Kærlig hilsen Helene
Ved i, at i kan bede om at jeres dreng får hjemmeundervisning, så han ikke forsømmer sin undervisning?
I har også lov til selv at undervise jeres dreng, men kommunen skal godkende det.
Det kommunen finder på her, vil sandsynligvis blive en anbringelse. Så det haster med undervisning.
Lad være med at offentliggøre navne på de personer der har med jeres sag at gøre. Gå ind og rediger dit indlæg, og fjern alle navne, også drengens.
Kommunerne er blevet meget strikse, og de går ikke af vejen for at lægge sag an mod jer. Jeg kender flere tilfælde, hvor man har gjort sådan.
I bliver nød til, at lade som om i er samarbejdsvillige. Det der er på vej her, er noget rigtig biks.
Jeg kender flere børnesager, og jeg ved, at kommunerne går ikke af vejen for at skrive en løgn, og det har kun til formål, at anbringe jeres barn.
I er nød til, på en eller anden måde, at fastholde, at kommunen har pligt til, at sørge for passende tilbud til jeres dreng, men det er desværre også kommunen der fastsætter hvad et passende tilbud er.
Er der mulighed for at i selv kan finde en anden skole, eller er der tale om en specialskole?
Husk en vigtig ting, kommunen skal kun skønne, der behøves ikke at være beviser eller dokumentation for noget som helst. Hvis sagsbehandleren skønner, er det hans/hendes skøn der lægges til grund for et evt. indgreb i jeres barns liv.
Det lille ord "skønne"betyder, at sagsbehandleren ikke kan gøre noget forkert, og hvis sagsbehandleren skønner, at i svigter jeres barn ved at barnet ikke modtager undervisning, så har forvaltningen pligt til, at anbringe jeres barn for at tilvejebringe "ordnede forhold" så barnet kan modtage undervisning. Hvis man skønner, at i som forældrer ikke er i stand til det, så griber man til det værst tænkelige, nemlig en anbringelse.
Det bliver ikke vanskeligt for forvaltningen, at dokumentere at drengen ikke har været i skole. Resten vil bygge på et skøn og lidt overdrevne beskrivelser af jer som forældrer, hvorefter man skønner hvad der er bedst for barnet.
Man godtager som regel heller ikke behandling hos psykologer, medmindre det er en kommunen har anbefalet, og kommunen kan få oplysninger fra vedkommende.
Men at drengen har gået til behandling hos en psykolog kan bruges imod jer.
Se at få noget undervisning i gang, det er det vigtigste lige nu.
God vind til jer.
Jeg var lige inde og læse på jeres hjemmeside.
Det er ikke godt for jer, at i fremlægger så mange oplysninger om jer.
Vi er mange der har troet på en anstændig sagsbehandling, specielt i børnesager, og vi er ligeså mange der er blevet overrasket over, at der findes ingen hjælp.
Jeg har haft fuldmagt til mine børnebørns anbringelsessag, jeg blev mildest talt rystet over den manglende retssikkerhed for både børn og forældre.
Jeg har senere involveret mig i andre børnesager, det er fuldstændig samme måde man bærer sig ad på. Det er de samme sætninger, det læses som om det er en skabelon man har, med diffuse udtryk, som ikke siger noget, men kan tolkes alt efter det humør læseren er i, samt indforstået skvadder, som kun kommunefolk ved hvad betyder.
Mine børnebørn har vi ikke haft kontakt til siden de blev anbragt. I mellemtiden er to af deres nære familiemedlemmer døde. Vi er uden mulighed for at give børnene besked.
Nu læste jeg, at i har fået jeres barn i en friskole. Det fik vi også vores børnebørn. Men kommunen kan eller vil ikke betale til en friskole, udover det beløb man kan få som tilskud under almindelige betingelser. De oplysninger i har lagt ud, fortæller, at i har ikke mulighed for at betale hvad det koster.
Samtidig har i PPR indblandet, så nej i skal virkelig til at finde en løsning, og det skal være meget hurtigt.
En ting i også skal vide. Sagsbehandleren er ikke jeres sagsbehandler, men barnets og kun barnets. Alle jeres bekymringer, alt det i ikke kan forstå, det er ikke sagsbehandleren der skal tage sig af det, det er de fuldstændig ligeglade med. De beskæftiger sig kun med barnet og barnets vilkår. Har i ikke penge til mad, jamen så kan i ikke varetage barnets behov, sådan er reglerne i kommunesystemet.
For jeres egen og for barnets skyld, lad være med at offentliggøre alt. Det bliver vendt i mod jer til skade for jeres barn.
Der er mange der har forsøgt at få pressen ind i sådan nogle sager. Nogen gange er det lykkedes, men det hjalp bare ikke. Det gjorde problemerne større.
Hilsen Victoria
Jeg er så glad for vi bare kunne sige stop med barnet i døgnpleje.
Jeg ville aldrig blande kommunen ind i mine private sager, hvis det på nogen måde kunne undgås.
Jeg har arbejdet for kommunen, så jeg ved det er bedst at holde sin mund.
Min mor arbejder inden for den sociale sektor i private hjem. Hun vurderer de forhold børn lever under og om forældrene er kompetente til at være forældre. Det skal siges at det skal være rigtig slemt før der kan blive tale om en anbringelse. Det er en kæmpe mølle og masser af informationer der skal rundt, både kommunen, og forældre ser helst ikke at det sker. Kommunen vil meget hellere bruge ressourcer på at få et hjem til at fungere end at splitte det ad.
Victoria:
"Jeg kender flere børnesager, og jeg ved, at kommunerne går ikke af vejen for at skrive en løgn, og det har kun til formål, at anbringe jeres barn."
Det er simpelthen noget vås at skrive, og sandsynligvis frugten af forvrænget andenhånds- eller tredjehåndsinformation. Spørg dig selv hvad du ville fortælle, hvis beslutningen blev taget imod din vilje og du ikke ville indrømme det. Jeg kan selvfølgelig ikke tale for alle kommuner, men jeg ved hvor meget bøvl der er med en anbringelse i forhold til at løse problemerne i hjemmet.
Hvis barnet lever i et omsorgsfuldt hjem uden misbrug, det værende i form af alkohol og andre euforiserende stoffer eller voldsomme mængder impulskøberi og afdrag, er familier på ingen måde i fare. Hvad der så sker eksternt er sekundært, og er bestemt ikke med til at bringe jer i fare. Det at jeres søn er 12 år styrker jeres sag, både fordi det er det værste tidspunkt i et barns liv at gøre sådan noget og fordi i har vist at i er i stand til at passe på jeres barn i 12 år. Dermed har i vist at i er kompetente som forældre.
Hvis økonomien er et problem og i kan dokumentere jeres økonomiske situation samt den problemstilling jeres barn står i så SKAL de hjælpe jer, og i skal bare hænge på. Kommunen smækker deres kasse i hvis de får muligheden for det, det skal de da de egentlig er tomme i forvejen på landsplan. Det er dog ikke ensbetydende med at i ikke kan søge igen med en anden fremgangsmåde. Kommunerne er ikke lig staten, de får penge af statskassen lige såvel som andre instanser.
Hvis dem i har kontakt med i kommunen ikke opfylder det behov i har kan i bede om nye der forhåbentlig så tager jer seriøst. Noget der er ekstremt vigtigt når man handler med kommunen og på forhånd ved man har retten på sin side er at være oprigtig og saglig. Sagsbehandlere i kommunen har mange klienter hver dag og de kan 'lugte' hvis folk ikke er oprigtige som følge af den erfaring de har.
Håber jeg har kunnet hjælpe dig.
Atote skriver ovenstående.
Jeg ved, at de informationer kommunerne får, får de ved at bede om oplysninger. Man oplyser hvad det nærmere bestemt er man gerne vil vide.Det betyder, at de oplysninger de får, bliver som du selv skriver, anden eller tredjehåndsoplysninger.
Mine erfaringer bygger på fakta. Jeg har journalerne her. Man inddrager bedsteforældres liv, uden nogensinde at have set bedsteforældrene. Her tillader man sig, at skrive om dybt alkoholiserede bedsteforældrer. Det gør man for at bygge sagen op, for at få den til at passe i en teori. Hvis ikke det fik så alvorlige konsekvenser for børnene, så var det til at more sig over.
Ingen af os her i huset har rørt alkohol udover til jul eller fester.
Man plukker sætninger ud af en helhed, man læser f.eks. lægejournaler, og fagsproget i en lægejournal kan have en anden betydning i socialfaglig forståelse.
Jeg har en veninde der er jurist i en kommunalforvaltning, og bl.a. også har med børnesager at gøre. Hun ved de lyver, hun ved de søger efter negative ting, hun ved, at mange børn når de bliver anbragt bl.a. i plejefamilier, lever under kummerlige vilkår.
Der var en gang jeg også stolede på vores socialvæsen, men du kan tro, det gør jeg ikke mere.
Prøv du at forestil dig en sagsbehandler, der har en forestilling om nogle mennesker, tror du vedkommende vil indrømme, at hun har begået en fejl?
Hvis man vinder en sag om sine børn eller børnebørn, hvad vi har gjort op til flere gange, tror du så, at forvaltningen bliver venligere?
Nej, lad være med at henvende sig til forvaltningen, lad være med at
stole på at de kan eller vil hjælpe.
Victoria