Vinterdepression og forsvindende følelser for kæreste. Hjælp
Jeg har så meget brug for nogen som har gode råd, har prøvet det samme eller sidder i samme situation. Jeg lidder af vinterdepression - ikke sådan at jeg ikke får noget for dagen og holder mig kørerende, men manglende overskud - især for kærester. Jeg har i tre forskellige forhold gennemlevet det samme mønster - bliver smask forelsket i sommerhalvåret juli/august og flyver på en lyserød sky intil ca november hvor jeg begynder at blive ekstremt træt, er ked af at det bliver vinter og har ikke det store overskud til at se dem jeg holder af ret meget. At gå til fest om vinteren er nóget jeg helst undgår for kan slet ikke gejle mig op til det. Og hvis jeg har sagt ja ender jeg altid med at aflyse da mit humør slet ikke er til det. Men i forhold til mine kærester, er november den måned hvor jeg falder ned fra den lyserøde sky og bare generelt er tilpas i mit forhold. Dog falder sexlysten stille og roligt og som månederne går, har jeg slet ikke lyst og jeg bliver nemt irritabel på min kæreste fordi han giver mig den opmærksomhed som han hele tiden har gjort. Jeg bliver irriteret over små ting - eks. han kigger på mig på den her jeg elsker dig måde, han skriver jeg elsker dig hele tiden osv. Ting som var helt i orden før. Problemet er at jeg stille og roligt ikke kan svare det samme tilbage fordi jeg ikke helt kan stå inde for det. Ingen har jo lyst til at fortælle deres kæreste hvor højt de elsker dem hvis følelsen kun er der 50 procent. Jeg sidder nu her og stortuder fordi jeg har verdens mest fantastiske kæreste, der er ikke en finger at sætte på ham. Jeg har de sidste par måneder haft enorm lyst til at flytte over til ham i KBH og drømmer da også om det stadigvæk, men mine følelser vandrer i stik modsatte retning. Nogen ville måske sige at det så bare ikke skal være os to, men det er præcis det samme der sker uanset hvilket forhold jeg er i. Når jeg når januar måned begynder alle tankerne om følelser og hvor de bliver af, at fylde mit hoved konstant så næsten uanset hvad jeg laver presser tårerne på, og når jeg så kommer hjem bag den lukkede dør, græder jeg som pisket. Det har været præcis samme mønster de sidste tre forhold - sidste år var jeg ikke i forhold og havde derfor heller ikke de problemer - kun generelt tristhed og et brændende begær efter foråret og sommeren. Hvorfor får jeg det sådan her?? Det er belastende at ingen af mine forhold har overlevet februar måned - især når man står med den mest fantastiske kæreste. For ti dage siden sagde jeg til mig selv at jeg skal kæmpe og se om ikke følelserne kommer igen sammen med foråret. Men efter ti dage stortuder jeg bare og er så frustreret. Jeg kan jo aldrig blive lykkelig i forhold og blive gift hvis det her er min opskrift på hver vinter. Generelt er jeg en smilende og glad pige udadtil og hvis jeg har det skidt, prøver jeg at begrænse det så det kun er mine nærmeste veninder som ved det.
Skal være sammen med min kæreste her i weekenden og burde jo glæde mig, men i stedet frygter jeg et sammenbrud midt i det hele. Jeg fortæller ham om mine tanker og han bliver lige så ulykkelig som mig selv, men det er nemmere at man kan være trist og græde sammen - end at gå og brænde inde med det. Jeg ønsker så meget at hele den her forelskelse skal vende tilbage, ved bare ikke om det kan ske bare fordi sommeren kommer - har endnu ikke prøvet at nå så langt.
Please kom med råd evt hvad jeg skal gøre. Jeg er så frustreret og ked og ønsker ikke at ende mit forhold.
Skal være sammen med min kæreste her i weekenden og burde jo glæde mig, men i stedet frygter jeg et sammenbrud midt i det hele. Jeg fortæller ham om mine tanker og han bliver lige så ulykkelig som mig selv, men det er nemmere at man kan være trist og græde sammen - end at gå og brænde inde med det. Jeg ønsker så meget at hele den her forelskelse skal vende tilbage, ved bare ikke om det kan ske bare fordi sommeren kommer - har endnu ikke prøvet at nå så langt.
Please kom med råd evt hvad jeg skal gøre. Jeg er så frustreret og ked og ønsker ikke at ende mit forhold.
Kommentarer
Det er virkelig godt, at du er blevet så bevidst om, at de falmende følelser er en følge af din vinterdepression.
Nu da du er bevidst om at du "ikke tænker klart", kan du bryde det mønster du er kommet ind i med at forlade forhold.
Derfor: Afbryd ikke forholdet.
Viser det sig så til foråret at I ikke skal være sammen, så må I gå hver til sit, men lad ikke din sygdom være årsagen.
- - - - - - - - -
Jeg syntes, at du skal være ærlig over for din kæreste. Fortæl ham, at du lider af vinterdepression, og at du har det virkelig dårligt.
Vær ærlig om, at der er en ordentlig tåge over alle positive følelser, også følelserne for ham - men gør det samtidig klart, at du virkelig, virkelig, virkelig ønsker at I fortsat er sammen, og sig til ham, at du altid har det sådan om vinteren og at du VED alting ser helt anderledes ud når depressionen letter.
For det er vel rigtigt hvad jeg siger; at det er alle dine positive følelser der er lagt en ordentlig dæmper på pga. depressionen...
Husk dig selv på det; at det ikke kun er kærligheden der er dæmpet, det er alle de rare følelser i hverdagen. Og gør det også klart for ham.
Jeg mener som sagt at ærlighed er vejen frem her. Han kan jo sagtens mærke at du reagerer negativt på hans ømhed, og han har brug for at vide hvorfor.
Når du får lukket op for dette, tror jeg også at du i højere grad vil kunne tage mod hans nærhed.
Desuden bliver der plads til, at du ærligt kan sige fra når du ikke kan rumme at han kysser dig i nakken, og du vil forhåbentlig også kunne lade være med at prøve at sætte en maske på for at skjule at du faktisk har brug for at trække dynen op over hovedet. Og i stedet faktisk lægge dig under dynen - og måske bede ham om at holde om dig eller holde sig i stuen alt efter hvad du har behov for.
- - - - - - - - - -
Når alt det er sagt, så undrer jeg mig over, at du ikke nævner lægen. Du har været syg flere vintre i træk, så du bør i allerhøjeste grad have behandling.
På mandag ringer du til lægen. Kan du ikke overskue det, beder du din kæreste gøre det for sig.
Du skal have taget blodprøve for at få målt dit d-vitaminniveau. Hvis det er for lavt skal du have tilskud i samråd med lægen. Ved at få det op på korrekt niveau - gerne lidt højere - forebygges vinterdepression næste år.
Du skal desuden tale med lægen om hvorvidt du skal have en smule depressiv medicin i et par måneder (naturligvis skal du ikke have det når det bliver forår når dit depressive mønster er så tydeligt som det er).
Men samtidig skal I tale om, om du hellere skal forsøge dig med naturpræparater.
Og sidst men ikke mindst skal du finde ud af, om du kan få en henvisning til en psykolog som kan hjælpe dig med at håndtere dette følelseskaos.
- - - - - - - - - -
Jeg ved godt at det er en ordentlig omgang jeg er kommet med, og jeg håber, at jeg sat nogle konstruktive tanker i gang hos dig
Venligst herfra
Jeg er i daglig lysterapi behandling, dyrker motion og tager et tilskud af d-vitamin. Det har givet mig livet tilbage i perioden fra november til marts. Jeg har også fundet denne hjemmeside, hvor du kan læse nogle artikler om vinterdepression på www.vinterdepression.blogspot.com i dagbogslignende form.
Kom til lægen og begynd behandling med det samme så du kan få det bedre.
God bedring.
Som svar til første indlæg: jeg har de sidste to mnd taget en mulitivitaminpille dagligt, ekstra B-vitamin, d-vitamin, suplerende fiskeolie og ændret min kost væsentligt til det sundere med masser af frugt, fisk, kød, og grøntsager og cola er stort set lagt på hylden. Derfor tror jeg ikke på vitaminmangel. Desuden fik jeg taget en blodprøve for at se om jeg havde stofskiftesygdom, lav blodprocent osv. Desuden har jeg taget en times lysterapi hver morgen siden november måned som har hjulpet på søvnrutiner. Jeg fik en solopgangssimulator dvs. vækkeur med radio og andre dejlige opvågningslyde samtidig med at lampen begynder at lyse som en solopgang så kroppen begynder at vågne selvom det er meget mørkt udenfor. Nu vågner jeg af lyset og ikke radioen. Kanon indvestering!!!
Jeg har altid, som efteråret skrider frem, spist mere og mere slik og chokolade og altid taget på om vinteren, derudover er jeg konstant træt osv. Derfor er jeg nået frem til at jeg formentlig lider lidt af serotonin-mangel om vinteren.
Håber måske der sidder nogen derude som kan blive inspireret af mit sygdomsforløb, tanker, symptomer osv. Men husk at depressioner kan komme af forskellige årsager. Inden man bare starter på dit og dat skal man granske sit liv og sine vaner nøje. Jeg har ikke lavet andet de sidste tre måneder. Men alle fortjener at være glade - også om vinteren!
Men jeg lover at opdatere om virkningen af 5-HTP på mig om noget tid.
Camilla
De blodprøver du skriver at du har fået taget har forhåbentlig også tjekket for d-vitamin.
Du skriver:
"Men nu har jeg over nettet fået fat i 5-HTP tabletter som er aminosyren tryptofan der hjælper med at lave serotonin i hjernen. Jeg forventer ikke at skulle bruge en større dosis, men håber at kunne opnå den sidste glædesfølelse som jeg mangler for at være begejstret for mit forhold igen."
Har du talt med din læge om det?
Jeg syntes personligt at det er ekstremt uhensigtsmæssigt at eksperimentere på egen hånd.
Når du ikke mener at depressionen er overstået, må du og din læge fortsætte den tætte kontakt I har holdt gennem vinteren.
Når resten af din hverdag har fået mening igen og du klarer dig fint, så er det jo nu en gang ikke sikkert at det er den depressive tilstand der har indflydelse på dine følelser for kæresten. Jeg mener dog stadig at du skal give det en chance indtil foråret.
Min psykiaters kommentar til naturlægemidler til behandling af psykiske lidelser var på et tidspunkt, at den måde de virker på ofte er den samme, MEN at indholdet af de virksomme stoffer i naturlægemidlet er svingende (alt efter hvor planterne lige er vokset; om de har fået meget eller lidt sol og altså om det var en god eller knap så god høst) hvorimod indholdet af virksomme stoffer i lægemidler er konstant.
Derfor er naturlægemidler fine at forsøge sig med i lettere tilfælde, men jeg syntes, at man altid skal tale med lægen om det.
"Jeg har altid, som efteråret skrider frem, spist mere og mere slik og chokolade og altid taget på om vinteren, derudover er jeg konstant træt osv. Derfor er jeg nået frem til at jeg formentlig lider lidt af serotonin-mangel om vinteren. "
Det er almindeligt accepteret at serotoninmangel har indflydelse på depressive tilstande.
Mange former for antidepressiv medicin virker ved at regulere serotoninniveauet i hjernen.
Jeg er generelt ikke fortaler for at man bare skal have en recept på antidepressiv medicin når man er depressiv.
Jeg mener at man altid skal have samtaleterapi - gerne før medicinsk behandling indledes. Med mindre depressionen er så svær at medicin er nødvendig for at personen bliver i stand til at arbejde med sig selv.
Det jeg på det kraftigste angriber er det at forsøge sig med naturlægemidler uden at tale med lægen om det og lade denne følge forløbet.
Jeg skal vist købe mig en af de der solopgangssimulatorer. Har overvejet det før - men nu må jeg gøre det.
Har selv overvejet det der med selvmedicinering og efter at have prøvet de piller i 5 dage uden nogen form for markant ændring lader jeg dem ligge lidt.
Har gjort en markant opdagelse idag mht depressionens start.
Jeg blev desværre gravid i efteråret og fik en medicinsk abort. Ikke noget jeg havde det svært med på nogen måde, var bare lettet da det var overstået. Men, min depression og dårlige humør starter præcis lige op til min første menstruation efter aborten. Dengang tillagde jeg det ikke nogen særlig betydning, men nu her noget tid efter hvor jeg kan begynde at se et mønster, synes jeg det er værd at få undersøgt. De sidste 14 dage op til hver menstruation bliver jeg nemmere ked af det, let MEGET irritabel, har smerter i underlivet, men ikke nok til smertestillende, havde migræne med aura ved ægløsning og inden menstraution osv, meget tung i hovedet lige omkring mens, og når menstrationen så indtræder har jeg det lidt bedre i 14 dage frem til ægløsning. Det kunne nemt lyde som PMS - men det mærkelige er bare at jeg inden aborten aldrig har haft problemer af nogen art. Jeg skal til gynækolog i næste uge og har lavet en oversigt over forløbet, og der findes faktisk sygdomme som gør at kroppen er så irriteret som den er periodevis. Men det vil jeg selvfølgelig have hende til at be-eller-afkræfte om der er noget før jeg på nogen måde overvejer antidepressiver. Jeg fungerer til daglig, men jeg er bare ikke rigtig glad og har svært ved at glæde mig. Hvis min krop har udviklet PMS efter aborten ja så er der vist ikke så meget at gøre. Så kan antidepressiver komme på tale.