HJÆLP! Er det løs hud, eller?
Hej.
Jeg er en ung mand på nu 20 år som har været kraftig overvægtig. For ca. 3-3½ år siden vejede jeg da det var slemmest ca. 118 kg. Jeg kan dårligt huske så langt tilbage, men begyndte at tabe mig nogenlunde konsekvenst, indtil for ca. 1 år siden, hvor jeg så lå på ca. 84 kg, og begyndte at føle mig "normal". Jeg var dog langt fra tilfreds, og især min mave generede mig Meget. Jeg var enormt flov over at tage trøjen af, selv med denne vægt! Der var en laaang periode hvor jeg lå og svingede lidt op og ned omkring 82-83 kg, og var egenlig langt mere frusteret over min vægt/udseende på dette tidspunkt, end da jeg vejede 118 kg. Så for ca. 2 måneder siden (ca. start november 2010) slog det lidt klik. Jeg var på en sommerhustur med min studieklasse og der blev drukket (alkohol) og spist til den store guldmedalje. Men til min største skræk havde jeg taget 3 kg på, på 2 dage, og jeg kunne se og mærke at min mave/lår var blevet større. Nu ku det være nok! Jeg besluttede at ende min 3-årige slankekur en gang for alle!
Jeg gik på en enormt kontrolleret kur der bestod af ca. 1400 kalorier om dagen, men sådan set bare "normal" og sund mad, dvs. masser af grøntsager og fedtfattigt kød/mejeri produkter. ALT blev vejet og skrevet ned i mindste detalje. Jeg spiste aldrig noget uden at se hvor mange kalorier der var i! 1400 kalorier blev aldrig overskredet! Jeg tænkte kun på mad og i tal hele tiden, og var konstant sulten! Jeg var på grænsen til at få en depression/tvangstanker. For at prøve at stimulere min voldsomme sult jeg hele tiden havde, drak jeg enormt meget væske, masser af vand før hvert måltid, og masser af grøn te!
OVEN i det, så motionerede jeg som en sindsyg, ca. 3-4 x 1times træning om ugen, med hårdt íntensivt arbejde som løb eller spinning. Jeg forbrændte ifølge diverse maskiner i fitnesscenteret ca. 6-800 kalorier hver træning.
Jeg havde det elendigt, og til min kæmpe overraskelse, gik vægten stik imod min forventning! Jeg blev ved med at tage på, og fysisk blive større. Da det var værst havde jeg taget 9 kg på, på kun ca. 14 dage, og på dette tidspunkt brød jeg psykisk sammen. Jeg følte jeg gjorde alt rigtigt, men min krop var bare svulmet mere op. Efter at have gået med det alene længe, gik jeg endelig til lægen. Hun sendte mig dog hurtigt videre til hospitalet, da hun målte min puls til kun ca. 32. Det kom som et chok, og jeg blev tjekket på alle leder og kanter for hjertefejl med ultralyd scaninger og EKG osv.... Dette er dog en historie inde i historien, og det korte og det lange er, at lægerne ikke fandt noget som helst galt, til stor undren. Men jeg havde jo stadig min vægt og mit udseende som var grunden til lægebesøget. På hospitalet blev jeg som sagt scannet, og der blev fundet store mængder væske i min krop. Alt det overflødige vægt var altså væske, og som jeg nævnte havde jeg i løbet af kuren drukket utrolig meget. Mine ankler var helt svulmet op, og jeg havde tydelige "elastikker". Jeg fik sådan halvt anbefalet at tage noget vanddrivende medicin + kalium, og det gjorde jeg så over ca. 4 dage. Jeg tissede voldsomt meget, og kunne mærke dag for dag hvordan det blev bedre, og kroppen blev mindre. Det var Skønt! Jeg følte mig helt lettet, eftersom jeg før næsten havde problemer bare med at bukke mig ned og binde snørebånd pga maven. Vægten faldt naturligvis, ned til ca. 76 kg, og jeg blev lidt mager at se på. Min puls var i øvrigt steget til de normale 55-60 igen.
Det er så ca. her jeg er nu, og nu mit egenlige spørgsmål kommer. Jeg er stadig næsten lige så frustreret over min mave. Jeg har næsten "bildæk", og så hænger der sådan en lap for neden, som er ca. 6-7cm tyk hvis man tager den mellem pege og tommelfinger. Hvis man trykker sammen lidt hårdt med de to fingre, og giver slip, så kan man stadig mærke "aftrykket" af hvor fingrene har været hvis man føler igen efter et par sekunder. Præcis sådan føltes maven/anklerne/lårene også, da jeg havde alt væsken i kroppen, og vejede 88kg. Nu er det bare mildere selvfølgelig Det irriterer mig grænseløst meget, og jeg kan mærke at min selvtillid er lav. Jeg har så godt som ingen sexlyst trods min alder.
Jeg har trænet min krop rimelig længe, og kan mærke mine mavemuskler under "maven", men jeg vil meget gerne have dem synlige, og min vægt/fedtprocent er jo til det (fedtprocenten er målt til 6.7% på en Tanita vægt).
Jeg har været til en læge (ikke en særlig god en) og hun sagde at det var løst hud, og at kroppen skal bruge ca. ½år i min alder for at huden strammes op. Jeg er dog ikke helt sikker, da jeg føler der er mere "substans" i maven end bare løst hud. Den hænger jo ikke i "laser" som sådan, man kan ligesom tage i den. Det samme gælder "bildækkene". jeg blev også scannet i maven efter jeg havde tabt væsken, og kun vejede de ca. 76-77 kg, for at se om nyrer/lever havde taget skade, men det havde de ikke. Dog nævnte hun at der var lidt væske i maven. Det burde vel forsvinde naturligt via urin, men nu er der altså gået et måned, og har stadig samme mave.
Er der nogen der kan hjælpe en ung desperat mand, som føler at han ikke lever sin ungdom pga. lav selvtillid over sit udseende?
Jeg er en ung mand på nu 20 år som har været kraftig overvægtig. For ca. 3-3½ år siden vejede jeg da det var slemmest ca. 118 kg. Jeg kan dårligt huske så langt tilbage, men begyndte at tabe mig nogenlunde konsekvenst, indtil for ca. 1 år siden, hvor jeg så lå på ca. 84 kg, og begyndte at føle mig "normal". Jeg var dog langt fra tilfreds, og især min mave generede mig Meget. Jeg var enormt flov over at tage trøjen af, selv med denne vægt! Der var en laaang periode hvor jeg lå og svingede lidt op og ned omkring 82-83 kg, og var egenlig langt mere frusteret over min vægt/udseende på dette tidspunkt, end da jeg vejede 118 kg. Så for ca. 2 måneder siden (ca. start november 2010) slog det lidt klik. Jeg var på en sommerhustur med min studieklasse og der blev drukket (alkohol) og spist til den store guldmedalje. Men til min største skræk havde jeg taget 3 kg på, på 2 dage, og jeg kunne se og mærke at min mave/lår var blevet større. Nu ku det være nok! Jeg besluttede at ende min 3-årige slankekur en gang for alle!
Jeg gik på en enormt kontrolleret kur der bestod af ca. 1400 kalorier om dagen, men sådan set bare "normal" og sund mad, dvs. masser af grøntsager og fedtfattigt kød/mejeri produkter. ALT blev vejet og skrevet ned i mindste detalje. Jeg spiste aldrig noget uden at se hvor mange kalorier der var i! 1400 kalorier blev aldrig overskredet! Jeg tænkte kun på mad og i tal hele tiden, og var konstant sulten! Jeg var på grænsen til at få en depression/tvangstanker. For at prøve at stimulere min voldsomme sult jeg hele tiden havde, drak jeg enormt meget væske, masser af vand før hvert måltid, og masser af grøn te!
OVEN i det, så motionerede jeg som en sindsyg, ca. 3-4 x 1times træning om ugen, med hårdt íntensivt arbejde som løb eller spinning. Jeg forbrændte ifølge diverse maskiner i fitnesscenteret ca. 6-800 kalorier hver træning.
Jeg havde det elendigt, og til min kæmpe overraskelse, gik vægten stik imod min forventning! Jeg blev ved med at tage på, og fysisk blive større. Da det var værst havde jeg taget 9 kg på, på kun ca. 14 dage, og på dette tidspunkt brød jeg psykisk sammen. Jeg følte jeg gjorde alt rigtigt, men min krop var bare svulmet mere op. Efter at have gået med det alene længe, gik jeg endelig til lægen. Hun sendte mig dog hurtigt videre til hospitalet, da hun målte min puls til kun ca. 32. Det kom som et chok, og jeg blev tjekket på alle leder og kanter for hjertefejl med ultralyd scaninger og EKG osv.... Dette er dog en historie inde i historien, og det korte og det lange er, at lægerne ikke fandt noget som helst galt, til stor undren. Men jeg havde jo stadig min vægt og mit udseende som var grunden til lægebesøget. På hospitalet blev jeg som sagt scannet, og der blev fundet store mængder væske i min krop. Alt det overflødige vægt var altså væske, og som jeg nævnte havde jeg i løbet af kuren drukket utrolig meget. Mine ankler var helt svulmet op, og jeg havde tydelige "elastikker". Jeg fik sådan halvt anbefalet at tage noget vanddrivende medicin + kalium, og det gjorde jeg så over ca. 4 dage. Jeg tissede voldsomt meget, og kunne mærke dag for dag hvordan det blev bedre, og kroppen blev mindre. Det var Skønt! Jeg følte mig helt lettet, eftersom jeg før næsten havde problemer bare med at bukke mig ned og binde snørebånd pga maven. Vægten faldt naturligvis, ned til ca. 76 kg, og jeg blev lidt mager at se på. Min puls var i øvrigt steget til de normale 55-60 igen.
Det er så ca. her jeg er nu, og nu mit egenlige spørgsmål kommer. Jeg er stadig næsten lige så frustreret over min mave. Jeg har næsten "bildæk", og så hænger der sådan en lap for neden, som er ca. 6-7cm tyk hvis man tager den mellem pege og tommelfinger. Hvis man trykker sammen lidt hårdt med de to fingre, og giver slip, så kan man stadig mærke "aftrykket" af hvor fingrene har været hvis man føler igen efter et par sekunder. Præcis sådan føltes maven/anklerne/lårene også, da jeg havde alt væsken i kroppen, og vejede 88kg. Nu er det bare mildere selvfølgelig Det irriterer mig grænseløst meget, og jeg kan mærke at min selvtillid er lav. Jeg har så godt som ingen sexlyst trods min alder.
Jeg har trænet min krop rimelig længe, og kan mærke mine mavemuskler under "maven", men jeg vil meget gerne have dem synlige, og min vægt/fedtprocent er jo til det (fedtprocenten er målt til 6.7% på en Tanita vægt).
Jeg har været til en læge (ikke en særlig god en) og hun sagde at det var løst hud, og at kroppen skal bruge ca. ½år i min alder for at huden strammes op. Jeg er dog ikke helt sikker, da jeg føler der er mere "substans" i maven end bare løst hud. Den hænger jo ikke i "laser" som sådan, man kan ligesom tage i den. Det samme gælder "bildækkene". jeg blev også scannet i maven efter jeg havde tabt væsken, og kun vejede de ca. 76-77 kg, for at se om nyrer/lever havde taget skade, men det havde de ikke. Dog nævnte hun at der var lidt væske i maven. Det burde vel forsvinde naturligt via urin, men nu er der altså gået et måned, og har stadig samme mave.
Er der nogen der kan hjælpe en ung desperat mand, som føler at han ikke lever sin ungdom pga. lav selvtillid over sit udseende?
Kommentarer
Jeg har ikke så meget at kunne sige for at hjælpe dig, andet end jeg vil opfordre dig til at tage til din læge igen.
Du beskriver jo en spiseforstyrrelse (ekstrem kontrol, tjekke al mad, træne helt vildt, drikke alt for meget væske) og selvom det måske ikke er helt sådan mere, så skal du have talt om det.
Som du også selv skriver, så er dit selvværd i bund.
Du må bede om en henvisning til en psykolog. Og måske du også kan få en til en diætist som kan hjælpe dig med at få styr på at spise og drikke rigtigt.
Jeg vil ikke spå om hvordan det vil gå med huden da jeg ikke har forstand på det, men prøv at spørge lægen igen.
Hun må respektere at du har brug for hjælp - og er hun ikke lydhør og giver dig en henvisning til psykolog eller lignende syntes jeg sådan set at du skal prøvet at tage til en anden læge.