Min samlever er doven
HEj
Jeg har nogle store problemer med min kæreste,
vi har nu boet sammen i et 1,5 år, vi har begge fuld tids job,
og arbejder for det samme firma, så vi ses og gør det samme på jobbet,
dette er dog ikke noget problem, men på hjemmebanen er der store problemer efter min mening, hun gør ikke noget der hjemme, jeg ryder op, laver mad, passer vores katte, vasker tøj og gør vores 1plans hus i stand ude og inde, plus at hun ikke få de ting gjord der er vigtige, fx. skal der ringes til nogle, sendes et brev eller betales en regning, så tager det uger inden hun få det gjordt, og det vil sige jeg skal opføre mig lidt som om hun er et barn ved at blive ved med at minde hende om det hmmm...
Har snakket med hende om det og så gør hun noget 1 dag, og så tilbage til at brokke sig over at hun er træt eller ser tv uden der sker noget.. Jeg har også prøvet at lave en plan sammen med hende om hvornår ting skal gøres osv. hjælper bare ikke når det kun er mig der gør det... Har også prøvet at gå med til at hvis hun bare kan søger for at vaske tøj og ligge det på plads så skal jeg nok tage hånd om resten, men det bliver bare ikke til for hende..
Jeg har tænkt på at vi skal prøve at flytte fra hinannde så hun kan se forskellen på hendes og mit liv, og måske når hun ser at alt er rent og fint hos mig, osv vil hun måske indse, hvad det er jeg mener, elsker hende så højt, men kan ikke leve i et liv hvor der ikke er en smule ordning på ting.. De fleste af mine venner griner lidt af mig, da deres koner gør alt der hjemme og jeg ikke lige kan tage ud da der er meget jeg skal gøre her hjemme...
Elsker at gøre min kone glad men ikke på denne måde, syndes man skal deles om de ting der skal gøres.
håber at få nogle gode råd
på forhånd tak..
Jan 27år
Jeg har nogle store problemer med min kæreste,
vi har nu boet sammen i et 1,5 år, vi har begge fuld tids job,
og arbejder for det samme firma, så vi ses og gør det samme på jobbet,
dette er dog ikke noget problem, men på hjemmebanen er der store problemer efter min mening, hun gør ikke noget der hjemme, jeg ryder op, laver mad, passer vores katte, vasker tøj og gør vores 1plans hus i stand ude og inde, plus at hun ikke få de ting gjord der er vigtige, fx. skal der ringes til nogle, sendes et brev eller betales en regning, så tager det uger inden hun få det gjordt, og det vil sige jeg skal opføre mig lidt som om hun er et barn ved at blive ved med at minde hende om det hmmm...
Har snakket med hende om det og så gør hun noget 1 dag, og så tilbage til at brokke sig over at hun er træt eller ser tv uden der sker noget.. Jeg har også prøvet at lave en plan sammen med hende om hvornår ting skal gøres osv. hjælper bare ikke når det kun er mig der gør det... Har også prøvet at gå med til at hvis hun bare kan søger for at vaske tøj og ligge det på plads så skal jeg nok tage hånd om resten, men det bliver bare ikke til for hende..
Jeg har tænkt på at vi skal prøve at flytte fra hinannde så hun kan se forskellen på hendes og mit liv, og måske når hun ser at alt er rent og fint hos mig, osv vil hun måske indse, hvad det er jeg mener, elsker hende så højt, men kan ikke leve i et liv hvor der ikke er en smule ordning på ting.. De fleste af mine venner griner lidt af mig, da deres koner gør alt der hjemme og jeg ikke lige kan tage ud da der er meget jeg skal gøre her hjemme...
Elsker at gøre min kone glad men ikke på denne måde, syndes man skal deles om de ting der skal gøres.
håber at få nogle gode råd
på forhånd tak..
Jan 27år
Kommentarer
Jeg kan høre på dig det går dig meget på, ellers ville du ikke skrive her inde. Tag en seriøs snak med hende, og sig du ikke kan leve med en så doven person. Og som der bliver skrevet ovenfor - hvad når I får børn? Så bliver dine opgaver ganget med 10, og hun vil stadig bare være doven.. Det kan du hverken tilbyde dig selv eller dine børn.
det var bare mine tanker..
Har det været sådan al den tid I har boet sammen?
Har hun nogensinde boet alene? Det kunne godt lyde som om at hun er kommet hjemme fra far og mor og direkte til andre boliger hvor andre har gjort alting for hende.
Jeg syntes, at du skal sætte dig ned med hende for endnu en snak. Ikke i sofaen med tv'et kørende i baggrunden, men en alvorlig snak overfor hinanden ved spisebordet. Og SIG at det er en alvorlig snak.
Sig at du elsker hende, og ønsker at leve sammen med hende, men du ikke kan det her.
Det lyder nemlig bestemt ikke dumt at bo hver for sig.
Man kan ikke lave om på andre, kun på sig selv, så ønsker hun ikke at ændre sig og tage sin del på eget initiativ er der ikke noget du kan gøre ved det.
Det må hun svare dig tydeligt på, og du må gøre det ekstremt klart for hende, at hvis du fortsat skal bede hende om at lave noget, så må I bo hver for sig.
I må nok også hellere tale om, hvad I hver især har af standarder for hvordan jeres bolig skal se ud.
Nogle er nu en gang til at tøjet ligger pænt sammen i sorterede bunker i klædeskabet, at vasketøj vaskes så snart der er til en maskine, at køkkenbordet er helt ryddet, at der støvsuges før man kan se noget skidt og at håndvasken er kalkfri. De HOLDER hjemmet rent.
Andre har det fint med at vente med tøjvasken til der ikke er mere tøj i skabet, at der ligger småting fremme, at papirer ligger i en bunke og ikke sorteret i mapper og at støvsugning foregår når nullermændene så småt begynder at dukke... De GØR hjemmet rent.
Hvis du er den første type, og hun er den anden type, så når du at rydde op og gøre rent før hun overhovedet ser/mener/har behov for at det skal gøres.
Jeg tror, at I er hver jeres type, og så har jeg svært ved at se hvordan det skal fungere hvis ikke I nærmer hinanden og finder et kompromis.
Men ovenstående scenarie "undskylder" ikke at hun ikke laver mad og vasker tøj, giver kattene mad og betaler regningerne.
Hvis ikke HUN kan komme med et bud på hvordan I løser det her - altså aktivt kommer med forslag til om hun har brug for at det skal være skemalagt HVORNÅR hun gør hvad og hvilke ansvarsområder der er hvis (fx. at du står for regninger o.l. og hun står for vasketøjet) og hun vil gøre en stor indsats, så må det være slut.
Det må det ligeledes være hvis ikke hun efterlever jeres aftale.
Hvis ikke du mener ovenstående fremgangsmåde er den rette, så vil jeg foreslå, at du fra nu af kun vasker dit eget tøj, kun bærer dit eget service fra bordet, overvinder dig selv og nu og da lader skraldeposen stå i køkkenet og lader opvasken stå indtil hun får det af vejen.
Lad hende vide, at det vil være sådan fra nu af, og at du forventer at hun denne gang gør en SERIØS indsats og påtager sig sin del.
Gør hun ikke det; så er løsningen den samme: I må flytte hver for sig.
Men måske I også skulle tage en tur til lægen for at afklare om der er noget psykisk eller fysisk der ikke er i top hos hende
Altså; til lægen for at afklare, om der er fx. vitaminmangel eller psykiske problemer der fører til hendes træthed og hendes inaktivitet i forhold til husholdningen. Og desuden få en "parterapeutisk" samtale - hvis der er noget der hedder det
Og så vil jeg skrive nogenlunde det samme til dig som jeg tidligere har skrevet til kvinder der stod med samme problem:
Du har flere gange talt med din samlever om det her, og jeg mener, at det er mangel på respekt at hun ikke tager dig alvorligt.
Du føler ikke du bliver respekteret, og det får så dig til at miste respekten for hende og så forsvinder jeres forhold.
Og tja; det kan du jo også fortælle hende.