Indstillinger
mit liv er rodet
I foråret 2010 oplevede jeg at min kærlighed til min mand gennem 10 år blev anderledes. Jeg var igang med at tabe mig(har tabt 34kg på ca 10mdr)
Jeg følte at vi langsomt gled fra hinanden, vores hverdag var praktisk, med dagens gøremål, 2 små børn, gård og dyr og hvert vores arb.Jeg arb aftenvagt og derfor var vi mange dage ik hjemme sammen.En enkelt gang skete der det, der bare ik må ske, jeg kyssede en anden mand.
Det var en engangs forstilling og jeg havde virkelig dårlig samvittighed, da jeg vægter troskab og ærlighed højt. jeg valgte at tie da jeg ik synes han ku bruge det til noget.
Efter ca 4 mdr var jeg så sikker på at jeg ik elskede mere og muligvis ik ville blive i forholdet. Jeg var ked af at jeg skulle tage beslutningen, for jeg har altid været forelsket og elsket min mand, og det var så underligt at vi var gledet fra hinanden.
Men jeg meddelte ham det på vores sommerferie at jeg var i tvivl og mine følelser var langt væk.
Jeg ku mærke på ham at han blev meget overrasket og skuffet over min udmelding. Dog uden at gøre noget ved det.
Nogle mdr senere spørger han ind til om jeg har det på samme måde, og det bekræfter jeg da vi intet har gjort for at rette op på det. Så meddeler han at han har tænkt over det, og ønsker at stoppe forholdet. Det bliver jeg ked af, da jeg nu mærker at jeg ønsker at være sammen, men arb på vores forhold.Prøver at forklare ham dette og spørger om vi kan rette op på det.men han holder fast og har gjort det nu i ca 6mdr.
Det har været et underligt efterår og vinter. for jeg har kæmpet med næb og klør for at prøve at vinde ham tilbage og overbevise ham om at vi kan ændre vores sitiuation. vi har stadig indtil for en mdr siden gået i seng med hinanden. jeg er flytet fra vores fælleshjem for at give ham ro og fred.
men nu her li efter jul fortæller han at han er begyndt at snakke med en anden og han ik ved hvilke følelser han har, men at ham og jeg ik kan få det til at fungere og jeg må acceptere hans beslutning.
Jeg har fortsat sagt at jeg vil kæmpe for ham og vise ham at jeg er villig til at ændre på de ting jeg gør galt. Men jeg valgte at tilmelde mig noget netdating, for at komme videre,dog uden at meddele min mand dette, ja ved godt at det måske ik er en god måde at komme videre på, men ved ik hvad jeg ellers sku.
Så den anden dag stjal min mand min tlf og opdaget nogle smser jeg havde modtaget fra en fyr, og det gjorde ham vildt sur, for jeg skulle ik spille på 2 heste, og fortælle at jeg ville ha ham når jeg samtidig har gang i en anden.
Jeg kender ikke denne fyr jeg har skrevet med. det er ca10 beskeder frem og tilbage og vi har ik set hinanden endnu, så for mig er der ingen anden. men alligevel føler jeg mig næsten utro, til trods for at jeg ik har noget samliv med min mand, og han afviser mig.
jeg går til psykolog for at få hjælp med at håndtere tingene da det er enormt svært at affinde sig med tingene.
Jeg har bedt min mand om at tænke tingene igennem en sidste gang og håber selvfølgelig han vil gi mig en chance, men han siger at det kun er et spørgsmål om tid før jeg er utro og han er glad for han fik det bekræftet inden han seriøst ville ta mig tilbage.
jeg er fortvivlet over det, da jeg ikke vil være sammen med nogen anden hvis det var mig og ham. og det troede jeg os han kendte mig godt nok til at vide.
jeg ved bare ik hvordan jeg kan gøre tingene godt igen og hvordan jeg skal få ham til at stole på mig, og om jeg skal vente yderligere eller prøve at give slip og skabe mig mit eget liv.
puha kærlighed er kompliceret.
Jeg følte at vi langsomt gled fra hinanden, vores hverdag var praktisk, med dagens gøremål, 2 små børn, gård og dyr og hvert vores arb.Jeg arb aftenvagt og derfor var vi mange dage ik hjemme sammen.En enkelt gang skete der det, der bare ik må ske, jeg kyssede en anden mand.
Det var en engangs forstilling og jeg havde virkelig dårlig samvittighed, da jeg vægter troskab og ærlighed højt. jeg valgte at tie da jeg ik synes han ku bruge det til noget.
Efter ca 4 mdr var jeg så sikker på at jeg ik elskede mere og muligvis ik ville blive i forholdet. Jeg var ked af at jeg skulle tage beslutningen, for jeg har altid været forelsket og elsket min mand, og det var så underligt at vi var gledet fra hinanden.
Men jeg meddelte ham det på vores sommerferie at jeg var i tvivl og mine følelser var langt væk.
Jeg ku mærke på ham at han blev meget overrasket og skuffet over min udmelding. Dog uden at gøre noget ved det.
Nogle mdr senere spørger han ind til om jeg har det på samme måde, og det bekræfter jeg da vi intet har gjort for at rette op på det. Så meddeler han at han har tænkt over det, og ønsker at stoppe forholdet. Det bliver jeg ked af, da jeg nu mærker at jeg ønsker at være sammen, men arb på vores forhold.Prøver at forklare ham dette og spørger om vi kan rette op på det.men han holder fast og har gjort det nu i ca 6mdr.
Det har været et underligt efterår og vinter. for jeg har kæmpet med næb og klør for at prøve at vinde ham tilbage og overbevise ham om at vi kan ændre vores sitiuation. vi har stadig indtil for en mdr siden gået i seng med hinanden. jeg er flytet fra vores fælleshjem for at give ham ro og fred.
men nu her li efter jul fortæller han at han er begyndt at snakke med en anden og han ik ved hvilke følelser han har, men at ham og jeg ik kan få det til at fungere og jeg må acceptere hans beslutning.
Jeg har fortsat sagt at jeg vil kæmpe for ham og vise ham at jeg er villig til at ændre på de ting jeg gør galt. Men jeg valgte at tilmelde mig noget netdating, for at komme videre,dog uden at meddele min mand dette, ja ved godt at det måske ik er en god måde at komme videre på, men ved ik hvad jeg ellers sku.
Så den anden dag stjal min mand min tlf og opdaget nogle smser jeg havde modtaget fra en fyr, og det gjorde ham vildt sur, for jeg skulle ik spille på 2 heste, og fortælle at jeg ville ha ham når jeg samtidig har gang i en anden.
Jeg kender ikke denne fyr jeg har skrevet med. det er ca10 beskeder frem og tilbage og vi har ik set hinanden endnu, så for mig er der ingen anden. men alligevel føler jeg mig næsten utro, til trods for at jeg ik har noget samliv med min mand, og han afviser mig.
jeg går til psykolog for at få hjælp med at håndtere tingene da det er enormt svært at affinde sig med tingene.
Jeg har bedt min mand om at tænke tingene igennem en sidste gang og håber selvfølgelig han vil gi mig en chance, men han siger at det kun er et spørgsmål om tid før jeg er utro og han er glad for han fik det bekræftet inden han seriøst ville ta mig tilbage.
jeg er fortvivlet over det, da jeg ikke vil være sammen med nogen anden hvis det var mig og ham. og det troede jeg os han kendte mig godt nok til at vide.
jeg ved bare ik hvordan jeg kan gøre tingene godt igen og hvordan jeg skal få ham til at stole på mig, og om jeg skal vente yderligere eller prøve at give slip og skabe mig mit eget liv.
puha kærlighed er kompliceret.
Kommentarer
når han så senere meddeler dig at han vil stoppe ---så går det op for dig --at du mente det alligevel ikke ---du vil gøre det godt igen --men fjoller rundt på en dating som din mand op dager ----
jeg forstår godt at han siger --nej moster den går ikke ---han kan jo ikke stole på dig ----
jeg ved ikke en gang om par terapi kan redde jeres forhold ..det skulle du have foreslået fra starten----
nej du får ikke trøst hos mig --for du ligger som du selv har redt
Hvor er det flot, at du har tabt dig så meget. Din fysiske forandring må være enorm og det giver en indvendig glæde, der fortjener stor opmærksomhed.
Midt i alt dit rod, har du også nu en enestående mulighed for, at finde ind til dig selv. Se dig selv som den du virkelig er og udfra det, hvad du fra nu af ønsker dig af livet.
Jeg vil tro, at du har behov for ro til denne proces. Hellige dig dine børn, dig selv og dit nye liv,- uden tanke for mænd.... endnu.
Ta dit liv op til revision, afskaf det negative og bliv den glade Q, som du og andre søstre fortjener.
Hvad der endt er sket i dit liv, bør det ikke stå i vejen for din fremtidige lykke. En gevaldig oprydning giver frit udsyn til den du gerne vil være.
Tro på dig selv, glæd dig over at du har frie hænder til, at gøre liiige præcis
hvad der er bedst for dig og dine børn så kommer resten helt af sig selv.
Du har bevist stor styrke ved vægttabet, såååå bare gå til den.
Jeg ønsker dig held og lykke på din nye vej.
Bamseknus til dig fra mig.