Spiser intet, men har lyst til mad
Jeg er en 16 årig pige på 71,6 fede, klamme kg (jeg har en forholdsvis stor muskelmasse OG for meget fedt) og 158 cm i højden. Jeg har i lang tid haft et ønske om vægttab. Jeg er simpelthen for fed, og jeg er slet, slet, slet ikke god nok. De seneste dage, fem dage for at være helt korrekt, har jeg intet spist. Aboslut nul og niks! Dog har jeg lyst til mad, men lige så snart jeg har taget en bid bliver jeg trist og spytter det ud. Det eneste jeg har intaget er vand og vand blandet med citron og cayennepeber. Jeg har indset, at mad ikke gør mig lykkeligerer.
I ottende klasse startede jeg med at cutte, men efter at min mor fandt ud af det, stoppede jeg igen. I april sidste år blev jeg indlagt. Dengang troede jeg, at det var fordi, jeg var bange for at være blevet gravid. Nu når jeg tænker tilbage, så var det egentlig et "lille" selvmordsforsøg. Jeg havde nemlig spist en masse piller. Jeg er blevet mobbet gennem hele min folkeskolegang. Det har sat sine spor -> jeg er stadig ikke god nok.
Nå, men back to the problem. Jeg VIL tabe mig. I søndags styrketrænede jeg i en go' times tid, i mandags løb jeg i halvanden time, tirsdag gik jeg hjem fra arbejde (12 km), onsdag styrketrænede jeg igen, og i dag(torsdag) spinnede jeg i en halv time, løb i en halv time og skal om lidt til at styrketræne. Jeg ved, hvad jeg vejer på 100 pct. tom mave, så jeg kan regne ud, at jeg siden i mandags har tabt 1 kg, hvilket overhovedet ikke er nok!
Ja, jeg har fået psykologhjælp, men jeg kan simpelthen ikke tale ud om mine følelser til folk/en psykolog. Jeg vil ikke belemre dem med bagateller.
Mit spørgsmål er så, hvad kan jeg selv gøre for at få det bedre og samtidig nå et stort vægttab?
I ottende klasse startede jeg med at cutte, men efter at min mor fandt ud af det, stoppede jeg igen. I april sidste år blev jeg indlagt. Dengang troede jeg, at det var fordi, jeg var bange for at være blevet gravid. Nu når jeg tænker tilbage, så var det egentlig et "lille" selvmordsforsøg. Jeg havde nemlig spist en masse piller. Jeg er blevet mobbet gennem hele min folkeskolegang. Det har sat sine spor -> jeg er stadig ikke god nok.
Nå, men back to the problem. Jeg VIL tabe mig. I søndags styrketrænede jeg i en go' times tid, i mandags løb jeg i halvanden time, tirsdag gik jeg hjem fra arbejde (12 km), onsdag styrketrænede jeg igen, og i dag(torsdag) spinnede jeg i en halv time, løb i en halv time og skal om lidt til at styrketræne. Jeg ved, hvad jeg vejer på 100 pct. tom mave, så jeg kan regne ud, at jeg siden i mandags har tabt 1 kg, hvilket overhovedet ikke er nok!
Ja, jeg har fået psykologhjælp, men jeg kan simpelthen ikke tale ud om mine følelser til folk/en psykolog. Jeg vil ikke belemre dem med bagateller.
Mit spørgsmål er så, hvad kan jeg selv gøre for at få det bedre og samtidig nå et stort vægttab?
Kommentarer
få lagt en kost plan så du får er ordentligt for hold til mad---
Men bare du har indset det er et stort skridt frem.
Et selvmordsforsøg er et opråb til dig selv, dine bekendte og familie om du har stor brug for hjælp. Det skal du og andre være meget opmærksomme på.
Du har et meget stærkt problem du vil tabe dig men i stedet for at spise dyrker du hårdt motion.
Det er kun en aktivering for endefiner og det fint nok.
Men jeg bliver lidt sur fordi dit problem kan godt være din vægt men det er det jo ikke.
Du har noget inden i der skal råbes ud.
Jeg syntes du skal søge noget hjælp
Du skal Maks bevæge dig 30 minutter om dagen eller det er fint hvis man gør mere ind det.
Men tilgengæld skal man også arbejde lige så meget med sig selv sin psyke osv.
Hvis du ikke føler dig tryk hos en psykolog, så prøv andre metoder, unge grupper, ungekontaken en bostøtte eller en fremmede der har rådene på hånden.
Det sværeste men det bedste man kan gøre som menneske er at række ud efter hjælp.
Åbne op og tag de små skridt af gangen.
Du kan ikke få et vægt tab før du får det psykisk bedre.