Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hvornår indsættes p-ring?

Redigeret 6 januar, 2011, 03:32 i Prævention
Hej, jeg skriver fordi jeg er blevet i tvivl om hvornår jeg skal indsætte min p-ring igen efter de 7 dages pause. I indlægssedlen står at hvis man f.eks. har indsat sin ring en lørdag tages den ud igen lørdagen tre uger efter og man holder en pause på 7 dage.
Men skal den så indsættes den næste lørdag eller tæller den dag man tager den ud (dvs. her en lørdag) med som dag nr.1 og den skal derfor sættes op den næste søndag (dvs. på 8. dagen)? Da jeg spurgte på apoteket sagde hun at man skulle sætte den op igen på 8. dagen, men jeg synes der står noget andet i indlægssedlen?
Mvh. Amalie

Kommentarer

  • Der står at den normalt er inde i 3 uger og en pause på en uge og så igen 3 uger . men er du itvivl må du tale med din læge måske skal du have det anderledes . held og lykke
  • Jeg kan ikke tro andet end at det er som med p-piller, hvor det også hedder at man skal holde pause i 7 dage.
    Der begynder man på den næste pakke på 8. dagen.

    Det vil sige, at man starter på samme ugedag hver 4. uge.
  • Jeg er helt klar over at man har den inde i 3 uger og derefter ude i 7 dage og så ind igen. Jeg har også taget p-piller en del år inden denne p-ring. Jeg synes bare det står i brugsanvisningen som om det er på 7. dagen og ikke 8.?
    Er der ikke nogle p-rings brugere der kan fortælle mig om de sætter den op og tager den ud den samme ugedag?? Altså første gang jeg satte den i var en lørdag, så tager jeg den ud igen en lørdag 3 uger efter, holder en uges pause, men skal den så i igen en lørdag eller en søndag? Dvs. skal den ud og ind samme ugedag??
  • Ah, undskyld, jeg havde misforstået. Du skriver, at der i indlægssedlen står, at sætter man den op lørdag, tager man den også ud lørdag (altså samme ugedag for både ind og ud). Det vil sige, at det ikke er ligesom med p-piller.
    Vil tro at du så skal blive ved med at sige både ind og ud på lørdage. Kan simpelthen ikke forestille mig at de har lavet det sådan at man skal skifte ugedag fra gang til gang. Det er der jo ingen der vil kunne huske.
    Men ring da til din læge i morgen tidlig i telefontiden og hør ad...
  • Med alle de spørgsmål der er her på siderne på p-piller, p-ring osv. vil jeg mene, at det lader til at medicinalfirmaerne øjensynlig ikke formår at informere ordentligt i indlægssedlerne, hvorfor jeg vil foreslå at man kontakter det pågældende firma direkte og spørger der.

    Hvis tilstrækkeligt mange bliver ved med at henvende sig med de samme spørgsmål, vil det givet på et tidspunkt betyde, at firmaerne begynder at informere ordentligt.

    Jeg er faktisk en smule rystet over, at så mange er i tvivl, om hvordan og hvorledes. Det burde ikke være vanskeligt at skrive den slags i klart og tydeligt sprog i en indlægsseddel.

    Det er i øvrigt også der alle bivirkninger bør stå.
Log in eller Registrér for at kommentere.