Indstillinger
Influenza, angst og barn
Hej,
Vores datter på 11 måender blev syg med opkast - det varede et par dage, så var hun frisk igen. Så gik min mand og jeg ned med influenza og dårlig mave.
Jeg lider af generaliseret angst, og har det meget svært når jeg selv eller andre er syge. I sær når det er med maven.
Imens vi har været syge, har vi selvfølgelig passet vores datter. Vi har gjort det på skift, så vi også kunne få sovet ind imellem.
Problemet er, at jeg om aften får det rigtig dårligt psykisk. Føler mig som en rigtig dårlig mor - bare jeg kigger på min datter, så vræler jeg. Jeg har det fuldstændig ligesom jeg havde det, da jeg lige havde født, og stadig var påvirket af hormoner.
Mine forældre ringede i går og tilbød, at de ville hente D., så vi kunne få slappet lidt af. Vi sagde ja tak, og de hentede hende i går formiddags og havde hende til i dag ved middagstid.
Jeg savnede hende RIGTIG meget, men var samtidig helt fri for vræleture og kunne bare slappe af. Jeg vidste, at hun havde det godt.
Nu har hun så været hjmme hele aftermiddagen, og nu hvor dagen rinder ud, starter uroen igen!!
Jeg ryster indvendig og er hele tiden ved at græde.
Jeg tænker på, om jeg overhovedet er i stand til at tage mig af hende.
Jeg vil ALDRIG undvære hende, men jeg er alligevel bange for, om vi "begik en fejl", da vi valgte at få hende... Puha, det er svært bare at skrive det!!
Selvfølgelig gjorde vi ikke det, men nogle gange føler jeg mig bare SÅ magtesløs.
Min mand arbejder og jeg går hjemme sammen med D. Det fungerer fint. Vi hygger os, besøger familien, går ture med barnevognen eller slapper af hjemme. Ligeså snart der sker noget uforventet, fx. at vi bliver syge, så bryder jeg sammen.
Det er så frustrerende...
Johanne
Vores datter på 11 måender blev syg med opkast - det varede et par dage, så var hun frisk igen. Så gik min mand og jeg ned med influenza og dårlig mave.
Jeg lider af generaliseret angst, og har det meget svært når jeg selv eller andre er syge. I sær når det er med maven.
Imens vi har været syge, har vi selvfølgelig passet vores datter. Vi har gjort det på skift, så vi også kunne få sovet ind imellem.
Problemet er, at jeg om aften får det rigtig dårligt psykisk. Føler mig som en rigtig dårlig mor - bare jeg kigger på min datter, så vræler jeg. Jeg har det fuldstændig ligesom jeg havde det, da jeg lige havde født, og stadig var påvirket af hormoner.
Mine forældre ringede i går og tilbød, at de ville hente D., så vi kunne få slappet lidt af. Vi sagde ja tak, og de hentede hende i går formiddags og havde hende til i dag ved middagstid.
Jeg savnede hende RIGTIG meget, men var samtidig helt fri for vræleture og kunne bare slappe af. Jeg vidste, at hun havde det godt.
Nu har hun så været hjmme hele aftermiddagen, og nu hvor dagen rinder ud, starter uroen igen!!
Jeg ryster indvendig og er hele tiden ved at græde.
Jeg tænker på, om jeg overhovedet er i stand til at tage mig af hende.
Jeg vil ALDRIG undvære hende, men jeg er alligevel bange for, om vi "begik en fejl", da vi valgte at få hende... Puha, det er svært bare at skrive det!!
Selvfølgelig gjorde vi ikke det, men nogle gange føler jeg mig bare SÅ magtesløs.
Min mand arbejder og jeg går hjemme sammen med D. Det fungerer fint. Vi hygger os, besøger familien, går ture med barnevognen eller slapper af hjemme. Ligeså snart der sker noget uforventet, fx. at vi bliver syge, så bryder jeg sammen.
Det er så frustrerende...
Johanne
Kommentarer
Tak for dit svar.
Jeg går hos en psykiater og er i behandling med antidepressiv medicin. D. skal starte i en privat institution 1. marts og min mor kommer og hjælper med rengøringen hver fredag.
Vores hverdage fungerer fint og uden ret megen angst. Problemet opstår først rigtigt, når vi lissom kommer ud af de daglige rytmer.
Jeg har dårlig samvittighed over, at lade hende starte i institution når hun kun er 1 år. I min familie er vi aldrig blevet passet ude, så for mig er det ikke almindeligt, at børn skal være andre steder end hos deres mor - i hvert fald til de bliver 3 år
På den anden side glæder jeg mig til, at kunne aflevere hende og gøre nogle ting på egen hånd.
Johanne
men det er en god ide at sende hende ud og blive passet nogle timer daglig --hvor du med sinds ro kan ordne dine ting --og når hun kommer hjem er du klar til dit barn jeg mener klart du skal have noget tera pi --og behandling ---
for ellers risikerer du at over føre alt din angst ---til barnet --små børn er meget følsomme over mors vibrationer ---
så derfor er det ikke så dårligt at komme i vugge stue---
ja det er rigtig i gamle dage var det anderledes --mødre passede selv deres børn --men tiden er en anden i dag ---
Vores datter skal starte i Rudolf Steiner. Der har min søster og svoger deres 3 store børn 1 i skolen og 2 i børnehaven, og deres 4. og yngste og vores datter, vil komme til at følges ad i børnehave og skole.
Jeg træffer de valg og beslutninger, jeg synes er de rigtige for min datter. Hvad skal hun spise, hvor skal hun i institution - alle de der "mor-ting" gør jeg jo. Når jeg så har det skidt, så bliver jeg SÅ meget i tvivl, om de valg nu også er de rigtige. Så føler jeg mig som den dårligste mor.
Vores datter er nem, glad og livlig. Hun græder stort set aldrig, har kun været syg 2 gange i sit liv, er aldrig bange eller utrøstelig. Jeg tror alle mennesker vil sige, at vi har givet hende et almindeligt trygt og godt hjem - det er kun mig, der kan se alle de ting "jeg burde" og "jeg ikke får gjort".
Det kan drive mig til vanvid, at skal være så bekymret hele tiden!!
Pisse irriterende...undskyld mit sprog...
Johanne