Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Ondt i maven, under navlen

Redigeret 30 december, 2010, 09:36 i Åben debat om smerter
Jeg har nu gennem en længere periode døjet med ømhed i maven, under navlen, primært i venstre side. Jeg har været hos lægen et par gange, og fået foretaget blodprøver, afføringsprøve og urinprøve - alt sammen viste ingen tegn på bekymring. Afføring er normal, urin er normal og jeg døjer ikke luft i maven udover det sædvanlige. Tænkte at det kunne være sjovt lige at prøve jer inden lægen skal belemres yderligere.

Smerten (tror jeg) er startet ved at jeg har taget lidt på i vægt og mine bukser har været en smule for stramme. Jeg sidder ned på en kontorstol/i bil det meste af dagen, og smerten forekommer primært lige i bukselinningen hvor presset har været størst. Bukserne har dog efter min mening ikke været umenneskelig små, der er tale om et par normale jeans der ikke sidder super stramt.

Jeg tog for to måneder siden konsekvensen og købte større og mere løse bukser (jeans et nummer eller to for store) og har haft bukserne knappet op i arbejdstiden i så vid udstrækning som muligt. Smerten er der dog stadig. Smerten er ikke ulidelig på nogen måde, og den er ej heller konstant, men den er der. Den opstår når ofte kort tid efter at der har været lidt pres på maven (et par bukser, sikkerhedssele, min søn på maven etc.).

Jeg er begyndt at motionere, og har lagt min kost lidt om for at tabe mig. Jeg arbejder som kørende sælger, og det er en anelse frustrerende for mig ikke at kunne gå i pæne normalt siddende bukser.

Som en sidebemærkning kan jeg sige at jeg den seneste måneds tid har døjet med smerter i lænden, især i højre side. Tvivler dog på at dette kan have nogen sammenhæng, men syntes at det skulle nævnes.

Skal jeg være nervøs for smerterne i maven, eller skal jeg blot håbe på at det går i sig selv engang i takt med at jeg får smidt lidt kilo? Hvad mener i?

På forhånd tak.

Kommentarer

  • Mit umiddelbare bud er, at det kan være noget muskulært, der generer dig. Det er ret logisk, at du for at beskytte det sted, der gør ondt ubevidst så belaster et andet sted, hvorfor det nu er ved at flytte over i lænden.

    Det er fint, du er begyndt at motionere og tabe dig - det vil givet hjælpe, men jeg vil alligevel forslå dig at få en henvisning til en fysioterapeut, der kan lære dig nogle øvelser, for når du sidder så meget i dagens løb - både i bil og på kontorstol, så vil du uværgerligt belaste lidt skævt, hvorfor det vil være godt for dig at få nogle øvelser specielt tilpasset dig og din dagligdag.

    Det vil med stor sandsynlighed være nogle ud/af-spændingsøvelser, du lige kan lave nogle gange hver dag i bilen, måske når du stiger ud eller ind - sådan 5-6 gange uden den store dramatik, forstået at det vil du sagtens kunne på parkeringspladsen, uden nogle overhovedet lægger mærke til det.

    Og - naturligvis er det ikke godt at sidde så mange timer hver dag med noget tøj, der strammer, men det har du jo opdaget.
Log in eller Registrér for at kommentere.