Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Forlængelse af syge tid ved brug af febernedsættende??

Hej.

Man har altid fået at vide, at grunden til at man får feber, er fordi kroppen bedre kan nedkæmpe bakterierne, hvis den er varm.
Jeg tænker så, at hvis man så tager febernedsættende piller, vil det så forlænge ens sygetid, fordi kroppen bedre bekæmper bakterier og virus når den er varm? Ligesom at sætte sygdommen på standby ..

På forhånd tak for svar.
Venlig hilsen Malte

Kommentarer

  • Det kan være svært, for ikke at sige umuligt, at komme med et endegyldigt svar, for det kommer i aller højeste grad an på, hvad man fejler.

    Har man en betændelsessituation, så er det vigtigt at få den rette medicin, der kan bekæmpe betændelsen, så den ikke udvikler sig, men jeg er enig i at man ikke bare skal dulme med f.eks. panodil el.lign., for det tror jeg heller ikke er godt for kroppen, og jeg tror også, at hvis man er forkølet og har lidt feber, så trækker man sin lette sygdom i langdrag, netop fordi man ved at indtage noget medicin, får det bedre her og nu, og så "kører" man videre i samme tempo, som man plejer. Kroppen får således ikke den fornødne ro til at restituere sig, hvorfor man også lettere bliver syg igen.

    Desværre er det blevet sådan i vores samfund, at man bare tager noget medicin, hvis ikke man er på toppen, og så drøner man videre. At lytte til kroppens signaler og rette sig efter det, er ikke noget, man gør så meget i, men det ville man i den grad have meget bedre af.

    I øvrigt, hvis man f.eks. døjer med hovedpine, så tager de fleste bare medicin, i stedet for at prøve at finde ud af, hvorfor man har hovedpine, og så handle ud fra det. Det kan være nogle øvelser vil hjælpe, ændrede arbejdsstillinger, måske der er for megen stress, problemer, man tumler med osv. osv..

    Nu skriver du under forkølelse, så jeg regner med, at det er det, det handler om. Er man forkølet, er det bedste, man kan gøre for sig selv; at tage den lidt med ro, tage noget varmt tøj på, drikke noget varmt - i det hele taget "pusle" lidt godt om sig selv - i stedet for bare at tage nogle piller. Det er en virus, og den skal fred og ro til at komme ud af kroppen igen, og hvis man giver sig selv lov til den fred og ro, vil man med stor sandsynlighed også komme mere styrket igennem, så man ikke får en omgang mere efter et par uger.
Log in eller Registrér for at kommentere.