Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

er der et liv efter skilsmisse?

Redigeret 21 december, 2010, 04:10 i Sorg og krise
Jul...hvordan glæde sig i denne tid. For første gang juleaften uden mine børn!
De skal holde jul i mit tidligere hjem, med deres far og den mær han finder mere interessant end mig. Sorgen er højere end noget bjerg, ved ikke hvordan jeg skal rumme det. Folk siger :nå! Har du det stadigvæk sådan. Ja jeg savner i den grad mit gamle liv! Håber at børnenes far falder død om, at hans kæreste får canser fra top til tå. Eller noget andet grimt, hader at hun skal ha noget med mine børn at gøre. Det var ikke sådan jeg havde tænkt mig at skulle ha børn. Glæden er væk. Livet uden mening. Hvorfor skal jeg udsættes for det her. Jeg er et usselt menneske. Fortjener åbenbart ikke bedre. Oplever at det er to skridt frem, og et tilbage. Jeg var ikke værd at samle på. Ærgeligt ikke at kunne dele sine oplevelser omkring børnene med deres fædrene ophav, savner det som så meget andet. Jammerdal!

Kommentarer

  • Jamen jeg forstår dig så inderlig godt. Alle dine tanker og det hele.
    Jeg lover dig, der er et liv efter skilsmissen. Man skal bare lige have tid til at komme sig.
    Det er sikkert heller ikke sjovt for de tidligere svigerforældre.
    Jeg holdt kontakten med min tidligere svigermor til hun døde. Mine børn var jo hendes børnebørn. Min ene søn og jeg besøgte hende. Hun boede meget langt væk.
    Men hun måtte jo også tage mod en ny svigerdatter.

    Det føles ganske forfærdeligt. Jeg ved det. man kan ikke sove, man er fortvivlet. Jeg kender alle dine tanker og følelser, tror jeg.
    Men de følelser forsvinder. Du kommer til at føle dig hel igen.

    Du skal gøre, som det råd jeg fik af en læge.
    Han sagde: Hvis du vidste, hvor mange der bliver dårligt behandlet af deres ægtefælle. Du er ikke alene. Men du skal søge andre menneskers selskab for at få det lidt på afstand. Gå ud og danse. Det gør jeg selv.
    Bagefter tænkte jeg på om han måske var i samme situation. Hvem ved.

    Det råd har jeg givet andre og det har virket. Men tal ikke til fremmede om dine kærestesorger. Bare et godt råd, hvis du gå ud og danser eller hvad du nu kan finde på.

    Jeg er sikker på du lige som andre pludselig bliver bevidst om livet er stadig værd at leve. Hvorfor skulle du være anderledes. Trøst dig, det hele er kun en overgang.
  • Kære Maria

    Ja, der er et liv efter en skilsmisse - hvis man selv ønsker det og arbejder for det. Det kan ovenikøbet blive et godt liv. Anderledes end man havde forventet, men det betyder ikke dårligere.

    Du har tydeligvis et lavt selvværd og en utrolig masse aggressioner både mod din ex-mand, hans nye partner og dig selv. Det er ikke det, at din mand er gået fra dig, der ødelægger dit liv. Det er din egen vrede, had og hævngerrighed. Disse følelser er ren gift for én selv. Desværre risikerer du at sprede alle disse negative følelser til dine børn og derved forgifte dem.

    Det er jo klart, at glæden i dit liv er væk, når du har så mange negative følelser. Så er der jo slet ikke plads til de positive. Og desværre tror jeg, at du er så opslugt af dem eller fanget i dem, så du ikke kan give plads til at få det bedre.

    Selvfølgeligt fortjener du at få det bedre. Men det kræver, at du også ønsker at få det bedre og frem for alt selv tror på, at du fortjener det. At din mand er gået fra dig er ikke én eller anden personlig hævntogt mod dig. Det handler vel om, at han tager ansvar for at få det ud af sit liv, han ønsker sig. Og nu står du så med ansvaret for selv at skabe dig selv et godt liv. Men det kan du ikke så længe du er fyldt op til randen af negativitet og destruktivitet. Det må forandres til noget andet og det er et stort arbejde.

    Bitterhed er en enormt destruktiv følelse og skaber offerfølelser. Men det er er dine egne tanker og følelser, der gør dig til offer for dig selv. Taknemmelighed er en god modgift mod bitterhed. Men du kan sikkert ikke finde meget i dit nuværende liv, du er taknemmelig for. Du befinder dig formentligt i en enormt fastlåst tilstand, som du gerne vil ud af, men ikke kan komme ud af ved egen kraft. Derfor tror jeg, at du har brug for professionel hjælp fra en psykolog eller terapeut, hvis du vil have det bedre.
    Så længe man kæmper mod virkeligheden og realiteterne og hader dem og nægter at acceptere, så længe får man det ikke bedre. Man må lære at finde andre måder at forholde sig til det på og det kan kræve andre øjne, der ser anderledes på det. Men det kræver så igen, at du er åben for, at der bliver set på det med andre øjne og at du er åben for at gøre, hvad der er nødvendigt, for at få det bedre.

    Det vil jo sikkert være at gnide salt i såret, hvis jeg ønsker dig god jul. Så i stedet vil jeg foreslå, at du bruger dagene inden jul til at tænke på, hvad du kan gøre for at få det bedre fremover, om du er parat til at få det bedre og optimalt kan du nå at få kontaktet en behandler inden jul. Så ved du, at du selv har gjort noget for at komme ud af den fastlåste tilstand, du er i lige nu og viser for dig selv, at du ønsker at få det bedre.
    Hvis ikke du kan gøre det af hensyn til dig selv, så kan du måske gøre det af hensyn til dine børn. De fortjener vel en mor, der er glad og har det godt? Din vrede mod deres far, kan ikke undgå at gå ud over dem.

    Dit og din ex-mands forhold kan jo ikke have været optimalt, siden han har valgt at blive skilt. Børn har så langt bedre af to forældre, der er glade hver for sig end forældre, der ikke er glade sammen.

    KH Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.