Uro omkring fremtiden - har vi en sammen eller ?
Kære alle.
Jeg har brug for alle jeres skønne imput. Sagen er at jeg ikke længere ved om jeg har en fremtid sammen med min forlovede eller ej.
Lidt forhistorie meget kort.
Vi har været sammen i snart 5 år. Han er 32 og jeg er 29. Vores parforhold startede med en stormfuld forelskelse hvor han gik fra sin daværende kæreste igennem 8 år, 3 måneder senere flyttede han ind til mig og 6 måneder efter vores første møde var vi forlovede.
Vi har aldrig været speciel gode til at kommunikere sammen og vores parforhold har været meget stormfuldt. Men vi har da også haft rigtige gode perioder.
Vi har overlevet mange forskellige ting - depression, arbejdsløshed, alvorlig sygdom, karriereskifte, utroskab på nettet (ham) m.m..
Kigger jeg tilbage på vores forhold er vi vel sammen på trods. Og det sidste år har været skidt.
Vi har ikke haft sex i ½ år. Hvis jeg siger jeg elsker dig svare han i lige måde. Skal nærmest tigge og bede ham om at vi skal ud og lave noget.
Han er håndværker og tager meget tidligt afsted om morgenen. Problemet er så bare at han kommer hjem - spiser og lægger sig på sofaen og sover! Ofte sidder jeg alene hele aftenen. Og vågner han så er han vågen hele natten og er foran computeren (hvilket jeg jo bliver utrolig omkring ovenpå hans utroskab). Han hjælper meget sjældent til herhjemme med de praktiske ting hvilket gør at jeg stresser (balancere pt. job og studier samtidig).
For så at gøre sagen endnu mere kompliceret har jeg fået en ny kollega som får mit hjerte til at banke lidt hurtigere. Vi har ikke lavet noget, men jeg har svært ved at glemme ham.
Er løbet kørt for vores forhold? Jeg føler ikke længere at jeg er lykkelig. Føler at vi er blevet mere venner end kærester.
Hvad mener I?
Mange hilsner
A
Jeg har brug for alle jeres skønne imput. Sagen er at jeg ikke længere ved om jeg har en fremtid sammen med min forlovede eller ej.
Lidt forhistorie meget kort.
Vi har været sammen i snart 5 år. Han er 32 og jeg er 29. Vores parforhold startede med en stormfuld forelskelse hvor han gik fra sin daværende kæreste igennem 8 år, 3 måneder senere flyttede han ind til mig og 6 måneder efter vores første møde var vi forlovede.
Vi har aldrig været speciel gode til at kommunikere sammen og vores parforhold har været meget stormfuldt. Men vi har da også haft rigtige gode perioder.
Vi har overlevet mange forskellige ting - depression, arbejdsløshed, alvorlig sygdom, karriereskifte, utroskab på nettet (ham) m.m..
Kigger jeg tilbage på vores forhold er vi vel sammen på trods. Og det sidste år har været skidt.
Vi har ikke haft sex i ½ år. Hvis jeg siger jeg elsker dig svare han i lige måde. Skal nærmest tigge og bede ham om at vi skal ud og lave noget.
Han er håndværker og tager meget tidligt afsted om morgenen. Problemet er så bare at han kommer hjem - spiser og lægger sig på sofaen og sover! Ofte sidder jeg alene hele aftenen. Og vågner han så er han vågen hele natten og er foran computeren (hvilket jeg jo bliver utrolig omkring ovenpå hans utroskab). Han hjælper meget sjældent til herhjemme med de praktiske ting hvilket gør at jeg stresser (balancere pt. job og studier samtidig).
For så at gøre sagen endnu mere kompliceret har jeg fået en ny kollega som får mit hjerte til at banke lidt hurtigere. Vi har ikke lavet noget, men jeg har svært ved at glemme ham.
Er løbet kørt for vores forhold? Jeg føler ikke længere at jeg er lykkelig. Føler at vi er blevet mere venner end kærester.
Hvad mener I?
Mange hilsner
A
Kommentarer
Så jeg forstår godt, at du måske er blevet lidt lun på en anden. Det kan man jo meget let blive, når man lever i et forhold, der ikke er tilfredsstillende. Man kan flygte på mange måder.
Så spørgsmålet er vel, hvad du ønsker og forventer i dit liv. Fører det her forhold dig derhen, hvor du gerne vil være? Styrker det dit selvværd og din glæde?
Skal kærlighed vare ved, skal den have lys, luft, plads og næres, passes og plejes.
Hilsen Helene