Indstillinger
Har jeg fået en depression?
Hej jeg hedder Sarah og jeg er fjorten år.
Siden jeg var, jeg tror elleve år gammel har jeg følt mig indelukket. Jeg havde ikke lyst til at være sammen med nogen, jeg stoppede til alle frivillige aktiviteter jeg gik til og i stedet sad jeg bare derhjemme foran tv'et. Og mærkelig nok følte jeg mig glad, det var bare ligeså snart jeg skulle være sammen med nogen eller gøre noget for nogen så følte jeg mig ulykkelig. Min mor og far syntes at det var unormalt og det gjorde jeg selvfølgelig også, fordi ingen jeg kendte havde det på samme måde.
Efter et år eller to blev det værrere, jeg græd altid da jeg kom hjem og jeg var meget følsom. Jeg følte mig bange og alene. Men jeg havde det jo også bedst når jeg var alene. Men med tiden har jeg indset at der er noget helt galt med mig. Og jeg har taget de her depressions test og det viser sig, at resultatet altid er det samme. At jeg lider af en moderat depression, og jeg har hørt op til flere gange at jeg skal opsøge en læge, men jeg vil heller ikke fortælle det til nogen, for jeg er bare bange for hvad de siger.. Hvad skal jeg gøre??
Siden jeg var, jeg tror elleve år gammel har jeg følt mig indelukket. Jeg havde ikke lyst til at være sammen med nogen, jeg stoppede til alle frivillige aktiviteter jeg gik til og i stedet sad jeg bare derhjemme foran tv'et. Og mærkelig nok følte jeg mig glad, det var bare ligeså snart jeg skulle være sammen med nogen eller gøre noget for nogen så følte jeg mig ulykkelig. Min mor og far syntes at det var unormalt og det gjorde jeg selvfølgelig også, fordi ingen jeg kendte havde det på samme måde.
Efter et år eller to blev det værrere, jeg græd altid da jeg kom hjem og jeg var meget følsom. Jeg følte mig bange og alene. Men jeg havde det jo også bedst når jeg var alene. Men med tiden har jeg indset at der er noget helt galt med mig. Og jeg har taget de her depressions test og det viser sig, at resultatet altid er det samme. At jeg lider af en moderat depression, og jeg har hørt op til flere gange at jeg skal opsøge en læge, men jeg vil heller ikke fortælle det til nogen, for jeg er bare bange for hvad de siger.. Hvad skal jeg gøre??
Kommentarer
Bare rolig; verden går ikke under af at du fortæller din læge eller ihvertfald en voksen du har tillid til hvordan du har det.
Tværtimod bliver verden nok bedre
Du spørger, hvad du skal gøre. Svaret er, at du er nødt til at gøre det, du helst ikke vil: Nemlig fortælle det til nogen. For det er ikke et problem, du kan løse alene. Du har brug for at tale med én, der lytter til dig og som forstår, hvordan du har det og som kan snakke med dig om dig og dit liv og hjælpe dig med at håndtere de ting, du ikke selv kan håndtere.
Nogle mennesker er ikke så gode til at forstå andre menneskers tanker og følelser og kan virke afvisende. Men der er andre mennesker, der er rigtigt gode at snakke med og som man kan have tillid til, så man tør åbne sig. Hvis du taler med f.eks. din læge, en lærer eller en skolepsykolog, så er der stor sandsynlighed for, at de lytter til dig, forstår dig og gerne vil hjælpe dig. De har med sikkerhed hørt de samme ting fra andre før, for der er rigtigt mange, der har det, som du har det. Folk skammer sig desværre bare over det og tror, at de er de eneste, der har det sådan og prøver at holde det skult. Ligesom du sikkert gør.
Hvis det er lettere, så kan du måske starte med at ringe til Børnetelefonen og tale med én derinde. De har også en Børnechat og en Børnebrevkasse. http://bornenettet.dk/raadgivning/BorneTelefonen
Du skal vide, at der ikke er noget galt med dig. Du er ikke forkert og du er ikke anderledes end mange andre. Men der er nogle ting i dit liv, du ikke har det godt med og det skal der gøres noget ved, så du kan få det bedre med dig selv. Men det kan du ikke gøre alene. Det kræver, at du søger hjælp udefra. Jeg ved, at det er forfærdeligt svært, men du er allerede startet, nu hvor du har skrevet herind. Det er godt gået :-)
Kærlig hilsen Helene