Udebleven menstruation for 5. gang i år.
Jeg er en pige på 25 år. Min mens. er nu for 5. gang i år udeblevet. Den startede med at gøre det 2 gange i træk, for derefter at komme 1 gang, udeblive 1 gang mere, komme 2 gange og nu er den så udeblevet igen. Hver gang tar jeg graviditetstest, men der er aldrig noget at se. Jeg er klar over at den kan ske at udeblive pga. stress, hvilket jeg har haft en del af. Jeg har snakket med lægen, og hun siger at jeg bare skal prøve og slappe lidt af, og ik tænke så meget over det.
Jeg tager p-piller, og har gjort det i snart 10 år uden rigtig at have en pause. Ville det hjælpe at tage en pause fra p-pillerne, måske endda helt stoppe? Er der andet man kan gøre?
Min kæreste og jeg har snakket om at starte med at prøve at blive gravide til forår/sommer, men hvis min mens. ikke kan blive regelmæssig, så kan det vel godt blive ret svært at blive gravid!? Hvad gør jeg?
Jeg er ved at være ret træt af at jeg ikke kan stole på den. Denne gang er den udeblevet med symptomer som overdrevent træthed, svimmelhed, humørsvingninger og ømme bryster. Har testet negativ på d. 4 udebleven dag. Kan jeg evt. mangle nogle vitaminer? Er total i vildrede og vil bare gerne snart have en normal og regelmæssig menstruation igen.
Jeg tager p-piller, og har gjort det i snart 10 år uden rigtig at have en pause. Ville det hjælpe at tage en pause fra p-pillerne, måske endda helt stoppe? Er der andet man kan gøre?
Min kæreste og jeg har snakket om at starte med at prøve at blive gravide til forår/sommer, men hvis min mens. ikke kan blive regelmæssig, så kan det vel godt blive ret svært at blive gravid!? Hvad gør jeg?
Jeg er ved at være ret træt af at jeg ikke kan stole på den. Denne gang er den udeblevet med symptomer som overdrevent træthed, svimmelhed, humørsvingninger og ømme bryster. Har testet negativ på d. 4 udebleven dag. Kan jeg evt. mangle nogle vitaminer? Er total i vildrede og vil bare gerne snart have en normal og regelmæssig menstruation igen.
Kommentarer
På den anden side, så du også blive udsat for at blive gravid ret hurtigt, det ved ingen, men hvad betyder det, hvis barnet skulle komme et par måneder før planlagt?
I øvrigt - barn er det sværeste at planlægge helt nøjagtigt.
Jeg kan sagtens forestille mig, at det rod, du har med dine blødninger kan skyldes p-piller. Husk at når du tager p-piller, så får du slet ikke menstruation, men der i mod en kunstigt fremkaldt blødning, så jeg tror da gerne, at det er p-piller, der laver lidt ravage nu.
Men - det kan også sagtens skyldes noget stress, så din læge er som fornuftig nok, prøv at tage det roligt, og prøv om du kan strukturere din hverdag lidt, så du netop får tid til at slappe af ind i mellem. Prøv at tænke over, om alt det du har gang i nu også er helt så vigtigt. Er der ikke noget, du kan vælge at sige fra overfor?
Og - så synes jeg ligeledes, at det er en rigtig god ide at blive checket for eventuelle mangler af vitamin. Netop stress suger jo energi til sig, så det kan godt være, du har lidt mangel i den retning.
Held og lykke.
Tak for dit svar Jeg har også selv overvejet at stoppe med p-pillerne nu, da det som du selv siger, ikke ville gøre noget at jeg evt. blev gravid et par måneder før end planlagt. Grunden til vores planlægning er at vi har en labrador hvalp på 7 mdr. nu, som vil gerne ville have blev 2-3 år før der kommer en baby i huset, så han er ovre den værste lømmelalder En anden grund til at jeg ikke bare stopper, er fordi min kæreste har en idé om at hvis jeg stopper, så går der en uge og så vupti så er jeg gravid, og det føler han sig ik helt klar til Jeg har prøvet at forklare ham at det ik hænger sådan sammen, men han tøver alligevel, og det må jeg self. acceptere
Jeg har tænkt mig at snakke med ham igen her i weekenden om det, da det virkelig går mig på at jeg aldrig ved om min mens. kommer eller ej, og så må vi se om han ik kan overtales
Ang. stress, så er det mit arbejde som stresser mig mest. Jeg er ikke glad for det, men det er heller ik nemt bare lige at finde noget andet. Det er en meget svær situation og det tar rigtig meget af min energi, da jeg tænker utrolig meget på det. Jeg har sagt næsten alt andet fra for at kunne slappe af, men det er åbenbart ik nok. Jeg synes også det er rigtig ærgerligt at jeg skal sige ting jeg er glad for fra, fordi det jeg ikke er glad for, er noget jeg bare er nødt til.. men sådan er situationen desværre lige nu.
Jeg har ikke spist vitaminer indtil nu, men startede med en multivitamin for 2 dage siden, så det håber jeg bestemt kan hjælpe lidt på det hele
Ja, jeg sidder her lige :-).
Mht. hunden. Hvis I sørger for at give den en god opdragelse og lader den komme i nærheden af så mange børn, som muligt, så er det slet ikke problemet.
Mht. din kæreste, så er det vist meget almindeligt at mænd alligevel bliver lidt "bange" og gerne vil udskyde projektet, så mit umiddelbare forslag er da, at du så lader ham "køre løbet", forstået på den måde, at det så kan blive ham, der er ansvarlig for prævention, dvs. bruger kondom. Faktisk er det sjovt nok så lige pludselig noget, der kan få mænd til alligevel at blive klar, men så længe han slet ikke behøver at tænke, men bare lader sin kæreste fylde sig med hormoner, så kan han distancere sig fra det. Prøv en gang at sætte den vinkel på. Er det ikke for dårligt, at han bare kan sige, at han ikke er klar, og så i øvrigt stadig lade være med at påtage sig et ansvar for, at det så heller ikke sker?
Jeg slår ikke din kæreste oven i hovedet - det var mere en generel betragtning om hvordan mænd kan flytte ansvar for graviditet fra sig. De har det jo virkelig nemt, ikke?
Jeg - og det indrømmer jeg gerne - er i det hele taget ikke begejstret for den hormonbombe, som p-piller jo er, og jeg er ret så overvist om, at netop det, at du nu flere gange har oplevet, at dine blødninger udebliver er et ret sikkert tegn fra din krop om, at den altså ikke er så glad for de hormoner.
Det, jeg mente mht stress, var at selvfølgelig skal du ikke opgive ting, du er glad for. Det er nok en rigtig dum ide, for de ting, der gør en glad, er også ting, der giver energi og modvirker stress, og jeg ved godt, at arbejde kan man nu om dage ikke bare skrotte, og derfor er du naturligvis nødt til at passe det, men hvis der foregår ting der, som du føler dig skidt tilpas ved, så er det måske en god ide at tale med kolleger, tillidsrepræsentant, leder - jeg ved ikke, hvad du laver, men måske du kan få indført nogle ændringer, for det er ikke i nogens interesse, heller ikke din arbejdsplads', hvis du bukker under for stress.
Men - i din hverdag i øvrigt, kan du måske prøve at planlægge dig lidt ud af ting. F.eks. er det ikke nødvendigt at købe ind mere end en gang om ugen, hvis man planlægger det. Madpakken kan smøres om aftenen, mens der laves mad, så er der ti minutter mere under dynen om morgenen. I øvrigt lav så ofte det lade lade sig gøre, dobbelt portion af mad, så en portion kan fryses ned - så er der nem mad de dage, man har ekstra travlt osv. osv. Meget kræver ikke stort ekstra arbejde, og slet ikke i forhold til den tid man sparer, ved at strukturere hverdagsgøremålene - det var mere sådanne ting, jeg tænkte på.
Det er måske fint, du nu tager en vitaminpille, men jeg vil alligevel foreslå, at du beder din læge om at tage nogle blodprøver med henblik på, om der er noget vitamin, du lige præcis er i underskud for.
Sådan går det altså også for nogen.
En mulighed er, at du stopper med p-pillerne og I bruger kondom eller du får et pessar.
Det kan godt være at jeg bare sku sige til ham at nu stopper jeg altså med de p-piller, og så må vi bruge kondom. Jeg er godt nok ikke vildt glad for kondom, men hvis det er i en periode, så kan jeg sikkert nok overleve det Jeg vil give dig helt ret i at min krop prøver at fortælle mig at nu er det altså nok med de p-piller, og at den har brug for en pause. Og det skal den da også have så Jeg er sikker på at min kæreste vil støtte 100% op om min beslutning med at stoppe med p-piller hvis jeg skærer igennem og sir at nu er det nu. Han kan jo også se hvor træls jeg synes det er hver eneste måned.. Jeg vil jo gerne have barn og er helt klar til det, så hver gang får man jo også et lille håb om, at man måske er gravid, selvom om sandsynligheden er meget meget lille, og så blir man da alligevel lidt skuffet når testen nu er negativ
Det jeg mener med at jeg har måtte skære de sjove ting væk er fordi jeg simpelthen ik har kunnet overskue det når min energi har været så lav. Jeg har været glad når jeg endelig er kommet afsted, men tiden op til f.eks. håndboldtræning har været træls, fordi jeg faktisk bare ik har gidet, da jeg har været så træt. Faktisk er det blevet så slemt at jeg har måtte melde afbud til håndboldkampe om søndagen, fordi jeg følte søndagen gik alt for hurtigt hvis jeg sku spille kamp, og så skulle jeg jo lige pludselig op på arbejde igen alt alt for hurtigt.. det føler jeg også er et tydeligt tegn på at der er noget helt galt mht det arb.
Grunden til at jeg ik er glad for det, er for det første at jeg har fundet ud af at det slet slet ik er mig (sidder på kontor). Det andet er at jeg har konstant hovedpine fordi min ryg bliver overspændt af at sidde hele tiden. Den tredje ting er at jeg har 60 km på arbejde, så min arb.dag er lige pludselig 10 timer i stedet for 8, da jeg har en times kørsel hver vej. Jeg synes det var okay i starten, men nu synes jeg bare det er træls. Jeg sidder hver dag og kigger efter nyt arb. men synes måske også det ville være dumt at skifte nu, hvis jeg alligevel går hen og bliver gravid indenfor nærmeste fremtid..
Jeg prøver at planlægge alt det jeg kan, som du også skriver, så handler vi kun én gang om ugen, netop for min skyld. Min kæreste er også rigtig god til at hjælpe til med det hele derhjemme, hvilket også betyder rigtig meget.. når man føler sig stresset, skal der ikke ret meget til at slå en ud, og bare det som at skulle vaske en ekstra vask kan virke uoverskueligt engang imellem. Der er jeg glad for at han bare tager over af aig selv, og jeg ik engang behøver at spørge efter det
Men tak for dine råd indtil videre, det har hjulpet meget.. jeg vil gå hjem og sige til kæresten, at det altså er slut med p-piller fra nu.. der skal styr på den menstruation nu, så jeg har en ting mindre at tænke på
Men - du kom desværre også med et rigtigt godt argument til at vente lidt med det barn. Hvis du fungerer dårligt med dit arbejde, og du gerne vi have et andet, så er det faktisk bedst at du finder det andet arbejde, før du bliver gravid.
Det kan godt være, vi har ligestilling, men en gravid kvinde, der søger job eller en kvinde, der lige har været på barsel, bliver fuldstændigt automatisk lagt nederst i bunken. Sådan ER det, og så kan man råbe op om ligestilling lige så tosset, man vil.
Det kan aldrig bevises, at man blev fravalgt af den grund - men det bliver man. Den officielle grund vil bare være, at der var andre mere kvalificerede.
Jeg vil bestemt foreslå dig, at du arbejder på at søge dig et job, der passer bedre til dig - og det er ikke nemt, jeg ved det, så du skal naturligvis ikke sige op, før du er sikker på det, men det er altså også sådan i det virkelige liv, at hvis man har arbejde, så er det lettere at skifte, end hvis man ikke har.
Og så mener jeg faktisk, det er indført ved lov: Du har krav på ordenlige arbejdsstillinger. Du skal ikke få hovedpine af at sidde ned hele dagen - du skal have mulighed for at kunne stå op, for at kunne bevæge dig. Du kan altså sagtens gå til din tillidsrepræsentant, chef eller hvordan det nu er på dit arbejde, og bede om at få klarlagt dine arbejdsstillinger.
Og så ved du givet selv, at det netop er en dårlig ide, at du springer den håndbold over, for det er jo den, der giver dig energi til at klare næste uges arbejde, men pyhhh - hvor jeg forstår dig. Hvis jeg var i din situation, var det nok også der, jeg ville vælge fra.
Jeg regner også med at søge andre stillinger efter nytår, da jeg bare lige nu trænger til at få juleferie og så få slappet af. Har en idé om at man får fornyet energi når man træder ind i et nyt år.. he he.. måske lidt naivt, men jeg håber
Ang. arbejdsstillinger så har jeg fået alt det hjælp fra mit arb. som de kan give mig. Jeg har hæve/sænke bord og bruger det også flittigt. Jeg har fået ny stol og ny mus, en mere ergonomisk slags. Derudover har vi en sundhedsforsikring som dækker den fysioterapeut jeg har haft brug for. Jeg har så selv betalt for kiropraktor og massør, og alle de professionelle har uafhængigt af hinanden sagt til mig, at jeg skulle overveje om jeg ville blive ved med at sidde på kontor, for min ryg kunne simpelthen ikke holde til det. Deres behandlinger hjælper mig højst 14 dage af gangen, så nu er jeg af min læge blevet henvist til en neurolog, hvilken jeg skal til i januar. Så må vi jo se hvad han sir det til Men det gør jo også bare min beslutning om at skifte job endnu nemmere.. jeg ville jo uanset hvad ik kunne holde til at sidde der de næste 25 år, og så er det bedre at få skiftet inden jeg ødelægger et eller andet i min ryg
Det er rigtig dumt at springe håndbolden over, men det har bare været nødvendigt.. desværre. Jeg glæder mig sådan til foråret når man kan begynde og løbe igen, for det kan jeg da selv styre hvornår jeg vil gøre. Det ligger da ik på faste tidspunkter
Jeg er en pige på 20 år. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle stille spørgsmålet, så nu gør jeg det her.
Jeg fik menstruation som 13 årig, indtil i dag har jeg aldrig haft menstruation hver måned. Fik at vide af min mor at det var normalt, men det er bare blevet ved. Jeg tænkte at det kunne være stres fra skolen af. Nu er jeg taget på sabbatår i udlandet. Der er ikke nogle faktorer der stresser mig overhovedet. Min menstruation bliver dog ved med at springe 1 - 2 måneder over. Hvis det kommer hver måned kommer det mellem 24 - 37 dage. Samtidig oplever jeg menstruationssmerter men uden menstruation de måneder hvor jeg ikke får det. Jeg skal til gynækolog nu for at få det undersøgt. Jeg er bare bange for at det er noget alvorligt eller at jeg får at vide at jeg ikke kan få børn, for det er noget jeg rigtig gerne vil i fremtiden.
Er alt det her normalt? Er der nogen andre der har oplevet det samme? Har bare brug for at vide om noget af det kan være alvorligt....
Hilsen
astr10
Ps. Jeg har aldrig taget p-piller eller andet.
Min datter har i lighed med dig en ret lang cyklus - sådan ca. 5 uger, men det har ikke forhindret i - uden nogen form for problemer - at få foreløbig tre børn.
Så nyd dit udlandsophold, og bliv så lige undersøgt, så du kan sikre dig, at alt er som det skal være, men prøv at lade være med at bekymre dig, for det er sikkert ikke nødvendigt.
Og - bare lige: Du er 100% sikker på, at du ikke er gravid, ikke?