Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

P piller stopper udviklingen?

Redigeret 10 december, 2010, 03:49 i Prævention
hej jeg er en 15 årig pige der skal til at begynde at tage p piller, da jeg har fået fast kæreste, og for at få styr på menstruationen.

men da vi havde sexual undervisning for et stykke tid siden, blev der sagt at p piller i en for tidlig alder kan stoppe udviklingen.
jeg er 174 og er tilfreds med min højde, men ville lige hører om de også stoppede udviklingen af brysterne?
har også læst at p piller giver større bryster men der er mange blandede meninger.

ville være så fedt hvis nogen gad at svare :)

Kommentarer

  • P-piller indeholder hormoner, og påvirker folk forskelligt. Og forskellige mærker af p-piller kan virke forskelligt på den enkelte person.

    Det gælder også det med brysterne: Nogen får større bryster, andre gør ikke.

    Du skal til din læge og få en god snak inden du begynder på p-piller.

    Der kan du så spørge ind til det med udviklingen. Det må være individuelt alt efter hvor langt man er i puberteten.

    Og så skal du ikke gå derfra før du er helt sikker på hvordan du skal tage p-pillerne, hvordan du skal reagere hvis du glemmer en og hvordan de virker...

    Men det kan jo også være, at I kommer frem til, at der er en anden præventionsform der er bedre til jer...
  • Som Anna skriver, så er p-piller hormoner og de kan påvirke forskelligt.

    Det kan godt være, det er en god ide at få p-piller, når du har fast kæreste, men det er absolut en meget dårlig ide at en så ung pige skal have p-piller for at regulere menstruationen.

    Menstruation er ikke en sygdom, der skal medicineres mod. Det er fuldstændig naturligt at det tager nogle år for en menstruation at regulere sig til det mere regelmæssige stade, og jeg vil påstå, at man bestemt ikke gør noget godt ved sig selv ved at pumpe hormoner ind i en helt naturlig udvikling.

    Desværre ved jeg godt at læger bare uden videre giver helt unge piger p-piller, og de i øvrigt heller ikke informerer ordentligt om, hvad disse hormoner kan gøre lige midt i ens fertilitetscenter.

    De fleste tåler p-piller ganske godt, og har det fint med dem - og når de vil have børn, så sker det fint og uproblematisk, men husk - det er de fleste - ikke alle, og derfor bør man faktisk lige stoppe op og tænke på, om der dog ikke er andre måder at passe på sig selv på end hormoner.
Log in eller Registrér for at kommentere.