Deprission?

slettet29432

Hej


Jeg er en pige på 18 år og går i 2.g. De sidste 4 mdr. har jeg ikke været glad, jeg er ked af det hele tiden, usikker på mig selv og nogen gange kan jeg bare begynde at græde uden jeg ved hvor det kommer fra. Jeg føler hele tiden, at jeg ikke kan nå de ting jeg skal. Jeg bor alene og har ikke noget arbejde, så det er kun min skole og det der hjemme og skal lave, men de ting virker uoverskueligt for mig. Når jeg laver ting jeg plejer synes er sjovt eller gør mig glad, er det ikke så sammen det skal bare overstås. Jeg er aldrig sammen med min klasse, jeg gider ikke til fest med dem, jeg kan ikke overskue det.
D. 21 maj 2010 blev jeg uvenner med min bedste veninde og vi har ikke snakket sammen siden. Hun vil ikke snakke med mig, jeg har prøvet at kontakte hende og sende breve og mails. Det har påvirket mig meget og tror lidt grunden til, at jeg har det sådan her er fordi vi ikke er venner mere. Alt kontakt imellem os er væk mobil, facebook og det fritidsarbejde vi havde sammen. Alt er væk. Jeg har tabt mig i vægt og har ikke lyst til noget. Jeg har ikke selvmordstanker, men lige nu kan jeg bare ikke så hvad meningen med livet er familie? Job? Venner? Intet interessere mig. Jeg skal holde nytårsaften med min far og kun min far, jeg kan ikke overskue og være sammen med folk på min egen aldre og se hvor glade de er, når jeg ikke er det. Jeg har det dårligt hele dagen, men det bliver rigtig slemt om aften og der græder jeg tit. Før ville jeg gerne i byen og feste, men det lyst er bare væk og næsten alle ting minder mig og min veninde. Nogen gange drømmer jeg, at vi er blevet venner igen og vågner ved at jeg græder. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Hilsen mig

spider68

Hej det kan godt minde om depressions symtomer eller psygisk påvirkning. har du talt med din læge om dine problemer. en psykolog er også god at tale med . om din veninde . det er længe hun ikke vil skrive med dig . så måske skal du ikke regne med hende længere. som din veninde . du må tale med nogen hvad det gør ved at savne hende. og miste hende. så du kan leve videre . jeg synes du må tale med lægen om du skal have nogle piller mod deprission. held og lykke

Helene2

Hej Dig

Jeg tror ikke, at du lider af depression men af uforløst og ubearbejdet sorg. Det er ikke en sygdom og ikke noget medicin hjælper imod.

Det er rigtigt slemt at miste én, man holder af. Især når det skyldes uvenskab og konflikter.
Jeg tror, at en del af problemet er, at du ikke har givet slip på hende. Jeg ved ikke, hvor længe det er siden, du har prøvet at kontakte hende på forskellig måde, men så længe du prøver at skabe kontakt holder du dig selv fast i sorgen over, at hun ikke vil have kontakt. Jeg tror, at det vil hjælpe dig, hvis du ser i øjene, at det er slut. Så kan du lukke døren og sørge over det, du har mistet. En sorgproces åbner for stærke følelser og vil betyde, at man græder rigtigt meget og mærker tabet og man mærker vrede over at være blevet svigtet. Men på et tidspunkt vil sorgen klinge af og forhåbentligt vil du så kunne begynde at tænke mere på det gode, I har haft sammen og kunne tænke tilbage på det som vemodige men gode minder.

Hvis man bliver udsat for tab, men ikke kan give slip, kommer man ikke igennem sorgprocessen men sidder vedvarende fast i sorgen. Det betyder man holder en dør åben og sidder og venter på, at personen skal træde igennem døren igen. Men det sker jo ikke. Derfor må man lukke døren og græde over det og rase over det og derefter kan man begynde at kigge sig om efter andre åbne døre. Når man lukker én dør, åbner der sig altid mindst én anden.
Når sorgen og tabet fylder så meget, bliver der ikke plads til glæde. Uden glæde bliver alting efterhånden ligegyldigt og meningsløst. Negative følelser sluger energi, så man bliver træt og ikke kan overkomme ret meget. Positive følelser giver energi og drivkraft. Dermed kommer man ind i en ond cirkel, for man har ikke energi eller lyst til at gøre positive ting, der kan skabe energi. Desuden sker der også det, at hvis man så får det godt i et øjeblik, så vækker det samtidigt også følelser af den sorg, man stadigt har i sig. Så for ikke at føle sorg, kan man altså ubevidst forhindre sig selv i at være glad! Altså bliver man følelsesløs og det hele bliver ligegyldigt.

Mit råd til dig er derfor, at du giver slip på din tidligere veninde, selvom det gør forfærdeligt ondt. I havde brug for og glæde af hinanden en tid, men nu er det tid til, at du skal en anden vej i dit liv. Hvis du skal blive i stand til at få energi til at finde en anden veninde, så må du slippe hende, du har haft.

Du kan starte den proces ved at sætte en aften af til afsked. Den aften sætter du af til at mindes. Du kan tænde nogle lys og lytte til den musik, I hørte sammen - kigge på billeder du måske har af hende - læse sms'ere eller breve, du har fra hende. Husk hende, tænk på de gode tider og de dårlige tider. Mærk både sorgen og vreden over, at det er slut og få grædt og raset, det du har brug for. Det er ikke noget, der er overstået på én aften, men det kan være starten på slutningen. Det er også vigtigt, at du finder nogen at tale med om dit tab - ikke fordi de skal hjælpe dig med det, for det kan de ikke. Det vigtige er, at du får sat ord på og at nogen vil lytte udenn at komme med gode råd om, hvad du skal gøre. Hvis ikke du har nogen omkring dig, der kan det, så sig ordene højt for dig selv, et dyr, et tøjdyr, et træ - det er underordnet, det vigtige er, at få sagt ordene højt. På den måde kommer hun efterhånden ud af dit system, så du gradvist får energi, lyst og mod til at begynde at orientere dig udad mod andre mennesker.

Prøv evt. at læse denne tekst om de mennesker, der kommer ind i vores liv. Jeg synes, den er smuk og for mig er der også en stor sandhed i den, for intet er tilfældigt. http://www.tabuet.dk/uddrag_mennesker.html


Kærlig hilsen Helene