kæreste, eksen og julen
Vi har været kærester i snart 2 år. Vi har det ellers helt ok sammen, men nu er det snart jul og det giver mig dårlig mave. Jeg skal ikke holde jul sammen med mine børn, da de skal til deres far. Det skal lige siges at de sådan set er voksne nu og det bestemmer de selv.
Problemet er så, at jeg jo så selvfølgelig gerne vil holde jul sammen med min kæreste og evt. hans børn, som også næsten er voksne. men han har i al den tid han har været skilt holdt jul sammen med sine børn og deres mor, og det skal der åbenbart ikke laves om på, selvom jeg er kommet ind i billedet.
Det har jeg det bestemt ikke godt med. Jeg føler mig svigtet og ikke god nok lige netop den dag, hvor man ellers skal være sammen med dem man holder allermest af.
Da hans børn er næsten voksne (18 og 21 år) burde de jo nok kunne forstå at tingene ændre sig, og at det ikke er far, mor og børn mere....
Eller er det mig som er helt forkert på den...????
Problemet er så, at jeg jo så selvfølgelig gerne vil holde jul sammen med min kæreste og evt. hans børn, som også næsten er voksne. men han har i al den tid han har været skilt holdt jul sammen med sine børn og deres mor, og det skal der åbenbart ikke laves om på, selvom jeg er kommet ind i billedet.
Det har jeg det bestemt ikke godt med. Jeg føler mig svigtet og ikke god nok lige netop den dag, hvor man ellers skal være sammen med dem man holder allermest af.
Da hans børn er næsten voksne (18 og 21 år) burde de jo nok kunne forstå at tingene ændre sig, og at det ikke er far, mor og børn mere....
Eller er det mig som er helt forkert på den...????
Kommentarer
Hvis det havde drejet sig om bitte små børn der ikke kunne være væk hjemmefra kunne jeg sætte mig ind i problemet, men det er jo "voksne"mennesker, så de blir da nødt til, at accepterer, at tingene ændre sig..
Måske føler de, at de "svigter"deres mor hvis de hvertandet år er ved far selve juleaften, men så hold det d 23.25 eller deromkring.... Håber i finder en løsning... Go jul til jer...
For mit eget vedkommende ville jeg ikke kunne acceptere det. Når man har startet et nyt parforhold, så mener jeg ikke, at man skal blive ved med at lege 'far-mor-og-børn' med sin gamle partner. Slet ikke når børnene faktisk er voksne.
At han gør det for børnenes skyld, den køber jeg ikke. Ikke når de er så gamle. Han gør det for sin egen skyld, fordi det af én eller anden grund er det, han vil. Kan du spørge ham, hvad det er, der får ham til at træffe det valg? Altså udover at undskylde sig med, at det er for børnenes skyld, for i så fald er det da på høje tide, han klipper navlestrengen til dem.
Hilsen Helene