Egoisme stiger!
Hejsa.
Min mand og jeg er i ICSI behandling med kort protokol.
Min mand sæd er meget dårlig, så vi er derude hvor vi muligvis skal bruge donorsæd.
Vi - Jeg er ved at afslutte første forsøg. Skal have taget blodprøve den 10 December og får svar på om jeg er gravid.
Allerede da vi fik første besked om at vi skulle undersøges og have hjælp, syntes jeg det hele var meget svært.
Jeg forstår ikke hvordan junkiedamen og manden kan skyde børn ud, og hver gang en på FB skrev at de ventede sig, kunne jeg mærke jeg blev misundelig og gal..
Jeg har endda skabt mig helt åndsvagt herhjemme overfor manden, da han fortalte at nogen af vores ventede sig.
Det er der stadig og når folk er gravide og har heldet med sig, ved jeg godt det er forkert at blive fornærmet, men Agggghhh...
Jeg bliver ked af det over min opførsel, altså jeg kan godt smile og sige tillykke til folk, men når jeg er alene hjemme, så er jeg ik så glad..
Nogen der kender det???
Min mand og jeg er i ICSI behandling med kort protokol.
Min mand sæd er meget dårlig, så vi er derude hvor vi muligvis skal bruge donorsæd.
Vi - Jeg er ved at afslutte første forsøg. Skal have taget blodprøve den 10 December og får svar på om jeg er gravid.
Allerede da vi fik første besked om at vi skulle undersøges og have hjælp, syntes jeg det hele var meget svært.
Jeg forstår ikke hvordan junkiedamen og manden kan skyde børn ud, og hver gang en på FB skrev at de ventede sig, kunne jeg mærke jeg blev misundelig og gal..
Jeg har endda skabt mig helt åndsvagt herhjemme overfor manden, da han fortalte at nogen af vores ventede sig.
Det er der stadig og når folk er gravide og har heldet med sig, ved jeg godt det er forkert at blive fornærmet, men Agggghhh...
Jeg bliver ked af det over min opførsel, altså jeg kan godt smile og sige tillykke til folk, men når jeg er alene hjemme, så er jeg ik så glad..
Nogen der kender det???
Kommentarer
Det er helt forståeligt at du har disse negative følelser, og også meget almindeligt, tror jeg.
Du sørger selvfølgelig over at du ikke kan få det barn du ønsker dig. Også alle de andre tanker og følelser der følger med, så som misundelse og ikke mindst skammen over at være misundelige er alle menneskelige og forståelige følelser.
Vi kan sjældent selv bestemme og kontrollere vores følelser, men vi kan PRØVE at styre hvordan vores følelser kommer til udtryk.
Du skriver "Jeg har endda skabt mig helt åndsvagt herhjemme overfor manden, da han fortalte at nogen af vores ventede sig."
Han ved sikkert godt at det ikke er fordi at du ikke under andre at få en lille ny, men fordi at du er ked af at du ikke selv kan få drømmen opfyldt lige nu. Måske også ked/vred fordi du føler at han er ufølsom at fortælle dig om det?
Mine råd til dig er, prøv at acceptere at de negative følelser du har er okay....du har RET til at være trist, vred, misundelig osv.
Derefter, prøv at give udtryk for det på en måde, der fortæller mere åbent om hvordan DU har det.
Du kan mærke efter hvordan det ville være at sige " Når jeg høre om andre der får børn, bliver jeg så ked af at det ikke er mig. Jeg ville virkelig ønske det var mig" eller "Når du kommer hjem og fortæller mig at andre venter sig, bliver jeg ked af det".
Kan det tænkes at det var et klodset forsøg fra din mands side, på at tale om jeres barnløshed? Får I snakket om det indbyrdes? Husk at det osse er HAM der er barnløs.
Det er godt at høre, at en side af dig stadig kan glædes over andres lykke. Jeg tror også at det vil blive nemmere for dig, når du accepterer og udtrykker dine egne følelser for dig selv og andre.
Jeg føler virkelig med jer og håber alt det bedste for jer i fremtiden.
Kærligst Carina
Jeg kan udemærket godt følge dig.
Jeg smed p-pillerne sommeren 06 og Dec 10 gik vi igang med den korte ivf behandling.
det er utrolig hårdt og svært når ens fam, venner kommer og fortæller at de venter sig.
Eller hver gang man ser en barnevogn tænker man om man overhovedet nogensinde foår lov til at køre med sådan en !!
tror at det er helt normalt man opføre og tænker sådan, når man er i den situation man er i..
Hilsen Humpi
Jeg kender det udmærket. Min mand og jeg kan heller ikke få børn på egen hånd.
Alle i vores familier og vennekreds vidste, at vi var i behandling. Selvfølgelig skal de ikke stoppe deres "produktion" selvom vi ikke kan få børn, men det er dælme hårdt, når andre får det ene barn efter det andet.
Vi har været i behandling i 3 år og har forsøgt i 5 år. På den tid er vi blevet moster/faster/onkel 6 gange samt nogle venner har fået børn også. Puha - jeg har haft mange anfald af vrede, had og endda ønsket, at det skulle gå galt for de andre!!
Min mands sæd er også meget dårlig, og vores datter er "donorbarn". Da vi først gik i gang med insemination med donorsæd (IUI-D), skulle der kun 3 forsøg til, så blev jeg gravid.
Det tager tid og det er hårdt - men det skal nok lykkes.
Tillad dig selv at være ked af det, sur, rasende og hysterisk. Du har lov til at have de følelser. Det er ikke sikkert, at din omgangskreds forstår det. For dem, er det en selvfølge at få børn. De har INGEN ide om, hvor hårdt det er, bare at vente og vente, og håbe og håbe.
Jeg har været gal, hvis jeg har hørt mødre der snakkede om, hvor meget deres maveskind rynker, klager over strækmærker og lange bryster - jeg syntes de burde skamme sig. Hvad havde de at klage over - de havde altså en baby i armene - så pyt da med alle de ting.
Jeg håber det snart lykkes for jer.
Knus
Johanne
Jeg forstår dig udemærket. Jeg har det på fuldstændig på samme måde. Min kæreste og jeg har prøvet i 2,5 år og vi kan ikke få børn sammen. Vi skal i gang med donarsæd. Det er utrolig hårdt. Jeg har så mange veninder, som er enten gravide, eller lige har fået børn. Man får de værste tanker. Selvfølgelig er jeg glad på deres vegne, men det er bare så hårdt og se deres søde børn. Jeg har fundet ud af en side, som man ikke så skal kigge på. Facebook åh alle de babybilleder, det er så hårdt og se på.
Pga jeg lige har fået kegleoperation, så betyder, det at vi skal vente på svaret. Håber den er ok, så kan vi komme i gang om en månedstid. Jeg synes man har ventet lang tid nok.
Åh jeg er så træt af og vente og man bliver bange for at det ikke vil lykkes. Jeg bliver 35 år til januar, så man kan jo også godt være bange for at, man er ved at blive for gammel.
Håber nogle forstår mig
Åh, jeg føler sådan med jer! Synes også det er så uretfærdigt, at folk får børn, som de end ikke har nogen interesse i.
Det er dog ikke kun junkien og drankeren, som ikke burde få børn. Der findes ligeså mange person med forelskelse i jobbet og med lange arbejdsdage hver dag, mens børnene opstaldes hos en daginstitution.
Så generelt er det vanskeligt at definere, hvem der må få børn, og hvem der ikke må. Kan dog sagtens forstå din og andres store tristhed
Håber det går bedre for jer alle.
De bedste hilsner
Stine